Susling - en klogeåge?
Hvad er klogt? Hvad er intelligent? Er man f.eks. hamrende klog, fordi man kan stå og tegne store flotte modeller med en grøn speedmarker på et whiteboard? Er man klog, fordi man kan citere store europæiske tænkere? Strø om sig med dekonstruktivisme, komparative analyser, receptionsanalyser? Er jeg klog, fordi jeg kan de ord? Er man klog, når man siger crm, cms, product life cycle og lean?
You tell me! Jeg har nok læst et af de mest æggehovedede universitetsfag, man kan komme i nærheden af. Jeg har læst store tænkere fra litteraturvidenskab, sociologi, etnologi, psykologi, filosofi osv. Habermas, Lacan, Deleuze, Levi- Strauss, Umberto Eco, Merlau-Ponty osv. osv. Selvfølgelig alt på originalsprog - tysk, fransk, russisk (i engelsk oversættelse). Gør det mig klog? Gør det mig bedre end gennemsnittet?
Jeg har altid haft det sådan, at jeg har taget min viden/læsning ind og så er det blevet akkumuleret gennem min vidensmaskine - i mit hovede er det lidt lissom Professor Balthazars reagensglas (nogle af jer kender ham - jeg ved det...det var en skidesjov tegnefilm i '70'erne!)
Ud af det, er der så kommet en lille lilla bryg- det som jeg kunne bruge i min hverdag....Det som gør, at jeg kan lave webløsninger, reklamekoncepter, pr-løsninger.......Eller sagt på en anden måde: Min viden er en stor gryde - eller en hard disc - som jeg suger på, når jeg skal lave løsninger i det virkelige liv........
Det har jeg det på sin vis fint med.......og så alligevel ikke........For hvis der er noget, der kan lamme mig, så er det kvinder med store hoveder......De ved, de kan og de citerer som sindsyge........imens står jeg og graver løs på min mentale hard disc.........jeg rører rundt i min lilla Professor Balthazar-bryg.......Jeg ved det jo godt.......men jeg kan næsten ikke skille min viden ud..........den bliver brugt i det daglige.......Undskyld.....Gør det mig mindre klog?
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home