Susling til hverdag

Bare en helt almindelig hverdag......dem har man jo nogle stykker af og det er jo egentlig meget godt. Skumfidusen er sendt afsted til Prag med sin skoleklasse. Kors en hel bus fuld af fnisende teenagere......På en gang et bekymrende, men også skægt syn...En masse, slanke, livlige piger i højeste gear med kufferten fuld af tøj og gåpåmod. Inden da kostede hun rundt med os og råbte - mest af mig. Jeg kan åbenbart ikke gøre det godt nok og er en evig provokation - troede egentlig det var meningen, at det skulle være omvendt. Men så er det jo bare om at tage en dyb indånding - en meget dyb indåndning....

Egentlig kan jeg godt blive meget træt af det her mor-datter-noget. Hvorfor skal det par tous være en kamp? Jeg er ikke en dårlig mor og hun er ikke en dårlig datter..Hun er faktisk en rigtig sød datter......Hun er fornuftig....hun tager ansvar......Hun er selvkørende på mange områder...........Jeg giver hende meget lang line......Jeg lytter til hende.......jeg støtter hende.......Jeg er forlængst holdt op med at gå ind på hendes værelse, som i øvrigt ligner et bombekrater! Men også det respekterer jeg.....Jeg respekterer hendes personlige valg....Hun styrer selv sine gå-hjem-fra-fest-tider. Den eneste betingelse jeg (og My Guy) har sat er, at hun ikke tager hjem alene...Hellere lidt senere og så sammen med nogle andre....Hun må gerne drikke et par øller til fester......osv. osv. Alligevel........

Alligevel så ender jeg op med et frådende monster, der vrisser af mig......råber mig op i hovedet.....Jeg fatter det ikke........Virkelig ikke......Men det er selvfølgelig klart, at en måde at finde sine egne ben på er ved at tage afstand fra os - fra mig........Nå men dyb indåndning og så bare huske på, hvordan man egentlig selv var den gang........huske sig selv som 15-årig.......

Nu hvor det er en hverdag er My Guy gået glad afsted til endnu en lystig dag i konsulentbranchen........Min (ikke længere så) lille Lugtelakrids ligger til gengæld lige nu og snorker på sofaen......Han sad og hang ved morgenbordet og sagde, at han havde det skidt......Nu ligger han der varm og stadig lidt babyrund, men med begyndende mandekrop - skuldrene er blevet bredere og der stikker en størrelse 39 fod ud under vattæppet.....munden er lidt åben.....kinderne er soverøde.....(han har fortalt mig, at han er begyndt at få lidt hår et sted jeg ikke længere kan eller skal forholde mig til)...Måske begynder han også snart at teenageråbe af mig og sin far?.....

Mine børn er blevet store.........de er stadig mine babyer......Jeg kan stadig se babyen i dem........Men det må jeg ikke........Jeg bliver nødt til at vokse med dem og se dem, som de unge mennesker de er blevet........Det er faktisk det, der er min opgave......at vokse med dem og møde dem der, hvor de er lige nu...........Det indebærer så åbenbart et par raske skænderier........Hmmm..........Gider jeg da ikke.........

Og nå......nu vi snakker hverdag, så skal jeg til en jobsamtale igen.....Denne gang en 2. samtale.........Suk.......just another day.