Susling ææææælsker mænd

"So many men, så little time......."Nej, nej, nej.....dette er ikke et blotterindlæg om alle mine scores....om alle de gange jeg har nedlagt en 'hunk' bare ved at vifte med mine lange mørke øjenvipper..........Denne post er en kærlighedserklæring til MANDEN..........Mine mænd og alle de andre dejlige mænd, jeg har mødt på min vej..........

Og når jeg snakker mænd, så mener jeg RIGTIGE MÆND. For det er jo ikke sådan, at Susling ikke lejlighedsvis er stødt på BÅTNAKKE-TYPEN.

BÅTNAKKETYPEN er en mand, der:

• når han føler sig fagligt underlegen, går ind og sladrer til chefen fremfor at henvende sig direkte til mig og tager konfrontationen
  
• prøver at intimidere og når han ikke kan det, starter en smædekampagne (af værste østrogenskuffe) (som om det lykkes, for man bliver jo altid frelst for den slags af de RIGTIGE MÆND)
• lyver om sig selv for at fremstå mere cool (som om man ikke kan gennemskue det!)
  
• ikke værdsætter kvindelige former (men foretrækker dem nærmest androgyne - snakker vi uerkendt homo her?)
• besvimer, når konen ligger og føder hans børn (OK.Du synes der var sjovt at stoppe dem op, men de skal jo også ud, ikk'!)
• går mere op i sig selv og sine behov end hvordan evt. børn og kærester har det
• barberer sig over det hele....fordi man dybest set er lidt usikker på det her med at være mand
• og man er blevet opdraget af alt for mange omsorgskvinder, så man nærmest har antaget kvindelige manerer og følelser
  
• er ugalant og mænger sig ind foran i køen, på cykelstien, i vognbanen fortsæt selv
• fordi man er bange for at blive overset
  
• og her ku' jeg så blive ved.........kom selv med forslag!

RIGTIGE MÆND
I mit liv er standarden for den gode mand sat fra start.

Min Morfar, han var en god mand. Solid, tryg og varm.......jeg fulgte ham rundt som en ælling efter sin andemor. Sad sammen med ham og lyttede til radioen, som han var dybet fascineret af.......Tænk, at man med et drej ku' høre radio Luxemburg, tysk marchmusik, radio london......jeg sad troligt ved hans side hver lørdag og så bundesligakampe, engelsk ligafodbold, verdensmesterskaberne.........jeg hang ved hans læber, når han snakkede om rosen-arter, mens vi gik rundt i hans fantastiske have.......og jeg sad trykt og varmt på hans skød med snuden boret tæt ind til hans varme behårede bryst og indsnusede duften af Flora Danica og Caminante. Min morfar var en mand med arbejderklassebevidsthed. Han gjorde, hvad der sku' gøres......f.eks. cyklede han hver dag fra Brønshøj til Holmen for at passe sit arbejde og forsørge sin familie. Han veg ikke en tomme, da min mor kom hjem som 19-årig og var blevet gravid uden for ægteskabet med en østriger.....og husk på, det her var knap 20 år efter 2.verdenskrig....tyskere (og østrigere) var ikke velsete.......men min morfar åbnede armene for min meget unge far (han var kun 17 år) og sad troligt med ham hver uge hos Fremmedpolitiet. Min morfar elskede 'sin Ditte' (min mormor) som han behandlede som et stykke porcelæn.....han synes hun var fager og fin, når hun spillede på klaver eller læste i sine mange bøger. Jeg tror, at han virkelig synes, at han havde skudt papegøjen med hende. At se ham stå bevæget og kysse hende.....Det satte standarden for, hvordan min mand sku' være!!!

Min far, vel, han var produkt af så mange ting. Sin opvækst i et efterkrigstids-Østrig, en ubegavet mor, min farfars alt for tidlige død, 1960'erne, alkoholisme......der var mange ting, der plagede ham. Men han lærte mig alligevel noget om mænd.....om det gode ved mænd.....Min far var f.eks. ublufærdig mht. kroppe.....han lærte mig, at det er ok at ku' li' sin egen krop.....han lærte mig også om mænds længsler.....deres drømme, deres behov, deres sorg....han var en meget direkte mand...nogle gange sårede han mig.....andre gang havde vi det skægt og dejligt...han lærte mig om mænd på godt og ondt.

Min bror....min længe ventede og højtelskede bror....han ankom 6 dage før jeg fyldte 7 år og jeg var lykkelig...storkede gennem højt græs med mine kusiner for at se ham på det lille østrigske hospital......jeg har den dag i den et kæmpe ar på den ene fod, som jeg fik, da jeg på vejen op til ham på hospitalet hang fast i et stykke ståltråd......jeg var dybt fascineret af ham.....synes han var lidt sær......men også lidt min..........på trods af aldersforskellen har vi udkæmpet drabelige kampe.....hvor ingen rigtig ku' vinde.......jeg har hørt om hans parforhold, hans bekymringer, hans glæder og med mine 7 års overlegenhed, så lærte jeg også om mænds sårbarhed........Faktisk så tror jeg vi har lært hinanden meget om, hvordan vi som køn ser ud inde i hovederne...at en dum bemærkning ikke nødvendigvis behøver at betyde, at hele verden bryder sammen......at man godt kan respektere hinanden......at den ene ikke er den anden overlegen.....

Min mand.......uhmmmmm........som jeg tidligere har sagt, så vidste jeg bare det sku' være ham....da vi begyndte at kæreste var jeg ved at dø af overspændthed......men så alligevel ikke.....ku' jo mærke han var ægte......at han ville mig....at det var os to. Men at mænd også er sårbare...og at der ikke er nogen grund til kønskamp.....F.eks. så kom han for sent til vores første seriøse date........en hel halv time......det er lang tid, når man er helt oppe og skrue......men han var jo bare blevet stoppet af politiet, fordi han havde kørt afsted uden at holde på styret og i øvrigt så lidt punket ud.......da han nåede frem var han meget ked af det og bekymret for, om jeg stadig sad på cafeen og ventede på ham......Han har været der for mig i tykt og tyndt..han har ikke været bange for min Rappenskraldenhed.....mine mindre gode sider.....jeg kan lægge snuden ind til hans behårede bryst og føle mig tryg...han er her og han går ikke, selv når jeg er værst og ulidelig. Han er ikke bange for min styrke og det at jeg godt kan selv......han har lært mig om mænds humor, om mænds bekymring, om hvad mænd ikke gider og hvad de gider.....hvor langt man kan gå........At man kan være bedstevenner med mænd...fordi de også bare er mennesker......

Min søn.........ja her har man så fået chancen for at gi' det bedste videre.......Det har været og det er skægt at følge ham.......høre hvad han tænker.......føler......være i 1.parket til alle hans bekymringer......og vide at som mor kan man faktisk hjælpe/gøre noget......når det brænder på.....Det er skægt, at se ham sådan holdt lidt ud i strakt hånd og tænke:"NÅÅH...det er sådan mænd/drenge ser ditten og datten.....

Mine skolekammerater og kolleger.........der har været mange gode. Jeg husker især IB......som jeg hang meget ud med, da jeg var 12-13 år. Vi drak te, lyttede til 10 cc og snakkede......uden at han nogen sinde prøvede på noget......faktisk fandt jeg først ud af, at han var interesseret og havde været det længe, da jeg en dag...flere uger efter studentereksamen foldede inderslippen på min studenterhue ud og så, at han havde skrevet sit navn netop der, hvor man skriver det, når man er interesseret på 'den måde'. På universitetet husker jeg mænd som gik i brechen for mig, når jeg havde vovet mig ud på dybt vand.......mænd som tog fat i mine rodede tankesnore og forsøgte at følge dem........I mine jobs har der også altid været nogle der så mig som person.......og ikke bare som wide open beaver eller potentiel kone........de lyttede til mig...de gad at lave gode ting sammen og de respekterede mig.......på trods af, at jeg er en rappenskralde og fagligt godt ved hvad der skal til............

EEEEEEEr der så nogle der har læst helt her ned til (???) vil jeg gerne komme med en sammenfatning af, hvad jeg synes den gode mand er. Nemlig en der:

• Respekterer kvinder......uden at der skal gå 'scorekaj' eller 'besserwisser' i det
• Er galant...dvs. holder døren, hjælper på med frakken, lader kvinden tale færdig
• Gi'r udtryk for sin beundring (når/hvis der er grund til det)
• Ikke nødvendigvis skal mænge sig ind foran og altid rethaverisk skal have ret
• Tør indrømme sin sårbarhed og sine fejl
• Står ved sin krop med hår all over
  
• ikke bliver skræmt af faglig styrke og selvbevidsthed, men tværtimod ser det som et match
• forstår, at nogle gange må de (mændene)godt være stærke og sige:Det skal nok gå! Vi/Jeg fikser det! AAAAAh siger konen så
  
• har humor og selvironi
• står ved deres mandlighed/maskulinitet.....og gider både at TAGE EN HÅRDT og modtage, når det er det, der skal til
  
• er en god ven uden, at der skal gå veninde i det
• kan sætte sig ud over sig selv (og silvan/karriere/navle/hobbies)
• er en god god elsker.....jeps Size does count!
  
• og når den tid kommer en god far for sit afkom.......

DIXI!.....

PS. Der kommer sikkert mere her.....er bare lissom skrevet ud lige nu...........