Susling smlufrlaptsmf II
Ja....undskyld jeg sådan lige melder mig på banen igen. Kom jo lige i tanker om noget. Det her PMS, ikk'...det er jo bare JORDENS BEDSTE UNDSKYLDNING.
F.eks. når chefen, kollegaen, studiekammeraten, opdragsgiveren (de skal helst være mandlige), manden, broren osv. kommer hen til en og vil ha' en til at gøre noget.......Så kan man brøle ham olmt ind i ansigtet: GUFANDENVILJEHNIKKENNIKKENIKKENEJDINSVUMPPUKKEL..(og mere i den dur). Som regel trækker de sig skyndsomt tilbage, mumlende for sig selv:"Nå det er den tid på måneden.." (Medmindre kollega, chef osv. er en af de her, der er i tetosteronunderskud og er blevet komplet lyserød Metro....der virker den ikke. Den slags er han ufølsom overfor..han er blevet opdraget af kvinder derhjemme, i børnehaven osv. så dem har han ikke den store respekt for.)
Når man så har brølet af chef,kollega osv.......så har man praktisk taget skaffet sig en mental friplads, så man kan sidde og olme i fred -een hel dag for sig selv. OG.....når PMS'en så er gået over i et gnidrende smertehelvede, hvor man mest af alt har lyst til en henvisning til Smerteklinikken her og nu.....så har man en ny fribillet. For man kan umuligt rejse sig.....man kan bare på ingen måde bevæge sig......motion? Rengøring? Tage trapperne på kontoret? Glem det.....man ville bare trække lange blodspor efter sig, mens man stønnende og klagende gik rundt.....
Sådan var det ikke i '70'erne....(husk det var dengang, jeg blev kvinde). Nixen Bixen. Den gang skulle man elske sin kvindelighed, tage imod livets blomster, der pulserede igennem ens krop. Man skulle åååååååbne sig Orp mod livets kilde, mens man chantede til Wicca (var man rigtig hardcore, så skulle man også smage på sig selv-lissom enormt meget kende sig selv og elske sin kusse - gæt om jeg hoppede på den!?)
PMS var forøvrigt ikke noget, man havde. Det var noget Det Multinationale Corporate Amerika havde opfundet, for at undertrykke kvinderne.
Dengang gik man også rundt med noget, min mor kaldte et stort fremskridt. Synes jeg så ikke lige........især ikke, når de her tapeløse bind begyndte at bevæge sig langsomt op fra de herrestore bomuldstrusser, man blev nød til at gå med, glide længere og længere op af ryggen for hver bevægelse man tog, for til sidst at havne oppe ved bukselinningen - som regel på tidspunkter, hvor man ikke havde en chance......på gaden, i butikker osv. Steder, der var milevidt fra et toilet................
Man ku' selvfølgelig gå med tamponer.......fine små ob'er eller tampax med indføringshylster til dem, der ikke havde modet til selv at stikke fingeren op - av siger jeg bare - hvor tit fik man bare sat den forkert op - fordi man jo alligevel ikke kendte sig selv så godt på den måde -og så blødte man igen ud over det hele...............Bortset fra det, var tamponer livsfarlige - slet og ret - man ku' få en særlig infektion og så døde man....så jeg brugte ikke tamponer - sku' ikke nyde noget af sådan at dø.......(lissom jeg nu er holdt op med at spise sushi - er sgu da livsfarligt med den her sushi-orm, jeg læste om forleden).
Nå men egentlig, så synes jeg - efter at jeg er holdt op med at elske livets blomster og chante til Wicca, at jeg reelt står med alletiders mulighed - Jeg har lissom fået min ret til særbehandling og særomsorg tilbage og så er de her nye bind en fantastik opfindelse - med tape over det hele. Hele trussen er simpelthen tapet til - eneste problem er, at jeg aldrig ved, hvad jeg skal stille op med alt det her papir, man trækker af og at jeg desuden på en eller anden måde altid ender med at fingre, hår (det der I ved) også bliver tapet hermetisk sammen med mine trusser og når jeg så har fået viklet det ikke-relevante ud igen og kan drage et lettelsens suk, så har skidtet alligevel forskudt sig og har krøllet sig sammen til en uformelig klump........
Nå men bortset fra, at det er meget godt, man sådan fungerer regelmæssigt endnu og stadig kan befolke verden med små Lugtelakridser og Skumfiduser, så må jeg også indrømme, at det vil være ok at give stafetten videre til næste generation. Egentlig ret ok og min svigermor siger, at man bliver SÅÅ lykkelig bagefter.
Hej Søster med hævet knytnæve!
3 Comments:
Jeg synes bare der er et problem med at spille PMS kortet. Det kan godt være, at man får fred og særbehandling, men man risikerer også, at ens vrede bliver underkendt som noget kvindehormonnoget de dage, hvor man IKKE er PMS og hvor ens vrede faktisk er fuldstændig berettiget.
Jamen jeg er helt enig. Jeg bliver også tævetosset, hvis jeg bliver fejet af med, at jeg bare har hø og hormoner i hovedet. Jeg har bare med tiden også oplevet....at det kan være fint at benytte sig af de områder, hvor man kan få lidt respit...at man kan give sig selv respit og sige lige nu orker jeg ikke ....f.eks. mens jeg var gravid...første gang var der ikke det jeg ikke kunne klare - forskel på en mand og mig? Noooo way......Har så siden opdaget at det er der - en forskel- og den har jeg efterhånden forstået at udnytte til min fordel - Til orientering har mænd også deres hormonale ubalance - hjælper da klart en gang i mellem at tænke: Der er vist lige lidt tetosteronoverdrive her! Vi er hormonelle dyr- men det gør jo ikke nødvendigvis det ene køn klogere end det andet- selv om der er en nutty professor, der har forsøgt at bevise det modsatte.
PS. De gode mænd underkender i øvrigt ikke en, hvis man lige er lidt pms'et eller bare vred. de har som regel gode solide koner, kærester, søstre derhjemme og respekterer derfor kvinder....resten? I could'nt care less ;-)
du bragte mig lige tilbage til halvfjerdserne der et kort øjeblik, som jeg også er gammel nok til at kunne huske.. heldigvis har både alderen og tiden nogle fordele (udover dem du så levende beskriver) fx. erfaring og udsyn - så må man tage alt det andet med, mener jeg - held og lykke med maset næste gang!
Send en kommentar
<< Home