Susling snakker lus og andre plager

Her i huset er vi til husdyr. Katte er et on going tema. Lige nu er det de to Møgsøstre, der beriger min hverdag med deres små finurlige vaner, som at lægge den obligatoriske lort på badeværelsegulvet (jeg skifter altså kattebakker!), vælte vaser så vandet sejler ud over det hele, hvæse kløer på tapetet og på lædersofaen,( så også den har fået den helt rigtige familiepatina, som mine ting åbenbart skal ha'), snakke, sidde hver dag på et fast tidspunkt og glo ud af altanen, (mens de små mejser flyver kamikaze henover deres hoveder, fordi de ved, at Møgsøstrene ikke kan fange dem), løbe 500 m. forhindringsløb henover vores hoveder og gennem resten af lejligheden hver morgen kl. 05.00, og hver morgen kl. 05.15 hoppe op og pisse i håndvasken (sparer kattegrus, men ku' de for fanden ikke gøre det på toiletet?) Men hvad....nu er jeg jo katteejer.....

Vi har også været kaninejer. Mulle hed kræet. En dejlig kanin forresten.....den kom da vi havde nægtet Skumfidusen en kanin....Magisk som hun er, så fandt hun en kanin i et bur nede på legepladsen, hvor en eller anden dum dame bare havde sat den - i øvrigt en uge efter Skumfidusen var holdt med at plage....Da vi havde observeret den to dage i træk nede på legepladsen- to dage, hvor det styrtregnede - forbarmede jeg mig og sagde: "Jamen tag den med op, så finder vi ud af noget!" Det noget blev så til, at vi blev kaninejere......Nu kan jeg ikke havde dyr i bur....så jeg lod den løbe rundt....buret blev så dens sovehus......Kaniner æder ledninger, tøj og tapet til orientering.....samtidig med Mulle fik vi så Møgsøstrene og det var en stor lykkelig pelsforening

(Mulle forlod os en dag - hun skulle passes i sommerferien og dem der passede hende, ville iiiiiikkkkkeeeeee rigtigt af med hende igen - og kærlighed er som bekendt, at ville det bedste for andre. Så Mulle blev en lykkelig hus-kanin, hvor hun kunne løbe rundt i en stor have, grave huler og gange og skræmme livet af alle hønsene - undtagen en, som elskede Mulle lige så meget, som Mulle elskede den. Mulle var i det hele taget en så højt elsket kanin, at hendes nye ejere løb rundt med pandelygter om aften, når hun skulle ind og smed brændeknuder i de alt for græle huller, hun havde gravet- for Mulle skulle da ha' lov. Mulle var en rigtig survivorkanin. RIP Mulle!

Sammen med Mulle og baby-Møgsøstrene havde vi også fisk - følte jeg mig lige som en landmand om morgen, når alle væsner skulle serviceres? Fiskene var egentlig Lugtelakridsens projekt, men efter at Steen og Charisarde døde erklærede han:
1. Man skal ikke give fisk navne, så dør de.
2. Fiskene er fra nu af jeres projekt.

Blev det så........i alt for lang tid.....Akvarier skulle være ren feng shui, hos mig var det bare en evig dårlig samvittighed. Det rene Pet Cemetary.....I dag er jeg den byrde mindre - men jeg holdt ud længe, fordi den malle som havde været i akvariet fra start blev ved og ved med at leve....Det var jo dens hjem....ku' jo ikke bare skylle den ud i toiletet. I dag har den en ny ejer - Survivor-mallen.

Og så er der lusene, som er årsagen til hele denne post. Særlige survivorlus opdyrket her i vores lille del af den store Metropol....lede, ækle kræ som intet bed på........Jeg er meget tolerant og jeg kan godt lide dyr.......men her var der erklæret krig......kemisk krig.....konventionel krig.......partisankrig....lavfrekvent krig......diplomatisk krig.....nervekrig....kold krig........Mit had var så indædt, at jeg gik 100 % ind for folkemord......

En særlig fornøjelse var, at redde hele stammen ud af håret på begge unger, samle dem sammen i et stort askebæger, for så at sætte ild til, mens vi alle tre Skumfidusen, Lugtelakridsen og jeg med store frydefulde skrig betragtede, hvordan ilden åd dem. Nød at betragte, hvordan de lå og vred sig i dødskramper.............Men nu er det slut.....jeg har vundet krigen......før var jeg træt og deprimeret, men så opdagede jeg Hedrin Opløsning.....Tak Hedrin Opløsning. Hedrin opløsning kan fås på apoteket. Det er hamrende nemt at bruge og så er det, det første middel jeg har hældt i ungernes hår, som faktisk virker! (nej jeg er ikke sponsoreret - men jeg er lykkelig!)