kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

29.10.06

Susling en gamling II

"Stik mig lige lidt læbegrønt, jeg skal forgrimmes." Mit absolutte yndlings-citat fra Asterix. Årsagen til citatet er selvfølgelig, at jeg snakker make up.....Kvinder i min årgang og opefter vil vide, at det kan gå hen og blive en ting man skal tage stilling til på flere planer....

Jeg tror det var en af Nynne-forfatterne, der i morgen-tv på TV2 sad og snakkede om, at der kommer en dag, hvor øjenlåget følger med, når man tager øjenskygge på.....Er så bare en af siderne ved det....Spørgsmålet er vel, hvor meget man egentlig skal bruge og hvor længe man kan blive ved med det.....Vil jo lissom ikke ende, som en af de her ældre - skal vi sige meget ældre - kvinder med underlige og alt for voldsomme højrøde klatter rouge på de rynkede kinder og en lidt for skrigende forkert læbestift i udgaven uden shine.........


Omvendt er det jo også et faktum, at der skal en hjælpende hånd til hen af vejen......jeg snakker ikke de store eksesser bare lidt farve på kinderne og lidt genopfriskning af de tidligere meget mere røde læber....Det gør heller ikke noget med lidt mere markering af øjnene med noget øjenskygge......Det er sådan nogenlunde der, jeg befinder mig......Og så må jeg tilstå, at lige som jeg er frosset tøjmæssigt fast, så er jeg det også på make up-fronten. Gik jo op for mig den dag, jeg gik ind for at genanskaffe en øjenskyggesag jeg elskede, men som var tæt på at afgå ved døden og salgsdullen i Magasin (ung, sprød og lækker) så op og ned af mig og med en træt og uinspireret stemme sagde: "Den må være meget gammel. Vi har ikke ført den i årevis."

Følte mig pludselig som en af dem med gammeldags spyt-mascara fra Elancyl. Jeg var sgu ved at falde af på den.......Mig som før var helt med på farvetrends, konsistenser og nye sæson looks......Siden er det så blevet normen, at jeg står og stritter ved make up standen med noget jeg gerne vil have erstattet, men som bare er so yester day................

Og så har jeg jo også den skumfødte elverpige til lige at minde mig om forgamlingsprocessen. Hun begyndte rutinerne for sådan ca. 1 1/2 år siden, da hun flyttede ud af ridetøjet og ind i teenage-klunset. Hun er på make up, hårprodukter, badesalver, skruppecremer, ansigtsmasker, bodylotions, parfumer, neglelakker, hårfjerningsmidler i forskellige udgaver.osv. osv....Det er jeg sådan set også.......så oven i sit eget scorer hun også lige mit.......Udover pladsen i badeværelset og på hylderne.........den dag vi måtte sætte en ekstra stor glashylde op på badeværelset og der pludselig stod to typer dagcreme og renseprodukter på en anden hylde, ku' jeg godt se, hvad vej det gik.........den vej.......

PS. Behøver jeg i øvrigt at sige, at der klemt oppe i et hjørne står noget barbergrej, et par aftershaves og en krukke voks? Klemt godt inde i et andet hjørne, står Lugtelakridsens første deo og hans foretrukne mandebadeduft.....og så har de selvfølgelig også ret til hver deres tandbørste! Men bortset fra det er det vist Skumfidusen og mig, der styrer lige der......

2 Comments:

At 30/10/06 11:35, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

hej susling, ved du forøvrigt hvor man kan få fat i 4711 ? Den er ikke til at opdrive nogensteder.

 
At 30/10/06 12:36, Anonymous Anonym said...

Skruppecremer??

Kald mig bare en skrubsak - men skal I så også ha' skrupper til middag?

Ubs...jeg bliver så let skrupskør!

;-)

 

Send en kommentar

<< Home