Susling sprogjammer

Fik uventet besøg af Gammelveninde og denne gang havde hun ikke Hunnie med, men Den dejlige Datter. Bortset fra, at der så lige gik lidt fest i den igen og jeg var som bekendt festet pænt ud, så var det jo et dejligt gensyn. Skumfidusen var helt lyserød i hovedet af lykke, sad bare og stirrede beundrende på Den dejlige Datter, der er sådan cirkus 7 år ældre end hende. Og der blev snakket, ævlet, kævlet osv. osv. Og det fører mig så frem til dagens betragtning:

Vi sidder der i en lykkelig summesnakketilstand og pludselig siger Den dejlige Datter noget. Jeg kan tydeligt høre, at hun siger noget. Det lyder absolut som en sætning og også en dansk sætning. Jeg kan bare ikke tyde, hvad hun siger. Sidder derfor lidt og funderer på, om min fremskredne alder nu har sat sig på hørelsen og vil jo bortset fra det ikke sidde og sige:"Af' fen en?" på dronningemåden.

Heldigvis siger Gammelveninde: "Hvad siger du? Forstod I det?" Vi ryster på hovedet. "Forstod du det, Skumfidus?", spørger Gammelveninden herefter min datter. "Selvfølgelig," svarer Skumfidus og gentager det Den dejlige Datter sagde. Og den lader vi så stå et øjeblik! For selvfølgelig. Skumfidusen er også mester i at sige ting, jeg ikke forstår......hun mumler, trækker ord sammen, snapper endelser af. Og sådan må det jo på sin vis være.

Min pointe er nemlig: Sproget skifter......det lever og det ændrer sig hele tiden. Tænk bare på, når man ser gamle klip fra 1970'erne og 1980'erne. Folk lyder næsten affekterede...Hver gang tænker jeg: "Talte vi virkelig sådan?" Men det har vi jo gjort. Tænker også på min morfar, der talte Bre'gadedansk. Han sagde f.eks. ma'pakke og cikel....jeg væltede mig rundt af grin hver gang og råbte:"Morfar altså!"

Og så er det jeg gerne vil rulle den sidste del af min pointe ud:
For tænker jeg efter, kan man godt blive ramt lidt af rædsel. En dag vil jeg være sådan en gammel hejre, der render rundt og taler gammeldags! OG I ØVRIGT IKKE KAN FORSTÅ ET HAMMERSLAG AF, HVAD DER BLIVER SAGT TIL MIG! Jamen perspektiverne, venner:

Susling på plejehjem. Plejedame kommer hen til mig bøjer sig over mig og siger:
"Bazzhemhsda,mdnwweifnecn, lille fru Jodlio."
"Af'fen en fisk," vil jeg så svare.
"Bazzhemhsda,mdnwweifnecn, ikke lille fru Jodlio!"svarer plejedamen.
Mig: "Jamen, jeg skal bare ha' skiftet bleen, tak."
Plejedame:"Nej, nej, nej Bazzhemhsda,mdnwweifnecn, fru Jodlio!"
Mig:" Bleen, bleen...jo, jo...bleen!"

Med mindre de selvfølgelig til den tid har indført små robotter, hvor man trykker på fem taster og så bliver der taget kærligt hånd om en, eller som jeg læste forleden: Fremtidens ældre skal klare sig selv, når de kommer på plejehjem. Personalemanglen til den tid vil være alt for stor. Hvis det bliver sådan, så vil jeg saftsuseme, edderbrodereme på plejehjem med Gammelveninden. Hende kan jeg i det mindste forstå.