Susling funderer over parforhold II
Det er et stykke tid siden, jeg kastede mig ud i lister. Så hermed følger parforhold/ægteskabslisten over:
20 fede ting ved at være gift
- Man får regelmæssig sex
- Man ved, hvem man kan give skylden, for stort set alting. Papirer der bliver væk, glas der går i stykker, snavset vasketøj osv.
- Man ved, hvad man skal lave i weekenden - dvs. minus weekendpanik
- Man har én, der sørger regelmæssigt for, at der blivet lavet mad/vasket tøj/købt ind osv.
- Man kan deles om rengøringen
- Man kan skiftes til at gå til forældremøder, skoletandlæge osv.
- Man har en, man altid kan hælde sine frustrationer og galde ud over
- og dele sine sejre og glæder med
- Man har en, der altid fortæller, at man ser dejlig ud og at man overhovedet ikke er blevet for fed (gør ikke noget med en lille hvid løgn!)
- Man har en, man kan eksperimentere sexuelt med uden, at man overskrider anstændighedsgrænsen
- og man behøver ikke længere at tænke over, om man ser fed ud i visse stillinger under selve akten
- Man har en at vågne op sammen med og sige God morgen til
- og godnat
- Man har en, man kan stryge kærligt på kinden og give et varm kys
- og man har en, man altid kan tage på numsen/babserne uden, at man får en lussing
- Man har en, der er bedre til at håndtere en boremaskine end man selv er
- og som gider lapppe ens cykel/sy bukseknappen i igen
- Man har en, der kan give åndeligt/kulturelt input, når/hvis man til tider selv er gået lidt mental død
- Man har en at grine med
- og der er altid en lige ved hånden, når man trænger til en lille svingom på stuegulvet
- Svigermor
- Man er tvangsindlagt til at høre underlig musik
- Det er en udfordring at holde liv i den regelmæssige sex
- Man kan skændes om de mærkeligste ting, som f.eks. hvornår et æg er kogt rigtigt
- Man skal deles om lidt for mange ting på en begrænset plads f.eks. toilettet (og så er det om at komme ud og morgenskide først!)
- Man har gensidigt krav på regelmæssig sex også selv om man ikke altid gider
- Han skal leve med frådende PMS og
- hun skal leve med sure sokker og underbukser på gulvet, som altid på mystisk vis havner i snavsetøjskurven - han synes det er et mirakel, at de forsvinder hver dag
- Man skal være et omvandrende arkiv over, hvor ting bliver opbevaret....f.eks karklude
- og hvem i hans familie, der nu har fødselsdag
- Man skal pinedød lytte til hinandens langtrukne udgydelser om dette og hint, selv om man er fuldstændig og momentan hjernedød
- Man skal forhandle sig til rette om, hvilke grænser der skal sættes op for ungerne
- og i hvilken retning opdragelsen skal gå
- Man kan ikke bare følge en øjeblikkelig indskydelse,
- men skal indrette sig efter, hvad den anden vil f.eks.
- hvad man skal spise til aftensmad
- hvilke regninger, der kan vente
- hvordan ferien skal holdes og hvor
- Man skal lære at håndtere, at han stadig flirter med andre foran en- (den gamle gris ;-)
- Det skal han også (hæ,hæ)
5 Comments:
Jeg tror jeg vil nøjes med at kommentere på fordele-listen, den anden har bliver jeg helt trist af at læse.
ad 1: Regelmæssig sex får man også som single ;)
ad 2: weekendpanik?? Jeg ved altid hvad jeg skal - og især hvad jeg IKKE skal. No prob dér.
ad 6: Det kan man også når man er single - børnene har jo stadig TO forældre.
ad 10: det kan man jo også have som single..
ad 11: det behøver man heller ikke son single. Det handler vist mest om kropsbevidsthed.
Hmhmhmm..... summer lige over den ;-)
Nå, korter det sgu ned til 5 af hver... en anelse mere overskueligt... der opstod akut fare for hjernenedsmeltning, da jeg gik i gang med at tænke ;o)
Fede ting ved singlelivet:
1. Man kan "lade skægget stå" - stå op og være grim og ignorere monsterånde en helt dag, lade hår på benene være hår på benene.
2. Man er dejligt fri for fødselsdage og andet familietamtam hos "svigermekanikkerne".
3. Man skal ikke holde kærestens tåbelige venner ud!
4. Man bestemmer selv, hvor skabet skal stå - hvilken farve væggene skal have - tv-kanalen - menuen - hvornår det er tid for rengøring.
5. Man skal aldrig tilpasse sig en andens døgnrytme, toilettider mm.
Ufede ting ved singlelivet:
1. Der er ikke nogen til rose eller blive rost af.
2. Alle beslutninger diskuteres med én selv.
3. Man skal være primus motor på alt, hvad der skal ske... Fra rengøring og madlavning til sociale sammenkomster mm.
4. Der er ikke nogen varm dyne at stikke kolde tæer ind under.
5. Når alle andre har travlt med deres tosomhed og samhørighed, er man selv beskæftiget med at....tjaaa... sidde alene i sofaen...
Well, well - more or less, ikk :o)
Mie: ad fordele ved at være single 1) Jeg lader altså også "skægget" stå og er vanvittig morgengrim - nogen gange en hel dag - jeg ser det som en fordel ved ægteskabet - og jeg har kun knap 11 års erfaring udi det. :-D
@Susan: jeg ved det - naturligvis indtræffer det der punkt, hvor man bare "gør" sådan noget, når man har været sammen i længere tid. Men altså... når man er single og skifter partnere sådan....æææh... ofte... så er det sgu sjældent, at man når dertil, så der er dømt toptrimning i store daglige doser, hvilket KAN være ret så belastende ;o)
Send en kommentar
<< Home