Susling siger alt er relativt

Jeg har en ven. Jeg kalder ham Goldenboy, for det er han....han er virkelig typen, der på forunderlig vis flyder ovenpå....Han er også ret tjekket - absolut ikke på den selvfede måde (han er et utrolig kærligt og omsorgsfuldt menneske og jeg ved, at mange inklusiv mig selv ville flække deres højre arm for at hjælpe ham, hvis det blev nødvendigt!).

Men altså han er tjekket og trendy. Han har boet i London, Rom og nu bor han så i New York. Her arbejder han som producer/og eller- assistent og er med til at lave videoer, spillefilm osv.
Når han sender mails til mig, er det altid noget med: Ja så var jeg lige det og det sted på Manhattan, hvor jeg sad og så udover byen, mens jeg sippede Dirty Martinis...eller nu har jeg lige været i Beverly Hills, hvor jeg besøgte en af mine venner, der er ved at arrangere en filmfestival.....Eller nu er jeg i gang med at lave en video med dem og dem....Altså med andre ord et LIDT MERE SPÆNDENDE LIV end mit.....

Forleden får jeg så følgende mail fra ham:

"Synes ellers, at mit liv var jammerligt, da jeg kørte
rundt med denne her Chanel-model, som vi skulle filme.
15 år og kvik i hovedet. Tjener kassen og
rejser verden rundt. Hun blev ringet op og så sagde hun nej til
et Versace job, fordi hun skulle til Japan og arbejde!!!
Fuck hvor er mit liv 'boring' tænkte jeg så... hvis
bare hun så i det mindste havde været dum i hovedet."

Ok det her med det spændende liv er så i virkeligheden relativt! Og det næste skriver jeg så ikke for at forklejne Goldenboy - tværtimod. Han er et dybt og dejligt menneske. Men den her mail fik mig til at tænke over det gode/spændende liv.

I min bog handler det nemlig meget om, hvordan man ser på sit liv/hvordan man opfatter det. Og her bliver jeg lidt lang i spyttet, for jeg vil nu referere til en af min yndlingspoeter Emily Dickinson - hun levede hele sit liv som ugift i sin fars hus og kom måske max. 20-30 km. væk fra sit hjem i hele sin levetid. Mens hun levede blev kun 7 af hendes digte trykt, i aviser og tidsskrifter, delvis mod hendes vilje og i rettede udgaver. Efter hendes død fandt man hundredevis af digte. Bl.a. det her:

"I'm Nobody! Who are you?
Are you - Nobody - too?
Then there's a pair of us!
Dont tell! they'd banish us - you know!

How dreary - to be - Somebody!
How public - like a Frog -
To tell your name - the livelong June -
To an admiring Bog!"