Susling beder en bøn til Gud

Kære Gud,

har du lige fem minutter? Jeg ved godt, jeg har meldt mig ud af folkekirken.....men det var jo ikke så meget pga. dig, vel.......det var mere noget med, at jeg ikke ville betale til en organisation, der huser mørkemænd som Krarup og Langballe - lissom ikke min idé om næstekærlighed og kristendom.....det var også lidt fordi, at når man endelig havde brug for jeres service - min mor sku' jo sendes ordentligt afsted - så var den der service man har betalt til, der ikke.....Set i lyset af, at jeg ikke sådan i store træk har slidt på sæderne eller præstens talegaver, så synes jeg jo nok, man lige kunne servicere lidt......og ja, jeg ved godt min mor ikke var kendt eller noget...bare en stakkels dame, der nu var død. Synes så heller ikke lige servicen var i top, da præsten viede min far og hans dame på intensivafdelingen - to minutter efter han var koplet fra respiratoren og hverken ku' tale - endsige skrive sit navn......Kan godt være præsten himlede op om en forening i himlen og alt det her.......men der var også nogle juridiske aspekter at tage stilling til - og vi - hans to voksne børn blev ikke spurgt.....vi stod bare der med snot i hele hovedet og så på sceneriet som en flimrende og dårlig B-film. Så Gud.....man gør meget i dit navn og jeg ku' så ikke lige holde den her forening ud.......

Derfor bliver jeg alligevel nødt til at spørge dig om noget. Ser du: Man snakker så meget om, at man skal lære af sine erfaringer. Udlede en højere logik af de ting man bliver udsat for. Ku' du så lige fortælle mig, hvad det egentlig er jeg, skal forstå? Ku' du bare sådan i korte træk redegøre for, hvorfor jeg egentlig er havnet i denne situation? Du er også meget velkommen til bare at sende mig en kort besked med hovedtrækkene, så klarer jeg resten selv, ikk'....

Siger du et kort rids af situationen, så du har noget at arbejde med. Jamen selvfølgelig.

Det er jo ikke sådan, at jeg sulter, vel. Vi er heller ikke syge eller boligløse. Det er jeg selvfølgelig taknemmelig for. Men jeg synes, at du har lagt et stort pres på mine skuldre især de sidste fem år.....Du har udfordret min mentale styrke og min evne til at klare mig i en lige lovlig voldsom grad.

Ok min mor blev mentalt syg,da jeg var meget ung - den klarede jeg.
Ok min far drak i mange år - den klarede jeg også
OK de blev skilt - den klarede jeg
OK jeg havnede i et job, der var så rædselsfuldt, at jeg måtte gå for at beholde min mentale balance. (Så ikke ok den anden gang - enough is enough og beskeden er feset ind)
OK at jeg efter det blev lidt arbejdsgiversky i en periode og havde brug for, at finde mine egne ben, hive mine egne opgaver ind, og desuden kunne være der for mine unger - klarede jeg
Ok min mor døde - pludseligt fra den ene dag til den anden - klarede jeg
Ok min far døde et par år efter - klarede jeg også

Men hvorfor skal jeg blive ved med at vade rundt i det her morads af jobopslag og jobsamtaler eller folk, der lover mig guld og grønne skove, men aldrig vender tilbage? Hvorfor skal min personlighed og mine kompetencer hele tiden måles og vejes? Hvorfor giver du mig ikke bare lidt medvind nu? Bare en smule?

Håber du kan gi' et svar!