kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

22.5.06

Susling introducerer Club Sunshine

Det her med at råbe af uskyldige kassedamer. Hælde sin galde ud over gud og hvermand......lægge perfide kommentarer på andres blogs (undskyld)......skrige af idiot-trafikanterne. Slå en gjaldende hånlatter op over Bondams seneste påhit....hvisle nedladende af små uskyldige teenagetøser, der bare i al deres hormonspas er kommet til at køre deres feminine eksperimenter lidt for langt ud..... nedgøre andres fornemmelser for sko.....måder at håndtere deres børn på....deres liv...kærlighed...sexliv....karriere...........KAN IKKE HA' DET! VIL IKKE VÆRE SÅDAN EN. VIG BORT USYMPATISKE SELVFEDE GRUMPY OLD WOMAN!!!!!!! (gør lige korsets tegn og kaster syv fed hvidløg op i luften!)

Istedet vil jeg gerne introducere Club Sunshine........En klub hvor man/jeg (uden at det i øvrigt skal blive helt tandløst...det er jo heller ikke til at holde ud) starter dagen med et dybt AAAAAAAAAAAAAH. Dernæst borer man snudeskaftet godt ned i det, som man synes dufter godt - i mit tilfælde My Guys behårede bryst og alle mine krydderurter ude på altanen - strækker hænderne højt op over hovedet -ÅÅÅÅÅÅÅÅhhh (tænk Helle Godtved her). Og så tænker man POSITIVE TANKER, som "Nøj, hvor bliver det vel nok en dejlig og god dag i dag!" "Hvad mon der venter mig af opløftende og bekræftigende oplevelser" Og "Hei, jeg er jo kun en størrelse 42...ku' jo være værre...er jo trods alt evolutioneret fra en b-skål til en c-skål" Kunsten er så at holde stemningen resten af dagen.........POSITIVE TANKER.......AUHHHHHHMM........Ser feks. ud af vinduet og stirrer lige ned i en helt igennem fantastisk barm........Vi snakker Amarcord her.....Denne her kvinde size et eller andet stort....har en helt igennem fantastik kavalergang og HUN GEMMER SIG IKKE VÆK.......hun har en bluse på med en udskæring, der viser det bedste huset formår.......for fillan, hvor var der meget til gaden........og det så dejligt ud.......fik næsten lyst til at spise hende.......AUHHHHHHHHMMMMMM...Sku' de mere onde tanker snige sig ind.....hedder det:
PLIIIIIIIIING....Jeg er da heldigvis ligeglad.......Sku' tanker som "Mand, hvor er han bare dum, at....." snige sig ind, tager man bare den her dybe indånding og tænker "PLIIIIIING.....jeg er da heldigvis ligeglad..........."

Yes og det er gratis at være med!