Susling tænker over kroppe

Fru Kjeldgaard var en skude...for satan, hvor var hun imposant, når hun sejlede ned af skolens gange. Hun var stor og mægtig og så havde hun en hemmelighed.............

Hun gik med korselet! En stram sag, der gjorde hende hård som en panserkrydser. Når man stod over for hende med næsen sådan nogenlunde i brysthøjde, så man lige direkte ind i hendes trekantede mega raketbryster. Der var intet, der hoppede og bølgede og dellede på hende. Hun stod støt og sikkert. Selv håret var som en skudsikker hjelm.....en grå, vandonduleret firkantet sag, hvor ikke et eneste hår sad forkert........og så gik hun konsekvent med knaldende signalrød læbestift. Jeg var dybt og inderligt imponeret!

Fru Kjeldgaard var så meget modsat den lokale bibliotekar. De var nok været på ca. samme størrelse (kan selvfølgelig være en erindringsforskyldelse!) Men den her bibliotekar havde de største bryster jeg nogensinde har set........de var all over......og da det jo også var i 1970'erne, så gik hun selvfølgelig ikke med BH........det var bryster i ægte, svingende fri dressur væltende ud over en stor, mægtig og meget, meget, meget blød mave. Hun gik konsekvent altid i forvaskede t-shirts, store løse bukser og andefødder i kernelæder (red. 70' ernes grimmeste sko!) Hendes hår var langt og altid lidt fedtet og pandehåret der var klippet underligt zig zaget hang og daskede ned over hendes runde, fedtede briller med de plirrende make up løse øjene bag glasset. Som barn var jeg bogorm, så jeg boede nærmest på biblioteket i perioder. Og da bibliotekaren var af samme højde som Fru Kjeldgaard, stod jeg også tit i næsehøjde med de her dybt imponerende bryster.

Dét er to kvinder fra min barndom, der har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Den gang tænkte jeg selvfølgelig ikke over, hvordan de havde det indebag al deres magt og vælde....sådan så de jo bare ud. Men i dag kan jeg da godt fundere lidt over, hvad de mon tænkte. Hvordan de mon havde det indebag alt det her krop............Og nu når jeg selv er begyndt at blive en anelse løs hist og pist.....får det mig da også til at tænke: "Hvordan vil/ville man selv gribe den slags an?"