Susling funderer over parforhold

Der er en ting, der til stadighed undrer mig. Det er, hvordan man egentlig kan fortsætte med at elske hinanden år efter år efter år. Det er et sødt mysterie, der får det til at gyse i mig...ikke fordi jeg er bange for at miste, men mere fordi det med et gammeldags og lidt fjollet udtryk er forunderligt.

Jeg har nu levet sammen med den samme mand i 22 år. Jeg har fået to børn (plus den der ikke blev) sammen med ham. Jeg har boet 5 forskellige steder med ham. Vi har sørget, fordi mine forældre og hans far er døde inden for kort tid. Vi har været arbejdsløse - både sammen og hver især i perioder, vi har været fattige, vi har boet trashede steder, vi har sultet og vi har frosset sammen. Vi har været bekymrede. Vi har været hinanden utro og tilgivet hinanden for det. Vi har skændtes, så det bragede. Vi har også haft perioder med små bitte børn og krævende karrierejobs. Vi har haft mange penge sammen. Vi har haft en virksomhed sammen. Vi har rejst meget sammen. Vi har gået til fantastiske koncerter sammen, vi har bollet, kysset, snakket og cyklet sammen. Set Tour de France på tv og i det virkelige liv sammen....Vi har været unge, sprøde og nyforelskede sammen. Vi har været voksne og ansvarsbevidste sammen.

Meget af det vi har oplevet sammen, ville tage livet af mange forhold. Men ikke vores.....det kan jeg sgu godt undre mig over. Hvad er det, der gør, at vi altid har været der for hinanden? Hvad er det, der gør, at vi bliver ved med at elske hinanden?