Susling om feminismen
Ella har sendt mig en udfordring oprindelig startet af Irene, om hvad feminismen har betydet for mig. Jeg skal sammenfatte det i 5 punkter. Det er selvfølgelig svært for sådan en speedsnakker som mig, men jeg skal gøre mit bedste.
Som udgangspunkt vil jeg gerne sige, at feminisme for mig er et positivt ladet ord. Også på trods af, at jeg faktisk var en ung, bly og sprød pige, da feminismen i den betonagtige version rasede på sit højeste. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan den i 70'er-versionen invaderede mit sexliv, satte betonagtige leveregler op for, hvad man burde og ikke burde. Hvordan man skulle kysse sin clitoris, smage på sit menstruationsblod, vide alt om kønssygdomme og kun skulle kunne nyde klitorisorgasmer - vaginalorgasmer var kun noget undertrykte kvinder påstod de fik....I kampen for retfærdighed politiserede kvinderne sexlivet.......
Den del brød/ og bryder jeg mig ikke om. Så jeg rakte tilbage og læste om Thit Jensen, om de første sufragetter og deres kamp, om den første kvinde på lægestudiet. Om kvindernes kamp for stemmeret. Om kampen for at bestemme over egen krop, over egen formue, over egne børn. Om kampen for at kunne være lige på arbejdsmarkedet....
Feminismen er for mig en lang og sej kamp, som ikke kun kan godskrives kvinderne i 1970'erne. Den har stået på i meget længere tid og jeg tror den skal og vil fortsætte i en del år endnu, indtil vi har nået gensidig respekt og fuld forståelse kønnene i mellem.
5 ting som jeg har fået ud af feminismen:
- Min stemmeret. Min ret til at tage politisk stilling og bidrage til samfundsudviklingen. Vi kvinder i Danmark fik stemmeretten i 1915. Det er faktisk kun 91 år siden. Tak til de kvinder, der gjorde det muligt.
- Fri abort og sikker prævention. Retten til at bestemme over min egen krop og få mine børn, når det passede mig. Den ret fik vi i 1972 - altså for kun knap 35 år siden - den ret skal vi værne om og også forbedre.....Det er en vigtig og frigørende ret.
- Retten til at blive taget alvorligt dvs. være en fuldblown kvinde, der kan tænke, tale og give sit besyv med på lige fod med mændende - på trods af pms'er, feminine tendenser og graviditeter. Ingen mand med respekt for sig selv, tør vel bruge den slags som argumenter for, at man ikke dur som kvinde, vel!
- Retten til at kunne studere, frit vælge erhverv - og også udføre det på lige fod med mændene - Vi er kommet langt. Men her er der stadig basis for kamp....For som kvinder har vi store lønefterslæb på mange områder. Måske fordi vi ikke alle er lige gode til at sælge os selv og kræve vores ret?.........Vi har stadig også mange kvindeerhverv, der er nedprioriteret økonomisk. Vi skal kæmpe for, at deres arbejde tæller og får prestige.
- Retten til et frit og naturligt sexliv, hvor det er mig, der bestemmer, om jeg vil eller ikke vil og med hvem jeg vil, når jeg vil (altså ikke på betonfeminisme-måden- men mere det, at jeg kunne, at jeg måtte, at det var legalt og at min mødom ikke nødvendigvis har været min eneste handelsvare, lige som tidligere, hvor man som kvinde var afhængig af manden økonomisk.)Samtidig skal vi dog være opmærksom på, at der stadig er lang vej for nogen også her inden for vores egne grænser. Der er tvangsægteskaber, der er kvindehandel, der er nedvurderende og ydmygende porno, hvor det med garanti ser ud som om, det ikke er kvinden, der nyder - heller ikke mændende for den sags skyld, nu jeg tænker mig om. Der er piger, der bliver omskåret mod deres vilje osv. osv. Dem skal alle vi frigjorte hjælpe....her er der stadig en kamp.
Kryddernelliken
Acq
SusyHangaround
Spacemermaid
Takashimaya
8 Comments:
Susling goddammit!
Er du baaaaaaaaange Acq? Hvem er bange for Virginia Woolf? Ikke mig...og du tør også!
Godt så. *smøger ærmerne op & henter frisk kaffe*
Jeg er i dén grad bange. Mest for alle jer der har følt det på egen krops reaktion over det jeg ville skrive hvis jeg tager mig mod til at skrive det... og så er et jo slet ikke min stil at skrive hverkene helt eller halv-politisk på min blog.
I gotta think!
Acq- alle udsagn er politiske.....på den ene måde eller den anden.....også det man ikke siger.....Bortset fra det var tanken fra min side aldrig at kræve manifester....bare nogle tanker om kvindelighed.....Feminisme er så stærkt ladet et ord......men jeg håber da du vil og tør...jeg tror du har noget godt at sige!
Uhyre tankevækkende tanker Susling - du er en djævlens dygtig skribent og samfundsdebattør :-)
Super indlæg :-) Jeg er på (over)arbejde, men vil skrive et indlæg engang sent i dag... Fed udfordring...
Tak for tag, Susling, jeg har gjort et forsøg :-)
Send en kommentar
<< Home