kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

11.6.06

Susling søger en rollemodel

Jeg har længe gået og funderet over det her med at være kvinde - dels så er jeg jo i gang med at "skabe" næste generation kvinde, dels så har jeg altid haft det lidt underligt med nogle af de hersens kvindekoder.....der er visse ting, der foregår omkring mig, som bare efterlader mig lidt sort i hovedet......det er især det her med at gå bag om ryggen på folk, sladder, intriger, rænkespil...! Også det at hvis en kvinde ser for godt ud, er for klog, for dygtig......så skal der hakkes for vi vil ha' konsensus for hver en pris......Jeg har mest oplevet det på arbejdspladser med et for stort kontigent kvinder og i rigtige kvindesammenhænge som mødregrupper, pigefrokoster, nysproglige pigeklasser, børnehave- og vuggestuesammenhænge, hvor mændene i hverfald for nogle år tilbage ikke var så meget på banen - jeg tror efterhånden de er ved at være det-og det hilser jeg personligt velkommen.....(ikke at jeg altid synes mænd bare er tabre, ærlige, redelige og alt det her - har oplevet dem, der havde betydeligt mere østrogen end mig -og det var sgu et sølle syn og grimme oplevelser!)

Anyways.....jeg har det sidste stykke tid gået og spekuleret over, hvad jeg synes er en dejlig kvinde og inde i mit hovedet har jeg flere gange forsøgt at lave min egen personlige top 10 over gode rollemodeller. Det har ikke været nemt, skulle jeg hilse og sige og tilgiv mig, hvis jeg bliver nødt til at gribe både til udlandet og tilbage i historien, for når jeg skuer ud over dagens kvindelandskab, så kan jeg ikke få øje på dem - de stærke, modige, seje kvinder, som ikke giver køb på deres femininitet. Især synes jeg nogle af generationerne før mig spiller fallit - 68-generationen render rundt med rødt hår og kalder hinanden tøzzer og nægter, at indrømme deres alder, generationen før - dem der nu er omkring de 70-75 er underlagt det jeg kalder "doris day-syndromet - det må være dem, der har opfundet ord som kæk, frejdig, chick og asexuel. Min egen generation - os fra midt 60'erne....tjah.....vi havde mulighederne.....men jeg synes ikke rigtig vi tog bolden og driblede derudaf.....synes egentlig det er blevet lidt værre med dem efter mig......dem i 30'erne......så mange af dem ligger under for Eurowoman-polly perfect-syndromet. De vil det hele og så alligevel ikke.......For mig ser det ud som om alt for mange af dem er fanget i deres egne kvalitets-krav.....

Nå men Suslings dybt personlige og aldeles subjektive liste over Dejlige kvinder:

  1. Camilla Plum - hun er fandme cool. Hun dyrker nogle af de kvindelige dyder, men på en fantastisk stærk og handlekraftig måde. Hun får mig til at tænke på fortidens statelige borgfruer, der kørte husholdningen som en moderne og effektiv virksomhed. Hun virker også på mig, som en der er utroligt meget til stede i sin krop. Hun ligger ikke under for de herskende skønhedsidealer, men definerer dem selv. Hun er skøn , frodig og hædonistisk på den saftige måde.
  2. Madelene Albright - superintelligent karrierekvinde med stort K. Hun stod fast. Hun holdt på sit og hun brød grænser. Samtidig så var hun stadig en kvinde, der stod ved sin femininitet. Håret sad, dragterne var som støbt på hende og hun var ikke bange for at lidt læbestift og hårlak undergravede hendes pondus.
  3. Thit Jensen - sej og rapkæftet dame, der skrev de mest forrygende romaner f.eks. Stygge Krumpen. Hun var stor, frodig og tilstede i sig selv. Hun erklærede åbent, at hun var synsk og kommunikerede med spøgelser uden, at det undergravede hendes identitet. Samtidig var hun en dedikeret kvindesagsforkæmper, som der vitterligt blev lyttet til.
  4. Lauren Bacall - wouaaaaw for dyllan en kvinde -lækker og cool som bare satan. 100% dedikeret til sin Humphrey. Super skuespiller og så er hun politisk engageret.....Den sidste ægte diva.....
  5. Mary J. Blige - super sangerinde. Lækker og frodig og topprofessionel forretningsdame. Cool mentor for andre i branchen.....behøver jeg sige mere!?
  6. Fay Weldon - dejlig rund dame. Med både bid og mildhed. Hendes bøger rykkede meget for mig. Hun forsøgte nemlig ikke at please - hverken kvindebevægelsen eller mændene. Hun skrev/skriver det hun følte/føler for og hun har den fantastiske troldsplint i øjet, som jeg holder så meget af.Kvinder med humor er bare cool. Samtidig er hun lækker på den her engelske pæne æbleskive-måde. Man får helt lyst til at sætte tænderne i hende..Mums!
  7. Mette Lisby...yes, yes...jeg mener det sgu! Hun er hyllende morsom, ser dejlig ud og så har hun turde kaste sig ud i den så mandsdominerede branche, som standup var og vel stadig på sin vis er......uden at give køb på sig selv.....Cool chick!
  8. Drew Barrymore - hun er sgu lækker og en super fantastisk skuespiller. Hun har måske ikke bidraget med de store meninger. Men hun udstråler en tilstedeværelse og et nærvær, som jeg synes er eftertragtelsesværdigt.
  9. Kate Winslow.....meget, meget feminin.....og saftig.....Ved at hun har holdt fast i sig selv og ikke har givet køb på Hollywoods hårde krav til vægt, look osv. Det giver en plads på min liste...
  10. Susan Sarandon- kvinden, der brød Hollywoods aldersmur. Hun kan, kan hun og hun mener hvad hun siger.....hatten af for det...ku' egentlig også nævne Jennifer Lopez...hendes musik er ikke lige mig, men hun styrer selv og det er prisværdigt....
  11. Hov...der er jo flere......Annie Lennox fra Euritmics - lidt for androgyn til mig....men en af de første kvinder, der selv tog affære og tog styring på sin musikalske karriere......Madonna burde vel egentlig også stå her..men jeg synes hun er blevet lidt for stram, lidt for meget holden fast i sin ungdom....som jo smuldrer....det ville klæde hende at slappe lidt af....
  12. Nanna Dietzel.....smuk kvinde, der kastede sig ud i den mandsdominerede designverden og har skabt noget helt forrygende brugskunst. I det sidste interview jeg så med hende - inden hendes død, sad hun bare der og så så dejlig og rummelig ud......
Fortsæt selv. Jeg vil da gerne høre hvad andres bud er...

2 Comments:

At 11/6/06 21:37, Blogger Dana Watsham said...

[sprogrevser-mode ON]
Det hedder FORBILLEDE. "Rollemodel" er Danglish (hvad vi i min grønne ungdom kaldte undersættelse), en direkte og dum omsætning af 'role model', som betyder .... *tada* .... FORBILLEDE.
[sprogrevser-mode OFF]

Hvad pokker skal voksne, bevidste kvinder med 'forbilleder'????? Det var da nok mere langsigtet konstruktivt at vende blikket mod egne indre værdier.

Når det er sagt, så:

Bodil Udsen.
Mere skuespiltalent i en lillefingernegl end Lauren Bacall har i hele kroppen, en fantastisk evne til at være 100% tilstede i både rolle og krop. Et fænomen af en kvinde.

Anne Marie Helger.
Modig, aktiv, eksperimenterende og kæmpetalentfuld. Aldrig bange for at være både grim og på tværs, og alligevel feminin helt ud i den yderste spids af krøllerne.

Kirsten Lehfeldt.
Se ovenfor - bare på en anden måde.

 
At 11/6/06 21:46, Blogger susling said...

Ok Dane-darlig..dem æder jeg er ret enig...bortset fra, at jeg ikke synes om Kirsten Lehfeldt...aj nej..hun er for spids til mig og så synes jeg Lauren Bacall hører til på samme niveau som Bodil Udsen (havde faktisk hende i tankerne også...!) Og mht. til sprogmode....på min blog holder jeg sproglig/korrekturmæssigt fri...normalt, når jeg skal have penge for at skrive...hvilket jeg faktisk får til tider, så er jeg så skide hamrende komma og stave-emsig. (Godtaget??) Og så lige...selvfølgelig skal man finde værdierne i sig selv...så klart, så klart...men det er da dejligt, at skue ud over kvindelandskabet....!

 

Send en kommentar

<< Home