Susling fejrer føds' I

Så er der fejret fødselsdag på matriklen. Fordi Skumfidusen er en ægte prinsesse, kom der hvid dug på bordet, en vase med lyserøde pæoner, fødselsdagsflag, det royale stel (tsk.tsk. Ursula fra Royal, som jeg dækker op med så tit som muligt, fordi jeg elsker fest og skønhed i hverdagen!) og efter lagsagnen (som var lavet på bestilling fra Skumfidusen) en lagkage i bedste prinsessestil med lyserødt hindbær-fromage frais mos, marcipan om kanten og pyntet med flormelisdrys, kandiserede violer og en af min få stakkels lyserøde roser i midten. Æstetik på højt plan! Som sædvanlig i denne familie skråler vi sange omkap og afslutter enhver festivitas med højlydt prutten og bøvsen.......det skal jo heller ikke blive for højspændt, vel! På onsdag er det så Sønnikes tur. Han vil have hot dogs og banana splits.........nu skal jeg så lige udtænke, hvordan man laver et fødselsdagsbord i 'Dinner-stil'!

Men det var jo slet ikke det, jeg ville fortælle. Det jeg ville var at videregive endnu en Skumfidus-bemærkning. Denne gang er det en tale, som hun holdt for os i dag - (det var oprindelig en lille stil hun skulle skrive til dansktimen):

"Kære Mor, kære Far
Først og fremmest vil jeg sige tillykke med de 22 år, I har tilbragt sammen, jeg beundrer jer for det. Jeg ved, I er hinandens "eneste ene".
Sammen har I været det bedste team forældre, man kan ønske sig.
Men mor, du har haft dine tvivl og spurgt mig:" Har jeg været en god mor, er jeg en god mor?" Og jeg har altid svaret "JA!" uden at tvivle et sekund.
I giver altid, hvad I har i jer, og det har virkelig betydet meget for mig og Johan.
Jeg har virkelig nydt vores familieferier. Især vores ture til Frankrig, de har virkelig været fantastiske. Det har også været herligt at "tøffe" helt til Frankrig i vores gamle Saab.
Miste udstødningsrøret i Paris og ikke kunne sige udstødningsrør på fransk.
Sejle ud på en skærgårdstur i Sveriges dejlige land.

Jeg ved, at det kniber med muligheder her til sommer, men ligegyldigt hvad vi skal - udover en cykelferie - så glæder jeg mig til at tilbringe min tid med jer.

For at komme ind på en anden betydningsfuld ting vil jeg sige tak for, at I forstår mig (der er selvfølgelig undtagelser.)
Men I ser altid tingene fra min synsvinkel, og det gør mig glad og tilfreds.
Jeg er meget stolt af at være jeres datter!
Det er ikke svært for mig at indrømme disse ting, tværtimod er det faktisk rart at komme ud med på skrift. Det er sjovt, at se tilbage på alle de ting vores lille familie har oplevet. Alt fra fantastiske fødselsdage, som altid vil få 5 stjerner, hvis man kunne give dem det, til skønne ferier.
Dejlige og ubeskrivelige minder.

Jeg ved, at fremtiden vil blive ligeså dejlig og mindefuld (men jeg håber virkelig ikke, at I køber et forfaldent sommerhus i "Langbortistan)".

Er der et øje tørt?! Ikke her på matriklen.

Susling siger:"Af fulde folk....

og børn skal man høre sandheden. Dvs. fulde folk gider jeg ikke høre på. De siger alligevel så meget indebrændt 'sheit'. Men børn.....de er gode at høre på.


Susling (ca. 12 år yngre) og lille lyslokkede Skumfidus ca. 3 år på vej hen af gaden hånd i hånd. Skumfidus har været ude for et eller andet..husker ikke hvad. Men jeg harper løs om det: "Er du nu sikker på, at du ikke blev ked af det. Skulle vi ikke tage og......bla.bla.bla....."

Skumfidus med en lille mørk og tør stemme:"Mor gider du ikke la' være med at snakke om det hele tiden! Jeg gider altså ikke være ked af det!

Det er da livsfilosofi, der vil noget! Husker det gav et helt gip i mig og siden har jeg fulgt den ualmindelig kloge livsfilosofi, som jeg har lært af min smukke og kloge datter.

(ps. en anden Skumfidus-klassiker også fra da hun var ca. 3 år : "Mor behøver du at råbe af far hele tiden! Han er sådan en sød mand! - øh nej, selvfølgelig ikke!)

Susling har lige familiet

Nogle kalder familien for det hjemlige gaskammer. Det kan der være noget om....men nu er de her jo.......så de sidste dag er tilbragt med forskellige familiegøremål. I dag har jeg været oppe og putte min mor sammen med min bror, hans mini-sønnike, My Guy og Sønnike. Skumfidusen gik lige i selvspind før vi skulle afsted, der var jo så mange hun lige sku' se - både Mille, Fille, Lenny, Menny og Benny (jeg giver op hver gang og tænker:"Hun skal noget. Det må hun hellere se at få gjort!" Og det er jo dybest set rent egoistisk...orker ikke rigtig hendes: "Moar..er vi ikke snart færdige, skal vi ikke snart hjem...du ødelægger mit liv, du fatter jo ikke noget osv.osv.)

Nå men, fik puttet min mor og pyntet lidt med en Marguerit.....en af min mors yndlingsblomster. Minisønnike og Sønnike sprang rundt på området og satte alle de væltede blomsterpotter på plads....Imens stod vi andre og sparkede lidt i jorden. Så var den fixed. Tænk, at der allerede er gået fem år.......og tænk, at det på mandag er 15 år siden, jeg fødte Skumfidusen! Og på onsdag er det 12 år siden, at jeg fødte Sønnike og den 15.juni er det 15 år siden, at My Guy og jeg stod oppe på Rådhuset med Skumfidus str. 14 dage gammel under armen og blev gift........Aj men.....bliver lige et kort øjeblik sentimental....*snøft* Fandt hendes første par sko, da jeg sku' finde babytøj frem...*snøft* Hvor er en størrelse 21 lille! Og lige om et øjeblik, så skal jeg være faster til en miniskumfidus......Aj men..*snøft* Så er min bror og jeg blevet til hele otte personer......Det ville min mor ha' ku' li'! Hun ville ha' sagt: "Susling, nu bliver jeg altså så rørt, så jeg begynder at tude." "Go ahead Mormand," ville jeg ha' sagt. " Har du lommetørklæder nok på dig?" Og så havde vi sgu nok fældet en lille rørt tåre sammen...bare sådan mor og datter imellem. Ligesom Skummisen og mig kan ligge sammen arm i arm og snotgræde over en rørende film.

Men nu skal vi ikke blive for rørstrømske, vel! Familien er nemlig også blevet lidt mindre. My Guy's lillebror og hans kone skal skilles.......og det kan hverken 3 små unger, 7 kaniner, 1 kat og 2 heste ændre på!!! Dem om det. Men en ting er sikker. Den slags sker ikke på denne matrikel!
Vi har nemlig ikke glemt at grine og kysse...........Og det vil vi så gøre resten af aftenen!

Susling husker

Da jeg læste dette smukke indlæg hos Kryddernelliken
gik det op for mig, at det på lørdag er fem år siden min mor døde. Jeg havde faktisk glemt det.
At det nu er fem år siden min moster fandt hende. Jeg havde talt med min mor dagen før og næste dag, så var hun bare væk.......jeg nåede ikke at sige farvel til hende. Men det gør ikke noget. Jeg havde måtte lære at sige farvel mange år før. Dengang da jeg som 14 årig måtte indse, at hun hellere ville leve i en anden virkelighed, end den jeg levede i. Dét var et tungt farvel og et farvel, der tog mange år. Så da jeg endelig kunne sige rigtigt og endegyldigt farvel var det næsten en lettelse. Jeg kunne vise min omsorg ved at arrangere hendes begravelse.......finde den rigtige kirke, vælge den smukkest kiste og urne, få præsten til at sige nogle relevante og vedkommende ord......min far, der var blevet skildt fra min mor mange år før....kunne komme og sige farvel på sin måde....han fik lov til at pynte kirken op.....og den var så smuk med de fineste sartrosa roser.....da jeg trådte ind i kirken før selv begravelsen, fordi jeg lige ville se, om min mor lå godt.....husker jeg at knæene eksede under mig, heldigvis greb min far mig.....for nok den første og eneste gang...Det er en smuk erindring......Tre år efter døde min far...........Jeg tror jeg vil op til hendes grav sammen med mine børn og min mand. Jeg vil op og lægge en smuk buket blomster.....bare for at vise, at hun ikke er glemt, men at jeg samtidig er gået videre med mit eget liv. Det vil hun helt sikkert være glad for.

Susling gør op med noget meget feminint

Der findes en bestemt type kvinder....Kvinder der lissom tænder en indre glød, hver gang de snakker med mænd. Ofte er de ikke nødvendigvis interesserede i manden...det er mere det her med, at han er en mand, der får dem til at tænde på alle kontakter. Jeg har observeret det tit, f.eks. når jeg har været ude i byen. Jeg har set dem spille op, flirte, lege og når manden så er blevet helt tændt, så slukker de og lader ham sidde slukøret tilbage........Fordi de dybest set ikke var interesseret i manden selv, men mere det, at han var EN MAND og når han så reagerede på de signaler, der blev afsendt og ville mere, for det vil de jo...så blev det for meget/uinteressant.

Nu er det ikke sådan, at jeg selv går af vejen for en flirt...bestemt ikke.....og jeg ved, at man kan bruge sin femininitet i mange situationer. Jeg er overhovedet ikke bleg for at indrømme, at jeg har brugt/og bruger min kvindelighed, når det er nødvendigt. Har jeg f.eks. mærket, at det i nogle arbejdssammenhænge trak op til 'tordenvejr', så har jeg da valgt, at tage det mere feminine tøj på på arbejde den dag. Måske en lidt kortere nederdel, en bluse over i det mere pastel-agtige, ladet mit lange hår hænge løst......Indrømmer også blankt, at jeg nogle gange har grebet til det utilmative våben: Tårene...Det afvæbner de fleste mænd.

Som udgangspunkt synes jeg, at flirt og kokketeri er dejligt. Jeg er stolt af at være en kvinde og jeg sætter bestemt pris på, at nogen synes jeg er smuk/appetitlig/attraktiv osv. Det er bare ikke godt, hvis flirt og spillen op bliver brugt som en bekræftigelse. Hvis det er den eneste måde, man kan føle sin eksistens. Hvis flirten og bekræftigelsen er et slags spejl, man kan holde op for sig selv og ikke et udtryk for den gensidige tiltrækning og interesse og ikke mindst respekt, det i virkeligheden burde være. For den slags flirt er en bekræftigelse, der sidder udenpå......den sidder i det blanke hår, de blafrende øjenvipper, den slanke krop, den brune hud.

Hvor må det være svært hele tiden, at skulle spejle sig i andres øjne. Hvor må det være anstrengende hele tiden at skulle finde bekræftigelsen i mændenes blik. Og hvor må det være svært, hvis man ikke har fundet bekræftigelsen i sig selv, den dag udseendet falmer.........For når det sker, bliver det uklædeligt og nærmest patetisk, at stå som en anden lillepige og kærligt spinde, hver gang noget med klokkespil kommer forbi......fordi man ikke kan lade være, fordi det er den eneste form, man har lært.

Og mændene.......jeg tror faktisk ikke engang, de ved det her! Jeg tror, at de bliver smigrede, hver gang en kvinde kaster sit blik på dem....viser deres interesse.....Tja...hvad siger I?

Susling introducerer Club Sunshine

Det her med at råbe af uskyldige kassedamer. Hælde sin galde ud over gud og hvermand......lægge perfide kommentarer på andres blogs (undskyld)......skrige af idiot-trafikanterne. Slå en gjaldende hånlatter op over Bondams seneste påhit....hvisle nedladende af små uskyldige teenagetøser, der bare i al deres hormonspas er kommet til at køre deres feminine eksperimenter lidt for langt ud..... nedgøre andres fornemmelser for sko.....måder at håndtere deres børn på....deres liv...kærlighed...sexliv....karriere...........KAN IKKE HA' DET! VIL IKKE VÆRE SÅDAN EN. VIG BORT USYMPATISKE SELVFEDE GRUMPY OLD WOMAN!!!!!!! (gør lige korsets tegn og kaster syv fed hvidløg op i luften!)

Istedet vil jeg gerne introducere Club Sunshine........En klub hvor man/jeg (uden at det i øvrigt skal blive helt tandløst...det er jo heller ikke til at holde ud) starter dagen med et dybt AAAAAAAAAAAAAH. Dernæst borer man snudeskaftet godt ned i det, som man synes dufter godt - i mit tilfælde My Guys behårede bryst og alle mine krydderurter ude på altanen - strækker hænderne højt op over hovedet -ÅÅÅÅÅÅÅÅhhh (tænk Helle Godtved her). Og så tænker man POSITIVE TANKER, som "Nøj, hvor bliver det vel nok en dejlig og god dag i dag!" "Hvad mon der venter mig af opløftende og bekræftigende oplevelser" Og "Hei, jeg er jo kun en størrelse 42...ku' jo være værre...er jo trods alt evolutioneret fra en b-skål til en c-skål" Kunsten er så at holde stemningen resten af dagen.........POSITIVE TANKER.......AUHHHHHHMM........Ser feks. ud af vinduet og stirrer lige ned i en helt igennem fantastisk barm........Vi snakker Amarcord her.....Denne her kvinde size et eller andet stort....har en helt igennem fantastik kavalergang og HUN GEMMER SIG IKKE VÆK.......hun har en bluse på med en udskæring, der viser det bedste huset formår.......for fillan, hvor var der meget til gaden........og det så dejligt ud.......fik næsten lyst til at spise hende.......AUHHHHHHHHMMMMMM...Sku' de mere onde tanker snige sig ind.....hedder det:
PLIIIIIIIIING....Jeg er da heldigvis ligeglad.......Sku' tanker som "Mand, hvor er han bare dum, at....." snige sig ind, tager man bare den her dybe indånding og tænker "PLIIIIIING.....jeg er da heldigvis ligeglad..........."

Yes og det er gratis at være med!

Susling nu som grumpy old woman

Kan godt være jeg forleden dag skrev, at jeg ville transformere mig om til flagrende ung jobnovice. Men helt ærlig who am I kidding. Vågnede nemlig op i morges og opdagede, at jeg over night var blevet en grumpy old woman. Et af de her sure bitre væsner, der udspyr æter og galde udover alt og alle. Sygdomserkendelse er en svær ting, så sku' jeg i min ravende tilstand ha' fornærmet nogen...undskylder jeg hermed og da jeg nok må se i øjnene, at den her tilstand er permanent, smider jeg også lige et par undskyldninger på bordet på forkant bare sådan rent præventivt.

Dybest set er det jo sådan, som jeg altid har sagt: Jeg blev gammel, mens jeg var ung..uden at jeg opdagede det.....Et knips med fingrene og så er man en sur og bitter gammel dame.....og fysisk don't get me started.........stod en dag ud af sengen og opdagede at nogen havde stukket en cykelpumpe op i røven på mig og havde pustet mig op til en str. 42............Og ungerne som jeg lige har født......er ......teenagere!....Og hells bells hvad er der sket med min sexede ungersvend? Han var sgu da blondt i går............!

Nu bliver det store spørgsmål så, hvordan man lærer at leve med hende den grumpy.....fysisk er jeg jo stort se klar til korselet og mormorkittel....det er da til at tage og føle på......men psykisk!? Hm...det ku' være jeg skulle gå ud i verden og finde nogen jeg kan råbe af......en uskyldig kassedame f.eks.

See ya!

Susling ææææælsker mænd

"So many men, så little time......."Nej, nej, nej.....dette er ikke et blotterindlæg om alle mine scores....om alle de gange jeg har nedlagt en 'hunk' bare ved at vifte med mine lange mørke øjenvipper..........Denne post er en kærlighedserklæring til MANDEN..........Mine mænd og alle de andre dejlige mænd, jeg har mødt på min vej..........

Og når jeg snakker mænd, så mener jeg RIGTIGE MÆND. For det er jo ikke sådan, at Susling ikke lejlighedsvis er stødt på BÅTNAKKE-TYPEN.

BÅTNAKKETYPEN er en mand, der:

• når han føler sig fagligt underlegen, går ind og sladrer til chefen fremfor at henvende sig direkte til mig og tager konfrontationen
  
• prøver at intimidere og når han ikke kan det, starter en smædekampagne (af værste østrogenskuffe) (som om det lykkes, for man bliver jo altid frelst for den slags af de RIGTIGE MÆND)
• lyver om sig selv for at fremstå mere cool (som om man ikke kan gennemskue det!)
  
• ikke værdsætter kvindelige former (men foretrækker dem nærmest androgyne - snakker vi uerkendt homo her?)
• besvimer, når konen ligger og føder hans børn (OK.Du synes der var sjovt at stoppe dem op, men de skal jo også ud, ikk'!)
• går mere op i sig selv og sine behov end hvordan evt. børn og kærester har det
• barberer sig over det hele....fordi man dybest set er lidt usikker på det her med at være mand
• og man er blevet opdraget af alt for mange omsorgskvinder, så man nærmest har antaget kvindelige manerer og følelser
  
• er ugalant og mænger sig ind foran i køen, på cykelstien, i vognbanen fortsæt selv
• fordi man er bange for at blive overset
  
• og her ku' jeg så blive ved.........kom selv med forslag!

RIGTIGE MÆND
I mit liv er standarden for den gode mand sat fra start.

Min Morfar, han var en god mand. Solid, tryg og varm.......jeg fulgte ham rundt som en ælling efter sin andemor. Sad sammen med ham og lyttede til radioen, som han var dybet fascineret af.......Tænk, at man med et drej ku' høre radio Luxemburg, tysk marchmusik, radio london......jeg sad troligt ved hans side hver lørdag og så bundesligakampe, engelsk ligafodbold, verdensmesterskaberne.........jeg hang ved hans læber, når han snakkede om rosen-arter, mens vi gik rundt i hans fantastiske have.......og jeg sad trykt og varmt på hans skød med snuden boret tæt ind til hans varme behårede bryst og indsnusede duften af Flora Danica og Caminante. Min morfar var en mand med arbejderklassebevidsthed. Han gjorde, hvad der sku' gøres......f.eks. cyklede han hver dag fra Brønshøj til Holmen for at passe sit arbejde og forsørge sin familie. Han veg ikke en tomme, da min mor kom hjem som 19-årig og var blevet gravid uden for ægteskabet med en østriger.....og husk på, det her var knap 20 år efter 2.verdenskrig....tyskere (og østrigere) var ikke velsete.......men min morfar åbnede armene for min meget unge far (han var kun 17 år) og sad troligt med ham hver uge hos Fremmedpolitiet. Min morfar elskede 'sin Ditte' (min mormor) som han behandlede som et stykke porcelæn.....han synes hun var fager og fin, når hun spillede på klaver eller læste i sine mange bøger. Jeg tror, at han virkelig synes, at han havde skudt papegøjen med hende. At se ham stå bevæget og kysse hende.....Det satte standarden for, hvordan min mand sku' være!!!

Min far, vel, han var produkt af så mange ting. Sin opvækst i et efterkrigstids-Østrig, en ubegavet mor, min farfars alt for tidlige død, 1960'erne, alkoholisme......der var mange ting, der plagede ham. Men han lærte mig alligevel noget om mænd.....om det gode ved mænd.....Min far var f.eks. ublufærdig mht. kroppe.....han lærte mig, at det er ok at ku' li' sin egen krop.....han lærte mig også om mænds længsler.....deres drømme, deres behov, deres sorg....han var en meget direkte mand...nogle gange sårede han mig.....andre gang havde vi det skægt og dejligt...han lærte mig om mænd på godt og ondt.

Min bror....min længe ventede og højtelskede bror....han ankom 6 dage før jeg fyldte 7 år og jeg var lykkelig...storkede gennem højt græs med mine kusiner for at se ham på det lille østrigske hospital......jeg har den dag i den et kæmpe ar på den ene fod, som jeg fik, da jeg på vejen op til ham på hospitalet hang fast i et stykke ståltråd......jeg var dybt fascineret af ham.....synes han var lidt sær......men også lidt min..........på trods af aldersforskellen har vi udkæmpet drabelige kampe.....hvor ingen rigtig ku' vinde.......jeg har hørt om hans parforhold, hans bekymringer, hans glæder og med mine 7 års overlegenhed, så lærte jeg også om mænds sårbarhed........Faktisk så tror jeg vi har lært hinanden meget om, hvordan vi som køn ser ud inde i hovederne...at en dum bemærkning ikke nødvendigvis behøver at betyde, at hele verden bryder sammen......at man godt kan respektere hinanden......at den ene ikke er den anden overlegen.....

Min mand.......uhmmmmm........som jeg tidligere har sagt, så vidste jeg bare det sku' være ham....da vi begyndte at kæreste var jeg ved at dø af overspændthed......men så alligevel ikke.....ku' jo mærke han var ægte......at han ville mig....at det var os to. Men at mænd også er sårbare...og at der ikke er nogen grund til kønskamp.....F.eks. så kom han for sent til vores første seriøse date........en hel halv time......det er lang tid, når man er helt oppe og skrue......men han var jo bare blevet stoppet af politiet, fordi han havde kørt afsted uden at holde på styret og i øvrigt så lidt punket ud.......da han nåede frem var han meget ked af det og bekymret for, om jeg stadig sad på cafeen og ventede på ham......Han har været der for mig i tykt og tyndt..han har ikke været bange for min Rappenskraldenhed.....mine mindre gode sider.....jeg kan lægge snuden ind til hans behårede bryst og føle mig tryg...han er her og han går ikke, selv når jeg er værst og ulidelig. Han er ikke bange for min styrke og det at jeg godt kan selv......han har lært mig om mænds humor, om mænds bekymring, om hvad mænd ikke gider og hvad de gider.....hvor langt man kan gå........At man kan være bedstevenner med mænd...fordi de også bare er mennesker......

Min søn.........ja her har man så fået chancen for at gi' det bedste videre.......Det har været og det er skægt at følge ham.......høre hvad han tænker.......føler......være i 1.parket til alle hans bekymringer......og vide at som mor kan man faktisk hjælpe/gøre noget......når det brænder på.....Det er skægt, at se ham sådan holdt lidt ud i strakt hånd og tænke:"NÅÅH...det er sådan mænd/drenge ser ditten og datten.....

Mine skolekammerater og kolleger.........der har været mange gode. Jeg husker især IB......som jeg hang meget ud med, da jeg var 12-13 år. Vi drak te, lyttede til 10 cc og snakkede......uden at han nogen sinde prøvede på noget......faktisk fandt jeg først ud af, at han var interesseret og havde været det længe, da jeg en dag...flere uger efter studentereksamen foldede inderslippen på min studenterhue ud og så, at han havde skrevet sit navn netop der, hvor man skriver det, når man er interesseret på 'den måde'. På universitetet husker jeg mænd som gik i brechen for mig, når jeg havde vovet mig ud på dybt vand.......mænd som tog fat i mine rodede tankesnore og forsøgte at følge dem........I mine jobs har der også altid været nogle der så mig som person.......og ikke bare som wide open beaver eller potentiel kone........de lyttede til mig...de gad at lave gode ting sammen og de respekterede mig.......på trods af, at jeg er en rappenskralde og fagligt godt ved hvad der skal til............

EEEEEEEr der så nogle der har læst helt her ned til (???) vil jeg gerne komme med en sammenfatning af, hvad jeg synes den gode mand er. Nemlig en der:

• Respekterer kvinder......uden at der skal gå 'scorekaj' eller 'besserwisser' i det
• Er galant...dvs. holder døren, hjælper på med frakken, lader kvinden tale færdig
• Gi'r udtryk for sin beundring (når/hvis der er grund til det)
• Ikke nødvendigvis skal mænge sig ind foran og altid rethaverisk skal have ret
• Tør indrømme sin sårbarhed og sine fejl
• Står ved sin krop med hår all over
  
• ikke bliver skræmt af faglig styrke og selvbevidsthed, men tværtimod ser det som et match
• forstår, at nogle gange må de (mændene)godt være stærke og sige:Det skal nok gå! Vi/Jeg fikser det! AAAAAh siger konen så
  
• har humor og selvironi
• står ved deres mandlighed/maskulinitet.....og gider både at TAGE EN HÅRDT og modtage, når det er det, der skal til
  
• er en god ven uden, at der skal gå veninde i det
• kan sætte sig ud over sig selv (og silvan/karriere/navle/hobbies)
• er en god god elsker.....jeps Size does count!
  
• og når den tid kommer en god far for sit afkom.......

DIXI!.....

PS. Der kommer sikkert mere her.....er bare lissom skrevet ud lige nu...........

Susling siger alt er relativt

Jeg har en ven. Jeg kalder ham Goldenboy, for det er han....han er virkelig typen, der på forunderlig vis flyder ovenpå....Han er også ret tjekket - absolut ikke på den selvfede måde (han er et utrolig kærligt og omsorgsfuldt menneske og jeg ved, at mange inklusiv mig selv ville flække deres højre arm for at hjælpe ham, hvis det blev nødvendigt!).

Men altså han er tjekket og trendy. Han har boet i London, Rom og nu bor han så i New York. Her arbejder han som producer/og eller- assistent og er med til at lave videoer, spillefilm osv.
Når han sender mails til mig, er det altid noget med: Ja så var jeg lige det og det sted på Manhattan, hvor jeg sad og så udover byen, mens jeg sippede Dirty Martinis...eller nu har jeg lige været i Beverly Hills, hvor jeg besøgte en af mine venner, der er ved at arrangere en filmfestival.....Eller nu er jeg i gang med at lave en video med dem og dem....Altså med andre ord et LIDT MERE SPÆNDENDE LIV end mit.....

Forleden får jeg så følgende mail fra ham:

"Synes ellers, at mit liv var jammerligt, da jeg kørte
rundt med denne her Chanel-model, som vi skulle filme.
15 år og kvik i hovedet. Tjener kassen og
rejser verden rundt. Hun blev ringet op og så sagde hun nej til
et Versace job, fordi hun skulle til Japan og arbejde!!!
Fuck hvor er mit liv 'boring' tænkte jeg så... hvis
bare hun så i det mindste havde været dum i hovedet."

Ok det her med det spændende liv er så i virkeligheden relativt! Og det næste skriver jeg så ikke for at forklejne Goldenboy - tværtimod. Han er et dybt og dejligt menneske. Men den her mail fik mig til at tænke over det gode/spændende liv.

I min bog handler det nemlig meget om, hvordan man ser på sit liv/hvordan man opfatter det. Og her bliver jeg lidt lang i spyttet, for jeg vil nu referere til en af min yndlingspoeter Emily Dickinson - hun levede hele sit liv som ugift i sin fars hus og kom måske max. 20-30 km. væk fra sit hjem i hele sin levetid. Mens hun levede blev kun 7 af hendes digte trykt, i aviser og tidsskrifter, delvis mod hendes vilje og i rettede udgaver. Efter hendes død fandt man hundredevis af digte. Bl.a. det her:

"I'm Nobody! Who are you?
Are you - Nobody - too?
Then there's a pair of us!
Dont tell! they'd banish us - you know!

How dreary - to be - Somebody!
How public - like a Frog -
To tell your name - the livelong June -
To an admiring Bog!"

Susling elsker sin Sønnike

Sønnike: "Mor...på nogle punkter må det være nemmere at være en mand.."
Susling:" Hmm, ja og....?"
Sønnike:" Jov for mænd de ka' jo pisse over det hele...De kan f.eks. bare stå op af et træ."
Susling:" Øh, ja....!"
Sønnike:" Ja for damer, de skal jo lede efter en busk, ikk'..."

Susling er på vej ned i hullet igen!

Nej det er ikke smøgerne jeg hentyder til.....det er den her forbandende jobssøgningsituation. Har lige set, at et af de jobs jeg har været til samtale på, er gået til en 27 årig køn kvinde med lang akademisk uddannelse og erfaring fra 5 -FEM- forskellige steder!!! Og det er ikke første gang, det sker. Men jeg fatter det altså ikke:

1. Hvordan kan man ha' nået både lang akademisk uddannelse og så mange jobs på så kort tid - og så stadig kalde det seriøst?
2. Hvorfor hive mig til samtale, når man alligevel foretrækker en, der er så ung?

Inspireret af Mie, som er i gang med en transformation til prinsesse, overvejer jeg hermed om jeg simpelthen skulle blive: Jobnovice

Dvs. slette alder, en god portion af min erfaring og møde op til samtalerne med store våde øjne....Sidde og sige ja og ih, mens jeg blinker kælent med mine lange øjenvipper....Jeg tror faktisk godt jeg ku' præstere det til en vis grad.

Var det en idé?

Susling spørger om

.....der er nogen, der kender nogen, der kender nogen, der har brug for en kompetent kommunikationsdame på freelance-basis?

Jeg har erfaring med internet, reklame, journalistik og PR.
Jeg fungerer både som projektleder og som tekstproducent.

Har lavet alt fra små reklametekster til store komplicerede webløsninger. På PR-fronten kan jeg gi' næsten 100% garanti for omtale i medierne.


Var det noget, der ku' ha' interesse?

Suslings hukommelse..aii!

Nå ja for fanden glemte jo lige at det er i dag

Husk det nu alle der mener det samme!

Susling tænker over kroppe

Fru Kjeldgaard var en skude...for satan, hvor var hun imposant, når hun sejlede ned af skolens gange. Hun var stor og mægtig og så havde hun en hemmelighed.............

Hun gik med korselet! En stram sag, der gjorde hende hård som en panserkrydser. Når man stod over for hende med næsen sådan nogenlunde i brysthøjde, så man lige direkte ind i hendes trekantede mega raketbryster. Der var intet, der hoppede og bølgede og dellede på hende. Hun stod støt og sikkert. Selv håret var som en skudsikker hjelm.....en grå, vandonduleret firkantet sag, hvor ikke et eneste hår sad forkert........og så gik hun konsekvent med knaldende signalrød læbestift. Jeg var dybt og inderligt imponeret!

Fru Kjeldgaard var så meget modsat den lokale bibliotekar. De var nok været på ca. samme størrelse (kan selvfølgelig være en erindringsforskyldelse!) Men den her bibliotekar havde de største bryster jeg nogensinde har set........de var all over......og da det jo også var i 1970'erne, så gik hun selvfølgelig ikke med BH........det var bryster i ægte, svingende fri dressur væltende ud over en stor, mægtig og meget, meget, meget blød mave. Hun gik konsekvent altid i forvaskede t-shirts, store løse bukser og andefødder i kernelæder (red. 70' ernes grimmeste sko!) Hendes hår var langt og altid lidt fedtet og pandehåret der var klippet underligt zig zaget hang og daskede ned over hendes runde, fedtede briller med de plirrende make up løse øjene bag glasset. Som barn var jeg bogorm, så jeg boede nærmest på biblioteket i perioder. Og da bibliotekaren var af samme højde som Fru Kjeldgaard, stod jeg også tit i næsehøjde med de her dybt imponerende bryster.

Dét er to kvinder fra min barndom, der har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Den gang tænkte jeg selvfølgelig ikke over, hvordan de havde det indebag al deres magt og vælde....sådan så de jo bare ud. Men i dag kan jeg da godt fundere lidt over, hvad de mon tænkte. Hvordan de mon havde det indebag alt det her krop............Og nu når jeg selv er begyndt at blive en anelse løs hist og pist.....får det mig da også til at tænke: "Hvordan vil/ville man selv gribe den slags an?"

Susling præsenterer familien

Det er vist på tide med en præsentation af min familie (i virkeligheden er det bare et dække for, at jeg synes, der skal en gang kønssnak på bordet!!! Og nu er det jo så herligt, at vi i min familie er 50/50....klar win/win-situation i The Corporate Family og også videnskabeligt repræsentativt og vederhæftigt og empirisk velfunderet og .........Kom nuuuuuu til sagen):

I min familie er vi fordelt således:

• My Guy, mand, 43 år
• Sønnike, dreng,12 år

Og i det andet ringhjørne:

• Susling, kvinde,42 år
• Skumfidus, Tøzz, 15 år

Spindesiden er så lige i overtal fordi, der desuden bor:

• Møgkat 1: Kæle, hun, ca. 5 år
• Møgkat 2: Thilde, hun, ca.5 år

(og her indsparker jeg en fuldstændig ligegyldig sidebemærkning: Kattene er søstre og mistede deres mor, da de kun var 5 uger!!! Kattemoren blev aflivet, bare fordi divaen, der ejede hende plus killinger, ikke ku' ha', at kattemoren var lidt sær og besværlig...pfui teufel...selv er hun absolut selvfed og utålelig, men hende kan man jo ikke sådan aflive....... Anyways de her små pus kom så hjem til min trygge favn og en hunkanin kaldet Mulle.....de tre var uadskillelige....sov sammen, legede sammen osv. ret skægt. I dag ligger kattene til tider på en meget kaninagtig måde - snakker vi lidt prægning her???)

Tilbage til emnet:

Jeg har altså en datter - min skumfødte, elveragtige Skumfidus. Da jeg i sin tid fik hende, tænkte jeg meget over det her med køn. Æggehoved-agtig som jeg er, lånte jeg tykke værker på biblioteket om køn og kønsforskning...det lå mig meget på sinde ikke at presse hende ind i en bestemt rolle-model. Min datter sku' ha' frit valg på alle hylder og ikke lade sig begrænse af kønsroller (ok indrømmer meget ambitiøst projekt!)

Hvorom alting er, så gav det sig f.eks. udslag i at jeg ikke gav hende kjoler på, da hun var meget lille og knap nok ku' gå....Det kan godt være, at hun var et yndigt lille dukkebarn, men de her kjoler begrænsede hendes udfoldelsesmuligheder, syntes jeg. Jeg lod også farmand komme til! Fædre er ikke så pylrede...de lader børnene gå meget længere, end man som mor kan bære......De griber også ansvaret an på en helt anden måde....lidt mere rod, lidt mere nu og her-nærvær...og så skidt med, at ungen får noget grimt tøj på, fordi det lige er far, der har kommandoen den dag (så ku' jeg jo altid stå og bide mig i knoerne af græmmelse over dagens udvalg fra skufferne!)
Senere satte prinsesse-alderen ind! Og så fik den hele armen med sølvstøvler, guldjakker, flæsekjoler fra invandrer-butikker, laksko, stråhatte, sløjfer, fletninger, balletskørt....hun og jeg kørte den helt ud.....fordi hun selv ville! Hun valgte det selv!!
Nu hører det lige med, at Skumfidusen er vild. Hun kan godt lide at ha' mange jern i ilden og helst på en gang.....så når hun blev sendt i børnehave om morgenen iført fletninger og yndig lyseblå bomuldskjole med broderier og pufærmer, så var det altså ikke sådan en pige, jeg ku' hente om eftermiddagen......det var en lille møgbeskidt, nusset pige med fletninger, der var blevet til noget underlige krat, store plamager på kjolen, en sko, der var blevet væk, våde underbukser og tis langt ned af benene (for det her med at tisse på toilettet, det havde hun altså for travlt til!) Som otte-årig begyndte hun at gå til ridning......og så tog fanden ved hende......hun nærmest boede på den rideskole....red på kæmpe-heste.....mugede ud.....rensede hove.....lærte at springe, cowboy-ride......Hun levede i ridebukser og staldstøvler og stank kort sagt af hest i de næste 6 år! Håret havde så sit eget liv indenunder ridehjelmen. Ikke noget med fine frisurer her! En dag var alt det slut. Pludselig stod hun i timevis og så på sig selv i spejlet med en underlig kyssemund (alle har jo deres personlige spejllook!) Hun fablede om at få farvet hår, parfumer, make up osv.....Hun introducerede os oven i købet for en kæreste på et tidspunkt.....det holdt ikke så længe......Hvorom alting er: Jeg har en datter, der er meget feminin, men også meget vild, fortagsom, energisk, entusiastisk og udfarende!

Og så Sønnike:
Da han blev indruleret i familien, blev jeg begejstret! Min dejlige lille knægt! Tænk at få lov til at opleve det modsatte køn helt fra start! Jeg var totalt skudt i ham.....Han lignede en blanding af My Guy og Min højtelskede bror.....Men selvfølgelig tænkte æggehovedmor også over kønsroller her....følte mig egentlig bare mere på sidelinjen i den sammenhæng....var egentlig ikke så opsat på, at nu sku' jeg bare sørge for......jeg gik istedet et skridt tilbage og betragtede.....hvad ku' han nu finde på?! I starten synes jeg egentlig ikke, der var den store forskel..gik selvfølgelig op i, at han fik drengetøj på.....ok, kom engang til at gi' ham aflagte pink gummistøvler på,undskyld..vi var fattige...Men det jeg opdagede var, at køn det fornægter sig ikke....stod en dag, da Sønnike var ca. 8-9 mdr. og beundrede kæmpetraktor-dæk...lagde også hurtig mærke til, at gravmaskiner var noget af det fedeste......Allerede som 1 1/2 årig var Sønnike sig fuldt bevidst, at han var noget andet end sin søster.....han nægtede f.eks. at få røde sokker på...som fire-årig kom han i ...ja hvad hedder det egentlig, når det er drenge...den her alder, hvor man bare skal leve sin kønsside ud. Sønnike blev i hvertfald Militarist.........alt skulle være soldater-noget...........hans vinterstøvler sku' være som soldaterstøvler (heldigvis ku' nogle Ecco-tinsulate-sorte-nogen gøre det ud for det). Tøjet skulle være soldater-tøj! Basta. Ku' desværre kun opdrive tre slags: Et blå-gråt-camuflagesæt, et grønsort camuflagesæt og et militærtgrønt sæt. Det sku' der selvfølgelig syes medaljer på...så mor sad og syede spejderknapper og FN-mærker doneret af svigerfamilie på samtlige tre trøjer. Det, at der kun var tre trøjer, krævede ekstra vaskeforanstaltninger, for han nægtede at gå i andet......! Farmor og farfar havde også doneret gammel spejder-baret og tilføj så lige plastikmaskinpistol og hermed afgang til børnehaven............det var også i den periode vi havde årskort til Tøjhusmuseet...der skulle vi ind næsten hver dag, når jeg hentede ham......lige 10 min. hvor vi sku' glo på kanoner og købe en tinsoldat til den efterhånden pænt store samling...........Blev rigtig gode venner med de hyggelige kustoder i den periode........En dag krævede Sønnike en generaluniform! Der sagde jeg stop! Heldigvis var der så småt begyndt at snige sig noget FCK indover........og så startede møllen forfra: FCK-trøjer, FCK-jakker, FCK-bukser, FCK-sokker, FCK-blyanter, FCK-viskelæder, FCK-blyantspidser, FCK-madkasse............Indtil den dag FCK blev slået 4-0. Min søn brød sammen! Og erklærede, at han aldrig mere ville gå i noget FCK..........lort tænkte jeg! Det er sgu' det eneste tøj, du har! I dag er vi så på skater-bølgen!

Anyways....min søn er ikke vild.......han spiller selvfølgelig fodbold, løber og larmer og alt det her.......men han er meget mere rolig og kontrolleret......Jeg ku' altid hente ham fra børnehaven med hår og outfit intakt. Han vidste/og ved, hvor tingene er henne. Han mister meget sjældent sine ting (nøgler, mobil, penalhus osv.) modsat Skumfidusen, der har mistet adskillige nøgler, tabt mobiltelefoner i spande med vand osv. Det er også ham kattene hopper op til for at kæle...ham der siger til sin mor, at han elsker hende...ham der har et værelse, der er rytteligt og pænt......modsat Skumfidusen.....hvor det hele roder efter fem minutter.
Det er til gengæld ikke ham, der kaster sig ufortrødent ud i nye ting og tager enhver udfordring op......der gør min lille Skumfidus. Sønnike, han er mere afmålt, distanceret, måske endda skeptisk!? Lige nu fabler han om spil og så vil han have en deodorant. Den må hans far altså tage sig af.....der står jeg af.

Konklussion:
My Guy er altså ikke særlig militaristisk. Han er heller ikke manden med motorsaven, daglige besøg i Silvan eller jørgen leth-syndrom. Han kan fixe ting, fordi de nu engang skal fixes...Susling - altså jeg- er heller ikke særlig prinsesse-agtig (jov selvfølgelig på bydemåden!) men ikke på blonde-make-up-femininum-hysterisk-pudsen-vinduer og fluffe-designerpuder-måden.

Så hvor får ungerne det fra? Hvor kommer det her utvetydige kønsindentifikation fra? Hvordan kan det være, at Skumfidusen og jeg kan flejne helt ud over et par sko og en bestemt måde at sætte sit bælte på? Hvorfor får både Sønnike og My Guy, det her underligt stive "hvad snakker hun om blik" i øjnene, når jeg nævner noget med f.eks.: "Og så skal vi lige have sørget for..og..og..og..."!??? Mens Skumfidusen er helt på! Hvorfor kan min søn nævne bilmærker og synes, at FDM's blad MOTOR er spændende? Hvorfor, hvorfor, hvorfor?


??????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Susling græmmes

Fyyyyyybaba for fanden...dét var ikke godt gået i dag! Nej......for fillan, hvor er det svært at slippe de god damn smøger..........suuuuuuuuuuuuuuuuuug.... sidder igen med nicorettestick i kæften efter lille tilbagefald.......ved det jo godt.......suuuuuuuuuuug. De her tingester er bare bedre.........smager faktisk bedre..suuug...er bedre bedre..suuug.......så her er jeg oppe på hesten igen ..YEEHA.....!!! Heldigvis kommer en gut ved navn Allen Carr mig til hjælp en af dagene...Jeg var ellers tough i går... klarede:

• megaskænderi med hysterisk Skumfidus, der havde opført sig uanstændigt over for nogle, der havde inviteret hende til konfirmation (invitationen var modtaget for måneder tilbage). Tøsen tillod sig at melde afbud i sidste øjeblik på SMS, fordi hun ikke rigtig ku' overskue det......AHVA, skreg mor her! (Går personligt meget op i ærlige tilbagemeldinger, konsekvens (altså bortset lige fra de her cig..), almindelig anstændighed og respekt over for andre mennesker). Jeg syntes, at det var lodret forkælet at lege primadonna på andres store dag. Skumfidusen blev øjeblikkelig irettesat.....hvilket selvfølgelig resulterede i kæmpeteenageflip......som er helt igennem anstrengende!(Det ved alle der har prøvet det). Se det for jer: Et frådende og meget hysterisk væsen på jeres egen højde står truende over for jer og skriger jer lige op i hovedet......Hvad gør man? Bevarer fatningen selvfølgelig og husker på, at i den alder, hun er 15, så er hjernen bare ikke helt udviklet. Hormonerne ta'r teten. Jeg veg selvfølgelig ikke en tomme. Hun blev ekspederet afsted med pænt indpakket gave og sin far, der skulle være den, der lige gød olie på vandene med en undskyldning. Hvilket så i øvrigt ikke var nødvendigt. De forældre, der havde inviteret Skumfidusen, er selv indehavere af to frådende teenagetøser. De havde læst situationen.....aaah, dejlige mennesker! Men selv om ham min mand tilsyneladende fandt sig pænt i at være udsending, må der alligevel være sket en tetosteron-forskyndning, for han fik pludselig et umotiveret flip......
• og indledte kæmpeskænderi senere på aftenen (nok dybest set foranlediget af Skumfidus...når vi skændes er det som regel, fordi hun kan vikle ham om sin lillefinger). Kan ikke rigtig huske, hvilke argumenter der fløj henover spisebordet, så Sønnike træt tog sin tallerken og sagde, at nu gad han ikke længere høre på os. Jeg sværger, jeg prøvede at bevare fatningen til det sidste og tænkte, at han nok havde lidt mandelig pms - den slags har de altså...! Meeens jeg suuuugede hysterisk på nicorette-tingen!! Vi er selvfølgelig gode venner igen...men nu er mit spørgsmål:
• HVORFOR FLIPPER MIN FAMILIE, HVER GANG JEG PRØVER PÅ AT HOLDE OP MED AT RYGE OG HAR BARE ABSOLUT IKKE OVERSKUD TIL AT TÆNKE: NÅÅÅH SUSLING, VI ER HER FOR DIG!!!!!?????
  

Susling's detox 24.time

Tror squ jeg har fat i noget solidt denne her gang! I hverfald er det 'Voksen og fornuftig Suslings' stemme, der taler højest. Hun overdøver gang på gang den 'lille surmulende jeg vil ha Susling', som forsøger at skrige:" Bare lige en enkelt cigaret, det er jo så nemt lige at smutte forbi kiosken, kom nu...osv. osv". For satan, hvor hun råber! Men hun bliver overdøvet...HA! Har jo også allerede fået lugtesansen tilbage. (Så kan man jo altid diskutere om dét er en fordel, der er fandme mange ting, der lugter mindre godt) Og jeg kan allerede trække vejret meget bedre.

Synes til gengæld My Guy er skide irriterende:

Susling:"Hvorfor fanden er du altid så opfarende og plagsom, når det er MIG, der er ved at holde på med at ryge?"

My Guy:"Det er jeg squ da altid. Du lægger normalt bare ikke mærke til det, når din hjerne er bedøvet af røg!"



PS. Er det normalt at prutte SÅ meget og med lugt på, når man er holdt op med at ryge?

Suslings detox -1. time

Keeeeeder mig! Hvordan hygger man sig uden smøger??? Med gulerødder?? Har spurtet rundt og fixed hvad så'n kan fixes for at aflede opmærksomheden...vasketøj og den slags....Har bestemt mig til, at hvis der er nogen i mine nær-omgivelser, der på nogen måde kommenterer med et: Nej hvor godt og alt det her, så benægter jeg alt.....Jeg vil squ ikke være frelst og korrekt....undskyld mig ta'r lige et sug på nicorette-suge-tingen....suuuuuuuuuuuuuuuuug .......squ god opfindelse det her....suuuuuuuug.... er allerede halvskæv af nikotin overload.....Nå men, hvis der er nogen der klapper mig på skulderen og siger godt gået....så får de en lige i bærret eller nej, jeg kan også bare sige, at jeg har skiftet mærke til de her helt igennem sssssuuuuuuuuuuuuuuug...fantastiske nicoretteting.......tror squ jeg går hele linen ud og nøjes med også kun at drikke alkoholiske drikker i weekenden.............mand 100% detox.....

Susling har rygrad som en regnorm!

Hvad får voksne, ansvarsbevidste, veluddannede kvinder (og mænd for den sags skyld!) til at ryge. Dampe, pulse, køre 20-30 smøger ned i løgnhalsen. For vi ved det jo godt! Det er usundt, ulækkert, dyrt og dybest set noget sært noget, så'n og gå og sutte på en lille hvid papirrulle fyldt med giftstoffer.

Vaskede nye vinduer i går. Ku' faktisk se GULE NIKOTINSKJOLDER. FØJ FOR FANDEN! Jeg kaaaaaaaaaan bare ikke holde op. Siger til mig selv næsten dagligt, at det er her hejs altså må få en ende. Man dør squ og det ved jeg for a fact. Min far døde for et par år siden af skidtet. Men om det har fået mig til at lægge smøgerne?? IKKE NIKKE NEJ...for Susling har rygrad som en regnorm, nej ikke engang så meget du, for selv regnorme har en eller anden form for substans......Mig - jeg har ingen, absolut ingen rygrad.......Susling the Spine less. Mååååå ha' instant gratification! Det er mig! (Ka' forøvrigt heller ikke tage mig sammen til at smide overflødige kilo. Bukserne er begyndt at stramme og for fanden jeg får jo nærmest et chock, hver gang jeg går forbi et spejl.....)

OK SKAL DAGEN I DAG VÆRE DEN HELT IGENNEM SKELSÆTTENDE!!!

Med mine 42 år har jeg jo nået voksen-punktet. Det kryds i livet, hvor jeg indser, at jeg bliver nødt til at tage hårdt fat på mig selv og tage konsekvensen (for fillan hvor jeg bare hader ordet konsekvens, vil jo dybest set bare valse gennem livet, som den prinsesse jeg i virkeligheden er - årsag->konskvens ikke her du. Jeg er mere stimuli -> respons-typen og verden bider bare ikke på mig. Jeg valser uberørt og højt elsket igennem alt: "Putting on the Tophat...na-na-na-na-hm, hm,hm....dudududududududuhdu"

OK en smøg tilbage i 10 stks. pakken. EN.......jeg gør det squ!

Susling har et lykke post scriptum

Og så var jeg lige så øjebliks-lykkelig, at jeg kom til at købe et Alt for damerne.............! Uhm sidde i solen og bladre, mens der sippes kold hvidvin..! (Har jo lissom totalt rent hjem og lykke-famile...overskud, ikk'!)


Uuuuuuuhm, aaaaaah afslapning, bladre, bladre, bladr..........a' hvad?..............Susling rejser sig op og er på kvalmestadiet. Hermed uddrag af ugens temaer i Alt for damerne i fri Susling fortolkning:

• 10 (TI!!!) sider grill mad......skal man dø af et eller andet grillrelateret??? Er det det de i virkeligheden vil? Er det det, der er regeringens hemmelige plan??? Og hvor fillan skal man dybest set placere den hersens grill, når man nu ikke er i besiddelse af lykkelig friværdi's have?? Kan jo ikke komme på nas med egen grill og grill-opskrifter under armen, vel?!!
• Lykkelig alene "Jeg gider ikke flere aflagte mænd", udtaler 40-årig kunstnerinde med overskudsmulatbarn..........!!! OK ved godt, at man er helt og aldeles friii, når bare man har personlig dildo, egen bankkonto og sådan en dims min moster har givet mig, så jeg aldrig mere behøver at spørge My Guy, om han gider åbne skruelågene for mig...(skide smart dims forøvrigt, kan anbefales!) Men er det ikke lidt tidligt at stå af?? Mænd er squ da meget gode og søde og dejlige og alt det her...
• Det sure med det søde - Lisbeth og Torben måtte vænne sig til at bo i det rødbrune murstenshus fra 1977 designet af Dissing&Weitling.....VÆNNE SIG TIL???!!!! Hvorfor fanden optage realkreditlån, underskrive købsaftaler og alt der her hejs.....hvis man skal VÆNNE sig til at bo i det her helt fantastiske hus?? (*bræklyde*) (Og bare sådan i parantes hun er pædagogstuderende, hvem er det lige, der lægger skejserne der??? Manden selvfølgelig! )
  
• Modehej, modehej, modehejs.....hmmm har lissom set det hele før et eller andet sted.....hmmm...bladre, bladre...Lang weekend i Stockholm...ok....Honningstegt andebrystsalat...ok...Kyllingesalat i forårsfarver...ok,ok...De 10 bud hvis du vil tabe dig. Ok..interessant..hvem vil ikke det i min høje alder...hmmm...læse, læse...Drik vand, når du er tørstig..tja, jo, da helt ok....spis til du føler dig mæt...uhm ok....bevæg dig hver dag---ja.ja....gør jeg jo...Drink kun alkohol én gang om ugen......jo, ja...lyder lidt kedeligt, men ok...KOM ALTID OP PÅ HESTEN IGEN, når du er FALDET AF.......!!! Faldet af hvad??? Vanddrikningen???Bevægelsen...???!! Øh er lige tabt her!
• Parfoldshejs........ja, ja......Selvfølgelig er vi ikke ens........hm, ja
• Gå sommeren i møde på LÆKRE FØDDER.......yes, yes...står noget om fodnus...helt ok......farverige tånegle.....tja....Garanti for sommerklare ben....tjo, ja...kan da godt sikre at benene er det.....men hva med resten...hjernen f.eks.??? Bladre, bladre...
  
• "Jeg vidste ikke, at roderi kunne helbredes." HELBREDES???????!!!!!! Er jeg syg??? OK...kan åbenbart fixes for kr. 6000,- inkl. moms og eks. kørsel......Ku' også fixes ved bare at rydde op....lissom.....
• ...bladre, bladre... noget om nogle puder - squ meget pæne- sædvanlige hvide overskudsbolig med en 'dejlig kreativ blanding af ikea-køb og loppemarkedsfund'.......'skøn til hverdag' (fordi du lige har fået en stylist og noget megadyrt tøj på - som du så bare ikke lige har råd til, hvis man læser videre og ser dit månedlige tøjbudget).........bladre, bladre...flere opskrifter...en lille harmløs kronik...blad færdig...

Ok, indrømmer.......sku' ikke ha' købt dameblad! Gør det som regel heller ikke.......men var jo lige ramt af overskuds-afslapnings-stemning....Undskyld, undskyld, undskyld........ ved at, der står idiot på ryggen af mig....undskylder igen! Men er bare ikke dame på den måde......lykke version dameblad....NEJ TAK!

Susling spørger: Hvad er lykke II

Ok, lykke er ikke en evig tilstand! Lykke kan ikke planlægges. Men i min verden - så'n midt i mellem overstået etablingsfase og fremtidig golfbane er lykke f.eks.:

• at begge mine dejlige unger er helt med på, at der skal gøres rent (seriøst rent!) og at de selv tager initiativet!!! Skumfidusen fistrede rundt med tørklæde om hovedet (!). Startede med at tømme hele sit værelse ud over hjemmets andre kvadratmeter, så hun kunne få ordet SIT værelse. Og Sønnike støvsugede selv -uden at jeg skulle sige noget - sit højt elskede og helt igennem tudgrimme perser-efterligningstæppe (som mor virkelig hader, det er fandme grimt - men heii han har selv valgt det og det er hans værelse) og oven i købet selv finpolerede sit skrivebord - jamen er mine unger ikke til at græde over (af lykke)
  
• at My Guy og jeg kan deles om det hele inden for rengøring og at vi har samme grænser for, hvornår det lykkelige hjem har nået en sundhedsfarlig tilstand
• og at vi alle sammen bagefter kan tulle rundt og bare nyde renheden...
• i det hele taget, at hele den lykkelige familie er samlet, så vi bare kan være sammen..så'n uden noget
• og at kattene også virker tilfredse - dog selvfølgelig evigt småsultplagende (man kan jo gå glip af noget f.eks. højtelskede rejer - som om de får det dagligt. Men i deres hjerne hedder det: Det ku' jo være det lige var i dag!!! Savle, savle)
  
• at jeg kan have alle mine altandøre åbne - har en del af den - og kan fornemme sommerens lyde og summen - faktisk er her nogle gange mere stille i weekender og ferier, end på diverse forstadsmatrikler jeg har besøgt!)
  
• at jeg kan sidde og nyde vandet strømme forbi min matrikel - jeg har nemlig den mest forrygende udsigt og tænk jeg bor midt inde i Kbh. K
  
• og ikke mindst, at jeg lige har opdaget, at man faktisk godt kan ha' silkepæoner i krukker ---måååå ha'. Måå på planteskole på Ugandavej igen......

Suk ja...middelalderkonelykke! (og nu råber My Guy, at vi skal ha' noget at æde....!..er skredet)

Susling spørger: Hvad er lykke?

Kære alle sammen,
i blogland bliver de store spørgsmål smidt på bordet. Mange gange er det dem, man ikke tør tage op ude i den virkelige verden, for der skal man jo performe, score, præstere, levere. Blogland er dybt og inderligt inspirerende.

I dag er jeg f.eks. blevet inspireret af Singleton
som skriver lidt om det her med at være perfekt/ikke perfekt.
Det føles som om mange, især dem der er yngre end mig, fører en form for indre afkrydsningsliste på ægte lykke - perfekt/ikke perfekt:

• Den eneste ene -tjeck
• Spændende karriere -tjek
• Karriere-planlægning -tjeck
• Eget matrikelnummer -tjeck
• Projektbørn på overskudsmåden -tjeck

Har man én gang for alle lavet Livets excel-ark med de netop de elementer, man synes passer til ens livstema- det kan jo variere - så ved man, hvad man har og behøver ikke at tænke mere over det. Så kan det godt være, at man når man har fået det hele er hooked på sovepiller/alkohol/shopping/lykkepiller/barflying/dameblade/indretning/scor (af damer/herrer)/systematisk utroskab osv. osv. for at undgå tvivlen, tankerne, nuancerne, den sunde undren, længslerne alt det, der alligevel trænger sig på, når man er alene med sig selv.


Personligt har jeg altid haft en indre kamp mod Polly Perfekt-prinsesser og - prinser. Den type der sætter nogle præmisser op for, hvornår og hvordan noget er rigtigt. Det er, som om de har taget en mental uniform på uden kattehår, hentehår og sorte negle.
Nu har jeg jo heldigvis nået skelsår og alder, så jeg siger:

• Fred være med det, hvis de mener, at livet kun er værd at leve, når det er med Bo Bedre-standard, realkreditlån og perfekte partnere med rene negle, smukt brunet hud og designer-tøj.
• Fred være med dem, når de flasher firehjulstrækkeren, visitkortet og postadressen. (ku' også alternativt være MuntheSimonsen-klunset, ladcyklen fuld af overskudsbørn, freelancetilværelsen og det mere alternative postnummer - Polly Perfekterne findes i mange afskygninger!)

Det eneste der gør mig virkelig vred, det er:

• når nuancerne og diversiteten ryger sig en tur.
• når en bestemt måde at leve sit liv på bliver ophøjet til Gud
• når andre trækker deres værdier ned over hovedet på mig
• og vurderer mig op i mod deres normer
  
• aha hun er nok det lilla/grønne/blå/orange/gule osv. - segment
• når folk mangler udsyn og tolerance
• kort sagt når folk dømmer ud fra deres egen navle og deres eget lille matrikelnummer

Faktisk så synes jeg, det er blevet rigtig slemt her på det seneste. Det er som om hele Danmark er koaguleret i én fælles forståelse af/historie om vejen til lykkeland (kraftigt kolporteret af magasin og public service-pressen - for det meste kan man jo næsten forudse, hvad der vil komme af temaer/indslag kraftigt styret af årstiderne!)

• Først famler vi derud på sex and the city-måden i jagten på den eneste ene (langt op i '30'erne!!), mens vi samtidig lige får karrieren lagt i de rigtige riller

• sidst i 20'erne- midt '30'erne finder vi den eneste ene og investerer i matrikel med græs, og så er vi rigtig klar til at få projektbørn på overskudsmåden, mens vi karriereræser, griller (meget stort tema p.t.) og langer det hele over langbordet til vores mega-vennekreds

• Og efter der tavshed

• indtil vi står lykkeligt på golfbanen iført smart gråt hår
  

AAAAAAh lykke! Eller hvad?

Susling har en gæsteblogger

Selv om Susling godt kan lide sig selv, så er hun jo ikke den eneste på denne jord, der har noget de skal håndtere eller har på hjerte, vel! Hun introducerer hermed taaaadaaaaa og trommesolo sin gæsteblogger: Gammelveninde! Måske vil I støde på hende on and off...(jeg ved jo lissom ikke altid, hvad hun gerne vil ud med - og nej, det er ikke mig der er blevet skizo...Hun lever og har det godt - altså bortset fra, at hun er rendyrket hypokonder)

Dagens gæsteblog:

Jeg har gjort det igen. Nu skal du bare høre:

Det starter med, at jeg får øje på en dåse med urin sticks på mit arbejde. "Åh", tænker jeg.. må straks tjekke, at jeg ingen ting fejler. For det gør jeg jo ikke, vel? "Åh jo, måske tisser jeg lidt mere, end jeg plejer. Svier en anelse, så jo måske. " Godt at jeg arbejder et sted, hvor jeg kan blive helbredt, fordi jeg hurtigt bliver udredt.... Nå, men for 14 dage siden tager jeg så den første stick... holy shit alt er ok, BORTSET fra protein i urinen! Hvad er det nu lige det er ...tænke tænke kan ikke huske, helt sikker farligt.... Stick næste dag viser præcis samme resultat... så er der et par dage, hvor alt er normalt og jeg ånder lettet op.

Fredag får jeg så fat i den forpulede dåse igen - skal lige være helt sikker på, at jeg er rask. Ja Ja, gudskelov, alt er normalt- BORTSET fra proteinen , begynder nu at blive rigtig nervøs. Udspørger mine kollegaer om, hvad de mener, at det kan betyde. Alle siger, at det kan være et tegn på, at nyren ikke fungerer optimalt. Ser med det samme mig selv som dialyse-patient og går helt kold. Men beroliger mig selv og tænker:" Ok, du har jo spist tatar med rå æggeblomme. Det må være forklaringen!... "Nej," siger de kloge hoveder. "Gammelveninde, det her lyder alvorligt. Du må gå til læge på mandag".

Tilfældigvis kommer vores aftensygeplejerske på visit samme dag og en af mine kolleger opfordrer mig til, at spørge hende om det her med proteinen... Det gør jeg så, og jo det er korrekt. Protein i urinen er meget farligt. Det kan være et tegn på, at nyrene ikke virker. Æggehvidestoffer og alt det her. "Er du nu sikker på, at du har du det godt," spørger hun og henter et glas vand. " Ja, jo, nej for fanden," synes pludselig virkelig jeg kan fornemme, at denne gang er det alvor!

Indtil jeg ser sygeplejerskens ansigt! Hvorefter hun forklarer, at man ikke altid kan regne med den slags prøver, der viser protein i urinen, fordi det normalt blander sig med skedesekret etc. Hvorved hun siger, at SPERM har et meget højt indhold af proteiner!

Har man haft samleje inden for 10-12 timer, før prøven bliver taget, så er det det, der snyder. Fuck følte bare, at jeg pludselig fik udleveret hele mit sexualliv til Hvidovre og
omegn. Der sad jeg total rød i hovedet, mens mine kollegaer skreg af grin og snakkede om, at JEG JO OGSÅ LIGE HAR VÆRET GRÆSENKE...PINLIGT!

Susling synes bunden er nået

Altså den er jo helt gal, når man ikke kan huske sin egen fødselsdag..Ka' selvfølgelig godt huske, hvornår jeg kom ud...med dato, år og det hele. Har bare rendt rundt i de sidste to uger og spurgt My Guy: Du, hvornår er det nu, jeg har fødselsdag? Han har set på mig med et forstenet blik og sagt xxxxx (kodesprog for dato) DET VED JA DA GODT! har jeg vrisset tilbage, men ugedagen, du ugedagen...hvornår er det nu.....? For derefter at glemme det igen efter han har svaret....

VENNER, KVINDER OG FRÆNDER, så er men dæl-dulme blevet lidt affældig. Nå men god føds til mig selv..hvis jeg ellers lige ku' huske, hvornår det nu var...

Susling spørger a' hvad?

Så'n midt i mellem gardenparty og så-skal-man-til-at-bruge-resten-af-weekenden- på-at sidde-foran-skærmen-for-at-opfylde-frilanser-kvote, er det tid til en lille Jeg bestemmer squ selv overspringshandling. Som sædvanlig har jeg gjort mig nogle betragtninger om det at være over 40, som bare må ud, ud, ud. Har opdaget følgende:

1. Det er bare ikke fedt, når solen skinner og man opdager, hvad tiden og vinteren har gjort ved ens krop. Jeg lærer bare aldrig at få distance til vinterdeller, bleg hud og ekstra udbrud af hår (for fillan, hvor det bare gror allesteder ( burde klart holde det sorte hårkrat ned henover vinteren). Det er altså hårdt hvert forår at hoppe fra støvler, strømper og sorte langærmede trøjer til bare tæer i sandaler, top og sommerbukser - på nærmest et døgn! Beder venligst om glidende overgange, please, please! (ka' måske oveni købet nå at gøre noget ved deller, der har sneget sig ind i de mørke-måneder.)

2. Jeg er blevet middelaldrende! Helt igennem - sådan hen over vinteren. Har i dag siddet og set på en hel have fuld af midt 30'ere med små børn og store problemer som ombygning af køkkner, omlægning af lån og karriere-planlægning. Ka' ikke rigtig følge dem...desværre! Ka' godt se, at de er i gang med nogle projekter, men bliver underlig sort inden i hovedet, når jeg hører navnene på køkkenleverandører og real kredit-lån. Er bare og har aldrig været det sted i livet...eller rettere har ikke set på mit liv på den måde.....! Er det middelaldrende eller er det bare en generationsforskydning...for ærlig talt...

3. havde pludselig mere tilfældes med bedsteforældre-generationen. Vi kører samme diskurs på en underlig måde. Er det fordi, der skete en generationsforskydning mellem mig og dem der er midt i 30'erne? Er det fordi, der pludselig er kommet nogle andre værdier på banen, end dem jeg har fået implementeret? For selv om jeg

4. aldrig har været helt ude i hampen og bare har levet 100% i nuet, har jeg da heller aldrig planlagt alt ned til mindste detalje og som en anden besværgelse svunget mine livs-projektoplæg henover hovedet mod livets fortrædeligheder!

5. Kræver lidt flere tanker end jeg p.t. kan håndtere. Må vende tilbage henaf vejen!

Susling på tidsrejse

En dejlig mørkeblå forårsaften. Susling og My Guy tager en af de sædvanlige gåture rundt om Christianshavnsvold. Luften er mild og blød og giver forvarsler om sommeren. Pludselig rammer Steppeulvenes " Ring 000 og kaaaaaald en ambulaaaaaance" gennem lydmuren!

Vi følger lyden og havner på Christiania nede ved Månefiskeren. Der hænger et banner over indgangen til cafeen: For fri hash og kærlighed, står der. I haven foran cafeen er der fyldt op med mennesker og på den lille scene står ingen ringere end hippiernes overhippier....TADAA og trommesolo: Stig Møller og Peter Ingemann!

Susling og husbond er hermed suget 30 år tilbage i tiden og står hujende sammen med alle de andre og skråler med på:"Mine viiioooleeeeeeeete snaaaaaaaaaaabelskoooooooo." "Siiiiiiiikkkeeeeeeeen daaaaaajlig daag, det eeeeeeer i daaaaaaag." og "OOOOOOOppppe i træææææææææeeet." tilføjet ægte wau-wau-pedal og santana-soloer.

Troede egentlig, at alle der var noget ved hippie-musikken og hangarounds og hangaroundsnes hangarounds forlængst var draget langt ud på landet, hvor de nu lever af at spinde uld og lave kunstkeramik eller er afgået til Nepal og de evige jagtmarker. Men nej, i aften er alle mand af huse...eller rettere det er hippiernes børnebørn ....Herfra kan jeg melde, at rastahår, hjemmestrikkede uldtrøjer og syv lag batikkjoler over hængerøvsgamascher IKKE er passé. Så også snabelsko! Ægte snabelsko. Gedigent Hippiehejs båret med ære gennem generationer! Og så har jeg slet ikke snakket om den tætte lugt af hash, pot og brænderøg.....Nogle ting i denne verden er konstante........

Og så alligevel ikke, for som Stig Møller sagde på et tidspunkt:" Denne her sang skrev jeg som en hyldest til kvinder...den er inspireret af de dejlige kvinder, jeg har været sammen med....OG DET ER SÅ NOK JERES MORMOR.......! Yes tiden går og klokken slår, men nu kan jeg i det mindste sige: At jeg har oplevet Stig Møller og Peter Ingemann live i en tæt dunst af galar og svajende hippier. Tættere kommer man nok ikke på en tidsrejse.

Susling i solen

Jeg har et problem. Det er ikke særligt stort, men det er der. Jeg bliver sindsvagt hurtigt brun (må være arv fra Alpefar). Ja, ja tænker nogle af jer sikkert. Skal hun nu sidde der og blære sig!Her kæmper vi med selvbruner, solarie -hvad man nu sådan er til.

Men når man nu bliver så hurtig brun, som jeg gør, så kan det udarte sig på en temmelig uheldig måde. F.eks. sandaler, solskin og en eftermiddags udeliv og vupti så kan jeg rende rundt med stribede fødder resten af sommeren. En forkert top - f.eks. med bindebånd på ryggen og jeg er ternet på den utjekkede måde. Eller halvt brun fra hænder og op med tydelige mærker af korte ærmer eller lysere lår end resten af benene.....

Når bunden først er lagt, er det komplet umuligt at jævne ud.

Det betyder faktisk, at jeg seriøst skal tænke over, hvad jeg tager på, når jeg f.eks. som nu her på søndag skal til garden-party og de har meldt høj sol og varme....Kan jo ikke smide alt klunset, bare fordi jeg er forfængelig, vel....Suk...What to do? Ligger nogen inde med et par gode råd?

PS
Er absolut ikke solfanatiker - keder mig helt afsindigt ved bare at ligge der og bage i strålerne.

Susling i forårsmode

På sådan en mild maj-dag (maj er bare min måned!! yes sirry. Jeg er født i maj, højt elskede brormand kom ud til mig og har givet mig festligt selskab lige siden, i maj, mine forældre blev gift i maj, har sød svoger og lala-svigerinde født i maj, alting vågner op og dufter og summer i maj, Skumfidus-prinsesse og Sønnike-prins valgte at komme ud til mig sidst i maj med tre år og tre dages forskydning (tror 1. børnefødselsdag for skumfødte Skumfidus-prinsesse tog pippet fra mig og sendte mig lige durk i føde-mode) og for at sætte trumf på har Højt elskede lillebror og supersvigerinde valgt at producere mere afkom med ankomst meldt på samme tid som mine unger- det ku' man så godt blive lidt *argh* over, men naturens regler og alt det her..)

PÅÅÅ sådan en maj-dag kan man da kun blive mild og god i ansigtet og sjælen på trods af hverdagens trakasserier....: f.eks. har Skumfidusen fået stjålet sin mormorcykel - hun var dybt ulykkelig og havde blævermund - min seje chick! - og ja man ku' godt blive sur, for det er faktisk nummer 2 cykel, der er blevet stjålet fra familien i løbet af 14 dage.....idioteeeeeeerr....nej, nej, den ta'r jeg lige i mig...det er jo dømt mild maj mode...og herre jemeni..vi har forsikring, går nok, går nok, går nok.....man ku' også blive noget så 1-2-3 over, at man har oplevet retssystemet indefra og der er dømt salomonisk løsning.....den ta'r vi en anden dag..gider ikke lige nu og faktisk fik jeg ret....åh ja maj-mode...ku' også vælge at blive helt græsk katolsk over, at tilflytter-jyder med friværdi i forstæderne kommer og invaderer mit lokalområde, bare fordi solen skinner lidt....kommer sgu' da ikke selv og parkerer pegeouet-toyota-audi-familie-karet-med plads-til-syv-barnevogne-plus-det-løse i jeres baghave og desuden I ville blive helt og aldeles pissed, hvis jeg lørdagsurinerede i jeres nyanlagte overskudshave.....så tag lige....åh, aah maj-mode.....aaaaaaahhhh friske blomster og frugtfad....ser forøvrigt ud til, at der er dømt frilanser til mor her....2 opgaver på én dag...passer mig helt fint, så kan man sætte trumf på sin fede maj-følelse ved, at gå i fælles-bruse-bad med My Guy kl. 15.00......dét kan man i hvertifald ikke, hvis der er dømt 40 timer...opgaverne kan jeg jo lave, når det passer mig.....iført ansigtsmaske og sutsko...stik den, venner! Yeeeees maj er en super måned!

Susling siger, at vi gider ikke mere..

...søgen på den helt igennem åh, hvor er vi smarte på den Nynne-agtige-vi-er-til-marc jacobs-manolo blani -guccitaske-sex an' the city-gud-hvor-er det altså-svært
-og hvorfor kan han ikke-gætte-mine-tanker-følelser- og finde aktiveringsknappen-til-min-clitoris-g-punktsoplevelse-på den-mande-søgende-måde!!

Er squ lige i gang med at opdrage anstændig, sød, empatisk, handlekraftig søn her i etablissementet! Prøver også at få kysselækker Skumfidus i elver-size (1,70 c, høj men kun størrelse xx - smal i talje) til at være stolt af sit køn...Vi kan, kan vi!

Så venligst respekter, at jeg er i gang med et meget vigtigt projekt...vigtigere end jeres dates og se lige mig, så gjorde jeg det på en bar! Kom med noget konstruktivt, som jeg kan bruge i opdragelsen af næste generation!

Susling råber NEJ

Som jeg skrev igår, så må der være en blonde, en kant, kort sagt NEJ! NEJ blev der sagt. Jeg føler helt ind i knoglerne, at nu er det saft susme nok...Hvor mange af jer, ville finde jer i konstant at blive målt, vejet og vurderet - nogle gange af nogen man kan høre, reelt ikke har helt styr på det - men bare lige er så heldige, at de sidder på den anden side af bordet. Ville I ku' holde til konstant, at blive sat spørgsmålstegn ved?

Ville I finde jer i lige at tage en lille test, så dem på den anden side af bordet, kan se, om man kan sit fag? Ærlig talt, man spørger sgu da heller ikke en systemudvikler om han/hun lige vil kode en lille stump eller en kirurg om lige at lave en lille sutur, så man kan se om han nu også syer ordentligt! Man ku' jo også indføre, at man beder social- og sundhedsassistenter om lige komme forbi evt. kommende arbejdsplads og bruge en halv dage på at vaske røv, så man ku' vurdere om vedkommende havde det rette tag.

Ville I finde jer i, at blive spurgt, om I ikke sådan lige ku' komme op med en skæg idè...så'n mens man står i badet eller sådan....fordi man som kreativ jo alligevel går rundt hele tiden og tænker underlige tanker - og det er selvfølgelig uden betaling! Vi skal jo se, om du er til noget, ikke! Og det kan godt være, du har mappen fuld af alt muligt interessant, men det er jo ikke noget, du har lavet for os.....og vi er bare helt unikke med vores helt egen måde at gøre det på.

Susling siger og skriver hermed NEJ:

Fremover nægter jeg helt og aldeles:

• at lave skrivetests og oplæg til fuldkommen fiktive situationer udfra elendige briefs (personlighedstest er i øvrigt ok)
• at arbejde gratis for kommercielle virksomheder, der nok ellers ved, hvordan kagen skal skæres og pengene hives op af kundernes lommer
  
• at sidde og høre på en masse nedladende snak om, hvor mange sultne kreative, der tigger og beder om at få en chance - også selv om de skal arbejde gratis (for helvede, der var den igen!)

Sker ovenstående nogensinde mere, spænder jeg hanen på min revolver, rejser mig så voldsomt op fra stolen, at den vælter, læner mig tungt indover mødebordet, tager et fast og solidt tag idiotens krave, sætter min gun mod hans tinding og hvæser: "Are you talking to me...huh ?"

Plaafff....FLINKESKOLEN ER HERMED AFSKAFFET: NEDLAGT: LUKKET. BASTA!

Susling som husmor

Susling har fået forårskuller og må på Planteskole (lidt weird at hun sådan vil det, når hun bor i lejlighed, men sådan er hun nu engang skabt) det river i plantefingrene, så hun må bare...Susling og My Guy sætter kurs mod AmagerPlanteskole og havner selvfølgelig i kø med alle dem med friværdi og Amager-bolig-slum med lille klat for- og baghave.

Det er en grå, regnfuld søndag eftermiddag, men det ødelægger ikke Suslings forårskuller. Efter sædvanlig amager-trafik-kaos på parkerinsgplads foran Planteskolen (hvad er der med de her mennesker!?) lykkes det at finde parkeringsplads til veteran-cruiser. Og herefter ind i plante-paradis. Indenfor noterer Susling sig, at alle er underligt stive i blikket og meget, meget fokuserede:"Der skal jo plantes for helvede!" Susling lader sig dog ikke gå på. Hun går selv helt og aldeles målbevist afsted med indre plante-to-do-liste. My Guy og Susling gennemfører helt igennem smooth operation, hvor alt fra den indre plante to-do-liste findes, betales og køres hjem til det lykkelige hjem på Christianshavn.

Susling er nu aldeles stiv i blikket, for nu skal citron-verbena, ananassalvie, løvstikke og humle i jorden, så de kan stå og hygge sig med mynten, citronmelissen, timianen, rosmarinen, estragonen, oreganoen, purløget, salvien, roserne, tulipanerne, jordbærne, pelargonierne, tallerkensmækkerne, laurbærtræet og oliventræet. Indenfor venter citron-chilien og basilikumerne på varme og sommerstemning. Susling er helt og aldeles eksalteret!

Vender sig rundt mod My Guy med jord i hele hovedet og på hænderne, og siger til ham:" Så skat, nu er den klaret! Og så er der jo også persille-olien, estragon-edikken, chili/abrikos-eddiken og dild-eddiken og, og, og....." Susling puster sig vildt op og slår ud med armene, mens busten hæver og sænker sig svulmende af husmoder-selvfedhed. My Guy stirrer på Susling med forstenet udtryk. Kender han denne kvinde? Hvad har hun gang i ...? Hun som ikke kan bage en kage endsige lave en kop anstændig te! My Guy er overbærende. han har lagt ryg til mange af Suslings manier: Linse og bønne-fasen (som i tørret og skal udvandes-måden), salat-på den helt-ekstraordinære-økologiske-måde-faserne, helsete og udrensningsfaserne, yoga-perioden, rygestopperioderne. Han er en tålmodig mand, der elsker sin kone, men nu rammer det ham:"Ja tak, så er det vist nok med det her husmortrip."

Susling mener....

at man nogen gange må sætte en grænse. Sige stop. Sige fra. Den går ikke Granberg. Der er en blonde. Hertil og ikke længere. Det er ikke mit bord. Jeg melder pas på den her.....

Har en anden Gammelveninde, som er 8 år ældre end mig. En dag begyndte hun hele tiden at råbe NEJ! Dengang synes jeg, hun var en krakiler. Hun som tidligere havde været det sødeste overskudsmenneske. Altid parat til at servicere andre. Det blev næsten for meget med alt det her NEEEEEJ. Men hun råbte lystigt videre. NEJ, NEJ, NEJ...var stort set det eneste, der kom ud af munden på hende. I dag, hvor jeg har ramt the big 40, kan jeg godt se hvor hun ville hen. Hun gav simpelthen en lige højre til FLINKESKOLEN! SMAK! Lige i bærret!

Så bær lige over, når I hører mig skråle:
NNNNEEEEEEEEEJJJJJJJJJ!