Susling funderer over samfundet
Danmark er et demokratisk samfund med en lang parlamentaristisk tradition og også en tradition for brede forlig henover midten, således at så mange meninger som muligt bliver tilgodeset. Så samfundets bund, midte og top bliver tilgodeset. Pfui....det var en lang sætning....Men det er faktisk en af de ting, der gør mig stolt af at være dansker....
Personligt ku' jeg aldrig drømme om, at sætte mit kryds ved Venstre (eller Konservative eller DF'ere), men som borger i et demokratisk samfund med en parlamentaristisk tradition, så må jeg acceptere flertallets (eller en del af dens) beslutninger. Det synes jeg også, at jeg har gjort et langt stykke henafvejen.......Men jeg må også indrømme, at det bliver sværere og sværere.....En af de ting jeg har meget svært ved at bære, er den manglende kommunikation. Hvis regeringen og dens støtteparti stillede sig op og argumenterede på bedste demokratiske vis for deres politik.....hvis de talte til mig som borger og forklarede mig logikken i deres dispositioner, så ville jeg jo kunne følge dem et langt stykke af vejen....ikke at jeg nødvendigvis ville være enig, men jeg ville følt mig talt til....og jeg ville måske kunne oparbejde en vis forståelse. Jeg er ikke dum og jeg er nødvendigvis ikke altid bare imod.
Men som det er nu, kommer der bare paroler, sure tilsvininger og latterliggørelse af andres synspunkter. Er man ikke for, så er man imod. Det er pludselig blevet et skældsord at være socialist, at være venstreorienteret.....man er bare en rød aktivist.....og bortset fra det, så er man en voldført, naiv idiot i hænderne på de rigtig røde, der er ude på at vælte regeringen....."Af'fen," må jeg så råbe......Hvorfor ved den søde grød skulle jeg være det? Jeg har bare et modsatrettet synspunkt og det vil jeg gerne have bliver respekteret i bedste parlamentariske tradition.
Egentlig minder den siddende regering mig lidt om ledelsen i en disfunktionel virksomhed.
Den er topstyret. Den interne kommunikation fungerer ikke - kun som memoer og påbud fra de forskellige ledere. Chefen er ikke synlig på gangene - kun ved det ugentlige produktions/briefing-møde. Brandingen udadtil er diffus og ude af kontrol (hvisker lige noget om nogle tegninger). Fusioner og omlægninger i afdelingerne er forhastede og uigennemtænkte og halvdelen af de menige medlemmer er ved at gå ned med stress.
Jeps det var bare det, jeg ville sige.
2 Comments:
Og det sagde du bare godt...kunne ikke være mere enig.
Smukke ord hvis du spørger mig!
Og nu hvor vi er ved hviskeriet: "det er altså okay at være socialist. Det er ikke bare okay, det er også medmenneskeligt".
Send en kommentar
<< Home