Suslings jerimade II

Kors i hytten, der er sgu egentlig meget man kan brokke sig over, når først man kommer i de omdrejninger. Nu er jeg f.eks. p.t. en temlig aktiv cyklist......og så er'et, at jeg kan blive edderspændtrasende over cykelprinsesserne. De her 20-30+ donna'er, der simpelthen er sat i verden for at plage gamle præklimakterie-sild som mig.

Hvornår fanden gik det af mode, at vise af når man drejer eller stopper? Hvornår helvede blev det pludselig trendy at overhale indenom? Man sidder jo pludselig og føler sig som en gammel mand med trenchcoat, blød hat og cykelklemmer, mens man træder derudaf på sin væltepeter.........fuldstændig out of touch med de seneste tendenser inden for færdsels-omgangstonen. "Lille De, vil de være så venlig at signalere til mig, hvilken vej De har tænkt dem, at styre Deres biciklette, så vi alle undgår et værre ramasjang på den hårde asfalt. De skal nemlig vide, søde, at sådan en gammel hejre som mig, jo ikke længere er af blødeste og mest spændstige beskaffenhed".

Eller en af donnaerne i supermarkedskøen. Eddermamme tough luck mother fucker, at havne bag sådan én. Luksusvarerene bliver lagt meget, meget langsomt op på rullebåndet.......hver vare bliver studeret indgående, inden de berører det bløde sorte bånd. Man sætter selvfølgelig heller ikke det lille skilt op, der adskiller den ene kundes vare fra den anden. Naarj....Det har man da folk til....dvs. mig, den bagvedstående.....Overvejede sidste gang dét skete i et splitsekund bare at lade kassedamen fortsætte med varerne (altså mine), så Donnaen ku' betale for det hele..........Men nej, man for pæn.......for pæn og for gammeldags og for velopdragen.......

Det værste ved de her typer er, at de er helt uden for rækkevide......De hører ikke og de ser ikke.......nåh jo selvfølgelig hører de mobiltelefonen......men os andre. Vi er luft.

Får mig til at køre helt op og også blive gal på de typer, der invaderer ens fysiske space.......sådan helt bogstaveligt.......normalt er der i hvertfald i følge mine begreber et vist antal cm. afstand til rådighed, når man f.eks. går på gaden eller står i en butik. Men neeeeeej, her er det igen mig der er helt afspadseret trendmæssigt. Skal donnaen eller den mandlige pendant ha' noget, der hvor jeg står, så er jeg luft......De skal til.....Forleden dag var den mandlige variant så tæt på mig, at han nærmest havde næsen mod min kind......Han skulle ha' Ikea-tallerkner sku' han....normalt træder jeg instinktivt tilbage.....Men denne gang blev jeg fandme stående. Jeg var der først............

Og nu hvor jeg har fået gallet lidt af..ahhh....Ja så tror jeg egentlig, at det er den taktik, jeg vil praktisere fremover..........Modstand mod de forkælede narcisister......For det er jo det de er.......Selvoptagne narcisister......der glemmer at vise hensyn......

Susling - nu sin egen private ensmandshær...

Susling på stranden

Jamen, så tager man sin cykeltur ud til den fredelige badebro, for at høre hvad tankerne kan fortælle én i dag..........wuish.... kommer cyklende langs med vandet......stiller cyklen, ser i det fjerne en blond dame i gummistøvler med to hunde. Tænker: Fandme nogle store hunde! Gad vide om de angriber en i deres kåde legesyge....? Men tænker også: Fandeme nej! Jeg sparker sgu bare til dem, hvis de gør det......! Går henover sandet og sender den blonde et smil.........Den slags gør jeg........Smiler til fremmede.....Har så lige lidt vand i øjnene, så kontaktlinserne slører, men smiler lystigt videre, mens jeg målrettet går hen mod badebroen......Tågen fra de vandede kontaktlinser letter og jeg ser at den blonde sgu er Anne Linnet.......OG HUN SMILER TILBAGE og siger til mig: Nå, der er nok nogen, der er friske på en tur i vandet! Øh, var så ikke lige det jeg skulle, men hvad........
Og så er det bare at jeg ville sige: Ingen tvivl om det, jeg hænger bare ud de rigtige steder!

Nu er jeg forøvrigt ikke særlig kendiss-liderlig.......Det er da også bare helt almindelige mennesker - ok med et erhverv, der er lidt anderledes end det gængse-men ellers bare helt almindelige mennesker. Lissom de radikales kronprinsse Margrethe.....hende mødte jeg forleden på en joggingtur.......Jeg smiler...Hun smiler.......og så er den potte ude....Har jeg forøvrigt fortalt, at min far har serveret fast for dronningen? Han smilte...Hun smilte......Han tændte en smøg.....hun tændte en smøg........Everyday people......everyday lives......

Og nu skal jeg videre med mit....

Susling om at høre

Nogle gange er det svært at høre, hvad man selv tænker. F.eks. havde jeg en lettere grotesk dag i går, hvor jeg som sædvanlig skulle fixe de kedelige......Startede sådan set ok, bortset fra, at jeg næsten ikke kan bære mere kedelige tekster p.t. Men jeg måtte jo til det.....pengene skal jo komme et eller andet sted fra.......

Kl. 11.00 ringer en morderlig frisk TDC-mand på døren.....vi skal igen skifte udbyder.....Kors hvor er han frisk. Han roder, han larmer, han fiser ind og ud af døren....ringer på dørklokken.....ringer på fastnettelefonen....om jeg ikke lige kan komme ned og låse ham ind af forskellige døre i kælderen........Styrter rundt med et lille instrument, der hyler......glemmer instrumentet, der hyler i en konstant monoton toneart, så jeg næsten tror jeg har fået tinnitus....imens kører gårdmanden rundt med noget, der nærmest lyder som et markedredskab og det gør han i sådan ca. 3 stive timer. TDC-manden vil åbenbart heller ikke stoppe.........Sønnike har en ven med hjem, de spiller WoW og playstation - det støjer.......Gårdmanden kører rundt på markredskabet.....TDC-manden spurter rundt med sit lille hylende apparat........kl. ca. 15.00 giver jeg op, smækker benene op på bordet og stirrer ud i luften,mens jeg pulser smøger.....Hvad kan en kvinde ellers gøre?

Oveni det så synes jeg, at byen støjer......Mågerne skriger, vandet plasker, bilerne dytter, folk råber på gaden, kirkeklokkerne kimer, der er udrykninger, motorstøj.........Av mine ører...............!

Og det eneste, jeg virkelig godt kunne tænke mig er, at høre mine egne tanker, så jeg kan finde ud af, om jeg overhovedet tænker noget fornuftigt...........

Men nu har jeg faktisk fundet en løsning.

Hver morgen, når alle er sendt ud af huset, sætter jeg mig op på min gamle damecykel, hvor gearne lever deres helt eget liv og skifter som det passer dem og så træder jeg godt til i pedalerne............Wuish.......til jeg kommer til Amager Strandpark........sådan ca. midt på strandparken ude ved vandet, er der en lille badebro, der går et langt stykke ud i Øresund.

På badebroen er der en bænk. Der sætter jeg mig og omkring mig er der så stille, så stille.......på det her tidspunkt og med de temperaturer er der kun enkelte joggere, en ihærdig bader.......nogle få, der sejler stille forbi i havkajak. Der er så stille, at det eneste jeg kan høre, er vandet der klukker, svage lyde fra både langt ude i Øresund......Under mig kan jeg se småbitte vandmænd goble afsted....en edderkop spinder optimistisk sit spind her sidst på sæsonen..........Og så er det, at jeg kan høre mine egne tanker.

I dag synes jeg så, de var lidt dumme, lidt forvirrede at høre på........lidt for mange minder og sørgmodighed.......Og sørgmodighed er bare det sidste, jeg gider lige nu.....heldigvis kan man jo så bare hoppe op på cyklen igen......spurte tilbage langs strandens stisystem og så rammer støjmuren igen.....

Men turen, den er fremover fast inventar kom regn, kom sne, kom slud!

Susling om at blive set

Uden at skulle være den store lommefilosof, så har jeg en teori om, at noget af det vigtigste for os mennesker er at blive set. "Se mig!" råbte ungerne til mig, da de var små og hang med hovedet ned af i en stor og farlig klatrelabyrint. "Se min tegning,mor. Er den ikke flot?" Se mig, se mig. Vis mig, at du kan se mig......!

I dag gik jeg forbi en hjemløs, der stod og solgte HUS FORBI.....Jeg havde ingen penge i pungen, så jeg ku' ikke lægge de sædvanlige småmønter ,som jeg plejer....gi'r mig altid dårlig samvittighed, når jeg ikke kan. Især hvis jeg, som i dag, er på vej ind i en butik for at købe noget.....

Da jeg kom ud af butikken igen, var min cykel blev fuldtstændig spærret inde af "blondinecykler" smidt hulter til bulter. Jeg rykkede lidt hist, skubbede lidt pist og satsede på, at jeg kunne klare mig ud af kaoset. Imens stod den hjemløse unge fyr og fulgte opmærksomt mine anstrengelser. Tilsidst illede han hen og begyndte, at skubbe nogle cykler til side, så jeg kunne komme ud. Og hvad siger jeg, stor idiot som jeg er: "Jeg har desværre ikke nogen penge!" Jeg ku' ha bidt tungen af mig selv og jeg skammer mig stadig over det......Han var jo bare en helt almindelig hjælpsom ung fyr, der ville hjælpe en dame i nød. Lige i det jeg sagde det med pengene, gik der et gip igennem ham og han for væk...........Så hjalp det ikke særlig meget, at jeg bagefter råbte: "Mange tak for hjælpen, du!"

Jeg havde jo netop ikke set ham som en person, men som en HJEMLØS TABER...........Føj.....Og jeg som ellers roser mig af, at være god til at se andre......og til ikke at dømme ud fra fejltrin, manglende økonomisk formåen, uopdragenhed osv. osv. Dybest set synes jeg jo, at vi alle fortjener, at blive behandlet med respekt........Børn, arbejdsløse, rygere, overvægtige, alkoholikere, sindslidende, ekspedienter, receptionister, flygtninge, 2.gere, kantinefolk, taxachauffører, postbude osv. osv.

Jeg synes, man skal se mennesket først og så kan man da altid tjekke visitkortet bagefter, hvis det absolut skal til..............Men øv.........dumme, dumme mig!

Susling øver sig....

....lige nu øver jeg mig på at tænke normalt igen........jeg øver mig på at lave lønmodtagerfinten......tænke 5 dages drøn på......2 dages hvile......plus alm feriestagnation.......9-5 messer jeg stille for mig selv...Aummmm Niiiiii tiiiiil feeeeeeeeeem. Jeg øver mig også på, at tænke middelklasseforbrugermindet igen........Støøøøvler tænker jeg.....Måå ha' sæsonens støvler.........Må holde parmiddage med dug på bordet og matchende service.....og vigtigst af alt, så tænker jeg: Mååååå ha' hobby! Må læse bøger! Må sidde til parmiddage og andre sammenkomster og brille med min fantastiske belæsthed.......Må ku' citere store passager og ha' en holdning til en bog..........

Hvad sker der, tænker I måske.........er hun nu blevet helt knald i låget? Nja....må jeg så svare...........Jeg begik bare den fejl, at jeg på et tidspunkt sprang ud på det dybe vand uden sikkerhedsnet.......Derfor har jeg i den grad måtte kradse for føden....kradse for hver krone jeg ku' hive ind.....Hele min tankevirksomhed har været optaget af, hvor den næste krone sku' komme fra.....Hvordan huslejen sku' blive betalt......jeg har måtte se mit hjem blive slidt ned til sokkeholderne, bare fordi jeg vovede og ville noget andet.......At være selvstændig er noget af det mest stressende jeg nogen sinde har været med til......og jeg har før været på pænt stressende arbejdspladser........men det ikke at vide, hvor man står....hele tiden tænke frem, gør at man ikke er tilstede i nuet........har ikke engang ku' rumme en bog.......andres tanker forurenede mine, blandede sig og bidrog egentlig ikke med det store svar på, hvordan jeg sku' skaffe til dagen og vejen. Det kværnede rundt i hovedet på mig: Sørge for mad på bordet. Tøj til ungerne..........

Åh siger I måske, vi har da et sikkerhedsnet i Danmark. Har vi det? må jeg så spørge. Hvor er det? Og har vi det, så er det stormasket........Jeg har f.eks. mistet min dagpengeret og jeg har meget svært ved at optjene den igen........A-kassen anerkender nemlig ikke honoraropgaver og B-indtægt som lønarbejde..........fordi jeg har haft en momsregistrering, som jeg forøvrigt har lukket i dag!, så mener man, jeg viderefører min selvstændige virksomhed.......Jeg kan heller ikke få bistandshjælp, fordi jeg er gift. Regeringen har lagt et loft på bistandshjælpen, så man max. kan få, hvad der svarer til 11.357 før skat pr. person.........Kan selvfølgelig lyde af meget.......men er det ikke, hvis man er en familie på fire i almennyttigt boligbyggeri i Københavnsstrup......Alene huslejen er på 8.200 kr.!

Og nu det så ikke for at jamre.......på en eller anden måde har jeg klaret mig måned efter måned.......og jeg får opgaver........det går.............Men.....nu vil jeg til at tænke lønmodtager.........middelklasse........pænhed og hobbies.........Sjovt nok for det her mig til at tænke på et møde jeg havde med en af mine bekendte:

Scenen: Den største demonstration for bedre velfærd jeg har set i mange år (her i foråret).........gruppe efter gruppe defilerer forbi.......Målet er regeringens velfærdsforlig........Kommer gående og støder tilfældigt ind i bekendt. Hun er ikke med til demonstrationen.....Hun er bare på vej hjem fra seminar. Hun stiller sig med ryggen til den kæmpestore demo...Jeg står med ansigtet mod den.......Hun siger: "Åh.......det er så hårdt for tiden. Vi har næsten ingen penge! Faktisk var det sådan, at vi måtte låne til skiferien i år......." Den lader jeg så lige stå et øjeblik........for bag hende gik den ene gruppe efter den anden forbi: Mod madkasseordningen. Mod nedskæringer i SU'en. Mod forringelse af de 55-59-åriges særret inden for dagpengesystemet osv. osv. Og hendes store problem var, at de ikke havde råd til to ferier i løbet af året....

Det er så cool at være lønmodtager..............ens problemer bliver til at håndtere.........Man kan tænke hobbies...........Nå må videre, skal jo lissom øve mig.........

Susling tager et nostalgitrip

Sagen om Natascha Kampusch
fik mig til at søge til kilden for at læse historien direkte.
Ikke at jeg kendte til hendes forsvinden, som jeg synes er helt forfærdig, men det at læse hendes historie og høre det østrigske sprog igen sendte mig på en surftur og pludselig faldt jeg over min egen barndom.
Erindringerne væltede op i mig og jeg ku' dufte den friske bjergluft, huske turene i skoven efter blåbær og svampe. Det sted jeg boede og min gamle skole.
Området hvor jeg tog på mange ture.
De særlige begivenheder, som blev gentaget år efter år og gjorde stort indtryk på en lille bitte pige som mig. Det tøj jeg gik i.

En dag vender jeg tilbage.

En dag vil jeg vise mine unger, hvor de og jeg også kommer fra. Men jeg fortryder ikke et sekund, at jeg valgte at blive dansk. Og jeg er glad for, at jeg, med mine to nationaliteter, havde muligheden for at vælge. For selv om jeg godt kan harcelere over Danmark lige nu, så er det trods alt her, jeg hører til. Det andet var bare en parantes i mit liv. En lille del af min historie, som jeg aldrig har dyrket særlig meget. Et lille koriosum som jeg faktisk kan bruge i dag. F.eks. hvis et job krævet udenlandserfaring og kulturel forståelse......og sprogkunnen udover det gængse.......Auf Wiederschaun meine liebe Freunde.....Bis bald!

Update: Glemte lige maden.....hvis det ikke er erindring, så ved jeg ikke hvad erindring er:

Knödel

Bienenstich (en fantastisk kage som jeg nok aldrig glemmer!)

osv.osv.osv............

Ps. Gad vide om en eller anden vildfaren germanersjæl har sneget sig ind.....???

Suslings jerimade

Jammer, jammer, suk, klage, jammer, brok, sure opstød, jammer og jammer og jammer og klage.........Undskyld mig, men vi lever i et af verdens rigeste samfund......Vi lever i en velfærdsstat, hvor der bør være råd til at tage sig af de svage, dem der i perioder har behov, dem der er udsat for strukturarbejdsløshed......ja I hørte rigtigt......strukturarbejdsløshed.......det findes faktisk...og selv om ord som den slags er gået af mode i vores helt igennem veltrimmede (!!!!) minimalstat, så er det et faktum......strukturarbejdsløshed findes......i perioder er det nærmest en naturlov.........Nogle gange er det bygningshåndværkere, der bliver udsat for det, andre gange ingeniører, andre gange igen medie- og kommunikationsfolk osv................

Nu går snakken p.t. på de dovne akademikere. Dem som bare sidder i sofaen og suger på lappen......Og så er det jeg siger: Hvilken lap?......dimmitentsats er ikke nogen sutteklud og jeg tvivler på, at nogen nogensinde først har kæmpet for,at opnå et tilfredsstillende gn.snit for at komme ind på ønskeuddannelsen og dernæst har kæmpet sig igennem et langt og tungt studie med det ene mål for øje i sidste ende at sidde og loppe sig på 7-8000 før skat.....!

Danmark er blevet et niddingland, et gnidersamfund, et samfund, hvor man har glemt de gamle dage og det som de gamle kæmpede for. Personligt er jeg glad for, at mine bedsteforældre er døde i dag. De var født omkring 1900 og den fattigdom de har set, tror jeg, de færreste kan forestille sig. Men de var gavmilde, de havde ikke ondt af, at andre svagere individer fik hjælp. De troede på uddannelsens magt....og på, at det var det, der skulle drive Danmark frem.

I dag synes jeg, at jeg hører røster fra det døde......og jeg beklager, at DK regrederer........for hvad er det for et samfund, hvor akademisk uddannelse ikke værdsættes? Hvor håndværkeren tjener en betydeligt højere livsløn end biokemikeren? Hvor forskning, innovation og akademisk uddannelse bespottes........hvor vi ikke har råd til at tage os af de svage?

Skam jer!

Susling er voksen og følsom

Dage der bare ruller afsted. Kedelige artikler, madpakker, unger sendt i skole, unger hjem fra skole, lavere temperaturer, regnvejr, lidt sol, interviews og nagende tanker, bekymringer, tvivl....

Får jeg nogen sinde et godt job igen? Jeg er træt af at være freelancer......Det har været det, jeg har skulle i flere år. Jeg havde behov for at være min egen herre. Føle fryden ved at hive opgaver ind.....lave dem, sende dem afsted, sende en faktura......Det har været berigende at være sin egen herre og det var noget, jeg intenst ønskede mig, dengang jeg var fastansat og timerne på jobbet med møder, deadlines, interne kampe, fedstspilleri og ligeglade kolleger åd store stykker af mig og min tid med ungerne.

Men nu er det nok. Nu er jeg træt.....Nu trænger jeg til møder, deadlines, interne kampe, fedtspilleri.......... Jeg trænger til Mus-samtaler, frokostordninger, kollegial sladder, den månedlige lønseddel, feriepenge, topskat, weekendtræthed, overarbejde, diæter fra forretningsrejser, stressede chefer, strategimøder, champagnen når en kontrakt er hevet ind, karrieudvikling, efteruddannelse, medarbejderseminarer, pensionsordning, at ku' brokke mig over mit job, at cykle på arbejde hver dag gennem den københavnske morgentrafik, morgenstress på badeværelset, daglig makeuplægning, overvejelser over hvad jeg skal tage på -hver dag, at dagene er tilrettelagt af andre, opgaver der kommer af sig selv..........Jeg er så klar til at blive lønmodtager igen!

Og jeg lover, at jeg vil blive jordens lykkeligste lønmodtager! Bare det ikke at skulle kæmpe for hver opgave. Bare det, at der hver måned ligger en lille kuvert med en fast hyre. Bare det, at det er de samme hoveder, man hilser på hver morgen. Bare det, at rammerne er faste og man så kan boltre sig inden for dem. Bare det, at jeg kan arbejde for, at tingene udvikler sig og også påvirke, hvad der skal ske.....sige til......sige fra.....især at sige fra......uden at det koster mig en krone........

Men lige nu er jeg bekymret! Tror folk, at freelance er en omskriving af arbejdsløshed? Er min alder i vejen? Tror folk, at man er gået i stå og er kedelig efter de 40? Jeg har da mødt mange i '30erne, der ligner og opfører sig som gamle mænd og kvinder. Som kun går op i ombygning af køkkener og omlægning af lån. Som ikke føler for deres fag. Som er brændt ud og er ligeglade....

Jeg er bekymret, fordi jeg pludselig føler, at ingen længere vil have mig og det jeg kan......Der er dage, hvor jeg føler, at toget er kørt forbi mig......At jeg aldrig mere vil blive ringet op af nogle, som siger: Ja, vi vil gerne tilbyde dig jobbet! Der er dage, hvor afslagene kommer i rap og hvor jeg tror, at det aldrig vil blive anderledes.......Sådan nogle dage er tunge......

Susling tager en dyb indånding

Det er ikke nemt at blive over 40 og hvis nogen siger noget andet.....jamen så fint....de er måske blandt de lykkelige udvalgte! Har lige tilbragt en weekend på Hven og har opdaget følgende - og det har altså ikke så meget med Hven at gøre i øvrigt, men:

• Man skal knibe.......Kniiiiiiiibeøøøvelser er vigtige......bækkenbunden bliver slap, hvis ikke man gør det......og så begynder man at lække, når man griner.......og man skal altså knibe, også selv om man tidligere har haft ualmindelig stram bækkenbund
• Man skal lave mavebøjninger. Også selv om man tidligere har haft stramt maveskind. Ingen vej uden om, det skidt sniger sig ind på én....og pludselig føler man sig som et hængebugsvin
  
• Man skal dyrke motion. Også selv om man tidligere ku' spise og drikke, hvad som helst uden at man tog et gram på og forøvrigt havde en aldeles super kondition. Det bliver ikke ved og det kan man mærke på en strabaserende cykeltur op og ned af Hvens bakker. Godt nok på tung ugearet cykel, men alligevel.
• Man skal lade være med at tænke over, at dem man har kendt siden ungerne var en 3-4 år, nu her 8-12 år efter har fået (meget) vigende hårgrænser og skaldepander, rynker omkring øjnene, tydeligt farver hår, er på afvænning for pillemisbrug på grund af stressmigræner, får underlige ledbetændelser og galdesten og andre skavanker som lægen ikke helt kan identificere
  
• Man skal slet ikke forholde sig til 40-årskriser, hvor nogle bliver nød til at gå fra hinanden, fordi de må gøre et eller andet bare for at føle, at de stadig er i live, mens andre kaster sig hysterisk ud i underlige hobbies, man slet ikke kan relatere sig til
• Man skal lære at kunne det lille kærlige ikke-indvaderende tryk på skulderen og det opmærksomme blik i øjnene, når man møder endnu en, der fortæller, at de skal til begravelse, fordi deres/ægtemandens mor/far er død og så skal man sørge for, at ha' det tjekkede sorte tøj hængende parat i skabet......

*Suk, suk, suk, suk, suk, suk, suk*

Bortset fra det, så tror jeg, at jeg har fundet noget, der tangerer en interessant hobby og den slags er jo også vigtig, nu man har rundet midalderstadiet....: Sejling........Hang ud i en lille båd i tre timer på Øresund mellem København og Hven med hækbøljer fra store skibe, byger der kom og gik, så man blev helt ramsaltet og de blå bøljer og horisonten med de mest fantastiske skyformationer lige i synet. Helt igennem fantastisk! Og også lidt farligt......man er sin egen herre og hver manøvre man foretager sig, er livsvigtig. Ku' godt tænde mig.......jeg tygger lige på den et stykke tid....Ellers er vandring og cykling også virkelig noget, der rykker i kadaveret......Jamen det er jo hele tre ting!

Susling -måske et potentielt midaldrende kinderæg

Susling siger phui.......

AAAAAAAh.....hår fikset........! Det nytter at råbe op........virkelig....indrømmet, jeg er også kvinden, der sender mad tilbage, hvis det ikke er ok........ikke fordi jeg er nævenyttig og selvhævdende, men fordi jeg ved, hvad kvalitet er..... synes faktisk flere skulle gøre det......stille krav....kræve deres ret........Furiestyle forever.....!

Bortset fra det kan jeg i weekenden mødes iført grimt regntøj, krølle, krølle, krølle-hår, tussegamle armi-overskudslagerbukser, kikset t-shirt og sure gamle gummisko i henholdsvis en hav-kajak, regntungt telt eller på Uranienborg........sammen med en flok andre forældre og unger.......hader ellers klikeudhængning, men hvad....livet skal ses som en oplevelse.......! Skumfidusen er så for første gang enekvinde i huset......og som om hun ikke allerede har arrangeret 27 ting! Kryds venligst fingre for, at hun ikke går party harty på den vilde måde og vigtigst af alt, husker at fodre kattene......Skulle venner og familiemedlemmer læse denne regntunge flaskepost....så giv venligst et diskret ring, for at høre om huset står.........please, please, please....

Susling sukker.........

Spørg ikke om, hvad du vil ha', men hellere om det du ikke vil ha'. For ærligt talt, dårligt har man brokket sig over den totale kedsomhed og så står man og bliver hevet i - i alle ender....Tempoet er vist ved at speedet op efter sommeren.......Det er faktisk også dejligt. Jeg kan godt li' tempo og udfordringer.......og nu tager jeg en dyb indånding, for nu ruller det....Flere af de kedsommelige og så noget rigtig spændende......kryds fingre for mig......

Lidt udeliv snupper vi også på vejen...en weekend i telt og godt selskab med børn og folk og fæ på Hveen (lidt semi-Sverige)....Så forretningsrejser....kundemøder.... skal lige presse en slankekur ind.....børneomsorg....rent sengetøj....lejrtur....lektielæsning med ungerne.....rengøring (skal jo til).....vasketøj..artikler..møder..oplæg....og et furiebesøg hos frisøren.....genopretning gik af h..til......er aldeles deprimeret.....så nu tager mester over......hader egentlig at være et brokkehovede....men det er ikke ok, at se værre ud efter man har været til frisøsen end før....... vel.........Nu debatten går på arbejdsløse og flaskehalse kan man kun konstatere, at arbejdsgiverne måske også selv sku' se på, hvad de egentlig byder folk.....Mens min frisøse klippede mig, underholdt hun mig i hvertfald med, hvor hårdt de arbejdede,at hun igen havde en 10 timers dag, hvor få minutter de havde til hver kunde og hvor sulten hun var, fordi der aldrig var tid til frokoster.........cool......burde ha' set skriften på væggen.....går aldrig godt.....bliver jeg aldrig klogere? Havde f.eks. på et tidspunkt en session hos en fysioterapeut, som jeg på en eller anden måde fik konverseret frem til, hvor meget hun hadede sin eks-mand.....ikke godt......jeg havde ondt i ryggen en uge efter.......


Sig fra, siger jeg bare......kan man ikke levere ordentlig eller distancere sig fra problemerne, så det går over præstationen.....så er det nok på tide, at stå af....at tage tingene op til revision..gøre status........hvad der nu skal til....og det ved man jo bedst selv......

Susling susser videre.........

Susling spørger.....

er det bare mig........men det sker nogle gange, at jeg som lyn fra en klar himmel kan blive ramt af en følelse af ....ja, hvad skal man kalde det: opgivenhed, tristesse, the blues....-hjælper selvfølgelig ikke, at det ansigt, der stirrer mod mig i spejlet har et underligt hår, der får mig til at ligne en mellemting mellem en paddehat og et uglet får. Jeg er selvfølgelig ikke så overfladisk, at det hele sidder i håret, men foretrækker da til hver en tid at være smuk ked..............Nå, men nogle gange bliver jeg virkelig ramt af en følelse af "hvad nytter det?" "Er det bare så'n det skal være?" Er der virkelig ikke mere eventyr tilbage?" I rigtige elendige øjeblikke så tænker jeg: "Ok, og når du så har sat dig de og de mål og er nået her hen - som f.eks. at få mig en fast arbejdsgiver.....så sniger den rigtige lede sig ind. Tanken der siger: Ja og når du så sidder der med faste opgaver og lønsedler, så er det bare det samme........intet ændret ud over pengene."

Når jeg bliver ramt af den slags følelser, så begynder jeg at kæmpe med mig selv.....Tænker, at det edder maneme skal være løgn, at jeg sådan skal rende rundt og hænge med mulen.......svælge hen i selvynk og elendighed.....Så griber jeg langt ind i mig selv og hiver den lille forkælede og forventningsfulde pige frem.....hende med alle stjernenykkerne og selvopfundne danseshows for forældre. Hende der drømte store drømme og altid har været sikker på, at hun fortjente månen og stjernene....og når hun ville ha', så fik hun......Og når hun præsterede, så lyttede verden.......Jeg tror personligt, at vi alle har sådan en lille dreng eller pige inde i os.......og den store kunst er, at huske på hende/ham. Huske på de følelser, fornemmelser og forventninger man havde dengang........hvor tiden var uendelig, muligheder mange, drømmene store og nu'et var en evighed........

Når jeg har været ovre at råbe af modefrisøsen og forhåbentlig igen er blevet en smuk ked......så tror jeg faktisk jeg vil bruge resten af aftenen på, at genfinde min personlige lille indre pige........så verden igen bliver smuk og sjov. Håber meget I andre vil gøre det samme.

Susling.....tjaaa

Det var så dagen, hvor jeg vågnede optimistisk op.....kl.6.30 og alt det her...tog kattelort og alt det her, ser mig selv træt i spejlet.........og Satans........det her hår er ikke godt.....har lige spænderet 450 smakkeroons ud af penge, jeg ikke har og så ser jeg værre ud, end jeg gjorde, før jeg frekventerede modefrisøsen......indrømmet, ikke det store......verden har jo meget vigtigere ting på tapetet, men hold kæft, hvor bliver jeg deprimeret, når håret ligner lort...........og jeg ved, at den er gal, når man pludselig skal stå med skum og voks og vandsprøjte og bruser og tre gange forsøg på at rette op på noget, der ikke kan rettes op på og er lige på nippet til at hente den gamle sløve køkkensaks.........Undskyld, men jeg får simpelthen en klump af arrigskab i maven, når fagfolk laver noget hø og især, når det går ud over mig.......Personligt er jeg meget på at lave et godt stykke arbejde. Jeg tænker så det knager og forsøger altid, at finde gode solide vinkler eller tilgange til det jeg skriver, koncepter, redigerer osv. P.t. interviewer jeg de kedeligste personer, der egentlig ikke ved, hvad de vil....jeg får ikke udstukket rammer fra opdragsgiveren....og emnerne er noget, jeg ikke er ekspert i, så det kræver noget research.....men jeg garanterer for, at jeg gør mit bedste......researcher, interviewer så kvalificeret som muligt......hører på problemer og snak, som dybest set ikke vedkommer mig, men opdragsgiveren.......stryger med hårene.....og forsøger altid, at finde det interessante i lige netop det emne jeg har gang i...............Jeg er også helt med på, at sku' det ske, at jeg laver noget hø, så er det ok at komme tilbage, for at få indføjet rettelser, tilføjelser osv...............

SÅ NU HAR JEG RINGET TIL MODEFRISØSEN OG DET ER EDDERMANNEME OM, AT FÅ GJORT DET BEDRE!!!!!! PÅ STEDET!

Susling - med den dårligste hårdag længe

Suslings kedelig.dk-nu med udfordringer

• 6.30: Vågner op til......bla,bla,bla....
• 8.00: Aha, udfordring: Skal man fortsætte med bare ben eller hoppe i strømpebukser? Stort dilemma! Mere dilemma. Skal det være den ene sorte nederdel eller den anden?.....Eller skal det være bukser og kan man i øvrigt gå med den samme bluse to dage i træk?
• 8.30: Dilemma fixet! Strømpebukser! Er jo nærmest vintertilstande............
• 8.40: Tænder computer. Stirrer på kedelig artikel....og bla,bla,bla,bla....
• 12.50: Oh udfordring. Frisørbesøg! Altid sjovt.....bortset fra, at jeg gud dødme ikke kan forstå, at man tager 10 kilo ekstra på, når man sætter sig i en frisørstol.
• 14.30: Tilbage på pinden. Er halvt igennem kedelig artikel....får lige en ekstra opgave og bla,bla, bla, bla......
• 15.30: Oh udfordring! Skal lige have fat i nosser på bureau-mand, som har svinget helt vildt med armene over mig.......
• 15.32: Uafklaret situation, men bestemt meget interesseret.....vil vende tilbage
• 15.33: Sidder igen med kedelig artikel og bla, bla,bla, bla
• 15.45: Aha udfordring! Er færdig med artikel, sendt signeret og leveret.........Hvad nu? Stort dilemma! Tid pludselig til rådighed til husmoderlige sysler........hmmmmmm, hvor skal tornadoen slå til? Sundhedskadeligt badeværelse, klamt køkkengulv....(sengetøj snakker vi ikke om lige nu!), opvask........kedeligt, kedeligt.....
• 15.46: Dilemma løst! Opvask.....er sgu det nemmeste......Bla, bla,bla, bla......ZZZZZZZZZZZ

Sku' man få sig en elsker? Begynde at gå til bogbinding?Kræve forlængelse af sommertid og lyse nætter - ville klart sætte mit kryds på en, der gik ud med det valgprogram. Sku' man blive fatalistisk powershopper med kæmpegæld i millionklassen og et skab kun til sko? Sku' man fedte for, at der en, der gider tage en med på Galathea-ekspeditionen -ka' jo altid komme med som blind passager eller oppasser? Eller sku' man bare nedlægge veto mod kedsommelighed og indføre new speak begrebet stimulanssmæssigt udfordret?

Susling's kedelig.dk

• 6.30: Vågner til Københavns Radio. Noget med Ritts 5000 boliger til 5000 kr., en brand i Njalsgade og våbenhvile i Libanon. Konstaterer søvnigt, at sengetøj trænger til at skiftes. Vender mig rundt og lægger mig i ske med My Guy...hører nogen brase rundt ude i entreen...Skumfidus har lovet at købe mælk, fordi hun tog det sidste i går........krammer My Guy og forsøger at ignorere hys møgkatte, der hærger alt i deres nærhed...ignorering lykkes...krammer My Guy lidt mere..........
• 6.45: My Guy står op.....ligger og lurer lidt på hans bagdel....med et halvt øje... og strækker mig dovent i sengetøj, der trænger til at blive skiftet.
  
• 7.15: Kravler ud af sengetøj - der trænger til at blive skiftet - tager udslidt sweatshirt på og går ud og tisser. Stirrer træt på spejlbillede og griber briller.....opdager kattelort på gulvet. Tager kattelort med toiletpapir, smider kattelort i toilet. Vasker hænder igen og snasker ind til dækket morgebord med unger og mand.
• 7.30: Sikrer mig, at ungerne har husket nøgler, madpakker, mobiltelefoner og hovedet....minder også Sønnike om, at det er god idé, at tage en tykkere trøje på.....ser lissom lidt koldt ud udenfor.
• 7.40: Vinker farvel til unger. Komme i tanke om vasketøj i vaskemaskine.....slæber vasketøj tværs gennem lejlighed og hænger vasketøj op på altanen......
• 7.50: Konstaterer at My Guy er gået i bad........dropper selv tanken om bad og tager tøj på.....Morgen-tv kører i baggrunden.......tænker, at man ikke er helt 100 på, om man synes Jes er den mest kodyle morgenvært..........
• 7.55: Tager ud af bordet.........redder seng og konstaterer, at sengetøj trænger til at blive skiftet.......
• 8.00: Vasker mig, børster tænder og tager kontaktlinser på............
• 8.30: Vinker farvel til My Guy.....minder ham om at huske id:kort og nøgler......
• 8.35: Tænder computer.................
• 8.40: Stirrer på kedelige artikler........tænder smøg.........
• 12.00: Farer forvildet op, fordi telefon ringer. Gammelveninde 2 med franske aner er i røret......vil snakke.....snakker...snakker...snakker.....prøver forvildet at svare konstruktivt....er inde i kedelig artikel-univers......
• 12.45: Samtale afsluttet. Vender tilbage til kedeligt artikelunivers.....
• 13.05: Dørklokke skærrer igennem kedeligt artikelunivers......Sønnike er vendt hjem.....åbner, hilser.....lytter fraværende.....
• 13.15: Sidder igen med kedeligt artikel-univers......
• 14.30: ....bliver revet ud af kedeligt artikel-univers af telefonens kimen......My Guy's gammel, gammel, gammelven vil bare lige sige, at de godt kan komme til middag med andre gammel, gammel, gammel-venner......han vil snakke mere......snakker, snakker, snakker...prøver forvildet at svare....er inde i kedeligt artikel-univers....
• 15.00: Skumfidus vælter ind af døren......snakker, snakker, snakker ....og går igen.......
• 15.05: Tilbage til kedeligt artikel-univers......
• 16.10: Kommer forvildet i tanker om indkøb......sender besked til My Guy på MSN om lidt indkøb....
• 16.11: Ok fra My Guy......
• 16. 30: Sender kedelige artikler til opdragsgiver....plus besked om, at sidste kedelige artikel ankommer i morgen........
• 16.45: Sender cv og ansøgning - lavet i forvejen!
• 16.50: Sønnike kommer og brokker sig over, at han er sulten......Giver Sønnike en skål havregryn med mælk og hører på nyeste udvikling om WoW......prøver at "sparke" katte væk, der bilder sig ind, at de er sultne og at det er madtid.......
  
• 17.25: My Guy kommer ind af døren med indkøb. Sætter indkøb på plads......opdager at man nok bør aflevere ting lånt på biblioteket...........
• 17.40: Går på biblioteket sammen med My Guy.....nyder at blive luftet......
• 18.30: Sidder ved dækket bord og spiser aftensmad (katte er fodret)
• 19.15: Tager ud af bordet........sætter i opvaskemaskine......tænker på vasketøj på snoren og sengetøj, der trænger til at blive skiftet......ignorerer det.......
• Ser Nyheder imens...noget om Ritts 5000 boliger til 5000 kr. Brand i Njalsgade og våbenhvile i Libanon
• 20.00: Konstaterer at det sgu er lidt mørkt og at der er gået en pære i en af lamperne......
• 20.30: Skumfidusen skal ha' hjælp til lektier.....
• 20.43: Udskifter el-pære....
• 20.45: Tænker på sidste kedelige artikel........skubber tanken væk.......sætter mig med vattæppe foran tv...........
• Restscenarie: Minder Sønnike og Skumfidus om, at de skal børste tænder.......splatter ud under vattæppe foran tv.......farer på et tidspunkt forvildet op, fordi vasketøjet skal tages ned, lægges sammen og på plads......får måske også skiftet sengetøjet, måske, måske....får børstet tænder og taget kontaktlinser ud........og smatter sikkert sammen i sengen, hvor jeg ligger i ske med My Guy.............

hverdag.dk.............kedelig.dk..........gaaaaab.dk

Susling sukker......

.......noget på hjerte......njaaaa...ikke det store....har i den grad lavet overspringsøvelser.....og fyyhaa...ikke fået skrevet de artikler, der skal afleveres i morgen......tror jeg er i gang med en omvendt teenager............sådan en: Ansvarlighed?? Hvad, hvem, hvor....har jo lige ego, der skal plejes......fordelen er måske, at jeg går hen og bliver yngre.....! Så'n en slags nedtælling aldersmæssigt.......Moi....jamen jeg er da 28......kan du viiiiirkelig ikke se det?.......For helt ærlig, man kører da træt i ansvarlighed og alt det rigtige.......faktisk er det sådan, at jeg finder en lille perfid glæde ved bare at lade stå til. "Vasketøj?" kender ikke ordet....Skraldespand-tømmes? Hvad snakker du om? Støvsugeren? Ja, hvor er det nu den står? HVEM I HELE HULE SPEGEPØLSE SIGER OGSÅ, AT MAN ALTID SKAL GØRE DET RIGTIGE? Har jeg jo for fillan gjort i så mange år: Kald mig bare Fru Ansvarlighed. Men hun er altså sendt på pension! For helt ærligt! Jeg har altid været pænheden selv - og hvor har det bragt mig? Er der nogen, der har printet et succes-eksamens-bevis ud til mig?...Nope...Splatter lige i fem og snupper så fem mere!

Update: Jeps er i den grad i gang med omvendt teenager. Har lige kværnet en Nutella-mad, sagt til My Guy, at det er helt ok med en eftermiddagslur og givet ham vattæppe på. Før han slumrede væk, var jeg så tæt på en byttehandel: Du får morgen-sex og jeg får malet stuen!!!!!!! Har endnu ikke fået sat et komma i kedelige artikler......la'r opvasken stå og tøjvasken kan blive i skabet..jeg gider ikke......Skumfidus har en eller anden drengefidus på besøg -----snakker vi kærester her???? Nå skider på det.....Sønnike får lov til at stene en hel dag foran World of Warcraft......og jeg griber ikke en gang ind, selv om han har sorte rande under de firekantede øjne...(Mååå passe på ellers snakker vi tvangsfjerning af unger........men venter lige med på-pasning til i morgen......)

Susing råber.....

.......ho, ho, hvorfor stene re runs på dansker TV, når man kan se "Melodi Grand Prix der Volksmusik" på ZDF.......!!!!!! Youp........My Guy kalder det mit lille nazi-gen, altså at jeg egentlig er totalt på tyske, schweiziske og ikke mindst østrigske dialekter.....så corny det end er, så er det sgu' da snablen ned i hukommelsespoolen.............Mann oh mann.......Susling Jodlio.....dyrker polka fra Alpelandende og Heimat-gefühl.............Blut und Boden......und meine Berge. Sgu' egentlig lidt skræmmende........og har forøvrigt læst, at Günther Grass var SS'er som ung.....kan man så se at få smidt det gylle ud...........Hmmmmmm, mon det ligger i generne.....????

PS. James Last er på lige nu! Er han nu også nazist eller bare tysker? Så ryger mine barnetro for good....kors er sgu lidt hårdt at være 40-something......

Susling hader smartasses.....

akademisering! Fedest at sidde der i elfenbenstårnet og udtænke matrixer for, hvordan min blogtekst hænger sammen.Men virker skidtet? Nope.....fordi det ikke er rummeligt nok. Go home.....scienceboys and -girls og lad os så få noget, der virkelig smager....af liv, at tanke, af kreativitet.....

Result

Blog Matrix (single) for http://feeds.feedburner.com/kunstigtndedrttilpr-klemakteriesild

Susling funderer over.....

Utroskab! Ja, altså íkke fordi jeg lige er i stødet til dét eller på nogen måde har lyst til det.......forøvrigt har dem, der har lagt op til mig på de seneste mange år, været unge drenge i '20'erne.....Say what?! Så har man så nået den alder, hvor man er blevet en eller anden ung guts lumre fantasi..........Gider jeg sgu' da ikke.....gider i det hele taget ikke andre end My Guy.....han er så god at kysse på, nemlig..... Men jeg har selvfølgelig en pointe............Alle de skilsmisser, der er i omgangskredsen lige nu - har lige hørt om endnu en - sætter jo tanker i gang.....Altså: Svoger fortalte forleden dag, at han aldrig i de 18 år han og konen har været sammen, har været hende utro.....ikke engang et lille kys.........Manden ser altså ret godt ud, er meget snakkende og meget charmerende. Kort sagt lidt af en fangst.........Man kan sige, at det selvfølgelig er prisværdigt, at han har været så loyal.....bestemt, afgjort.........Ville da hade, hvis My Guy pludselig hellere ville ha' en anden kvinde end mig.......Men jeg tror, at utroskab/smutteren også har sine gode sider..........I vores moderne tider er vi jo som regel sammen af lyst......ikke på grund af gensidige forpligtigelser.....det er ren følelse, der holder os sammen......Forsvinder følelsen/gløden, ja så kan vi jo bare starte forfra med en ny......Serielle parforhold er vist buzzwordet, så vidt jeg er underrettet...........Nå, men sådan en smutter kan jo faktisk betyde flere ting: Man får prøvet af, om man reelt har valgt den hjemmelige sengekammerat til, fordi man vil og fordi han/hun er den bedste og så er det i øvrigt i mine øjne også lidt udtryk for, at man er i live........som selvstændigt individ. Jeg snakker selvfølgelig ikke systematisk utroskab på Dr. Jekyll/Mr. Hyde-måden. Det kan bare være en lille flirt med en anden......ikke noget stort...........

Jeg tror personligt, at det er meget vigtigt, at vælge hinanden til fra tid til anden........At man gør status og så siger: Du sgu stadig den bedste........kan ikke leve uden dig, din krop, din måde at kysse på, din humor, vores sex...........Du er min og jeg elsker dig! Jeg vil dig, fordi du er dig!

Det kan en lille smutter være med til........En lille smutter kan også åbne øjnene hos den anden, som måske er blevet liiiiidt for sat og synes partneren er en selvfølgelighed.......En lille smutter kan være med til, at modparten indser, at hov......her skal man vist lige oppe sig, hvis man stadig vil hinanden................eller man opdager, at hov....vi vil ikke hinanden.......INGEN LEVER LYKKELIGT TIL DERES DAGES ENDE......MEN MAN KAN ARBEJDE PÅ AT KOMME TIL DET..........og set i det lys er utroskab ikke så farligt...........Men det kan jo være I andre har en anden mening?

Susling siger Tak blogland...

For fanden, hvor er I bare søde! Det her medie tager sgu brødet ud af munden på psykologerne. Seriøst. Men nu skal ret også være ret. Svigermor kan faktisk også være sød og jeg er overbevidst om, at hun gør mange ting i en god mening. Det er jo det, der gør det så skide svært.....Hvis bare ting var sort/hvide, ville livet være nemmere. Ondt/godt, sort/hvidt osv.

Nu er det sådan, at Svigermor har det med at forklare alting ud fra gener. Hvis Svogers kone spasser, så er det, fordi hun er underlagt sin afdøde fars gener....Den gad jeg så ikke lige at købe, da vi snakkede sammen sidst og sagde, at gener ikke var alt. Der var også noget, der hed miljø. F.eks. var det sådan i min mors familie, at min mormor mistede en lille pige på 4 år. Hun døde simpelthen i armene på hende. Min mormor havde forøvrigt mistet sin højtelskede far som 10-årig og det første barn, hun fik, døde som helt spæd - iøvrigt af samme hjertesygdom, som den lille fire-årige pige havde. Det er da simpel logik, at så stærkt og kærligt et menneske end er, så kommer der en dag, hvor livet bliver for tungt og det kostede så for de 3, der var mindst i den i øvrigt helt fantastisk børnerige familie. Min mormor blev simpelthen overbeskyttende, pylret og bar nok rundt på en stor tung sorg, som fyldte. Det er i hvertfald min forklaring.....for faktum er jo, at det også handler om gener. Ingen grund til at stikke sig selv blår i øjnene..........Men det jeg ved, for selvfølgelig har jeg og min bror undersøgt det, det jeg ved er, at man kan være disponeret. Men man er ikke fjernstyret som en anden robot. Man kan også lære at være stærk, at resonere, at tage fat i livet og blive klogere......

Den køber Svigermor så ikke. Men nu er jeg heller ikke dybt imponeret over hendes empati og evne til netop at resonere.....Hun spurter med 100 km. i timen væk fra alt, hvad der er svært og sådan en gen-forklaring er jo skide god, for så er HUN home free. Jeg er helt 100 på, at hun i sit hoved opererer med små praktiske forklaringer, som så kan lægges ned i de respektive kasser. "Dum, dum, dum......herovre svigerdatter med dårligt gen x.....herovre krig og terror og herovre lægger vi så svigerdatter med dårligt gen y........huhej, hvor det går."

Den artikel hun sendte var så i hendes perspektiv helt naturlig......vi havde jo bare haft en objektiv og abstrakt diskution om arv vs. miljø.......

Hvad jeg så skal stille op med det, ved jeg sgu itte rigtigt. Tror egentlig jeg putter hende ned i kassen med label: Typisk den generation og typisk den slags kvinder...........

Susling- mindre fucking træt og ked

Susling er.....

ja hvad er hun egentlig? For bedst som man har sat Svigermor på hylden, så hopper hun ned igen. I posten lå der en lille hilsen til mig. Kærlig hilsen din svigermor på en lille lap som var sat fast på et avisudklip. En artikel om, at man nu har identificeret genet for skizofreni! Tak Svigermor, for din altid helt igennem sublime evne til at sige og gøre ja..hvad, ved ikke en gang hvad jeg skal kalde det. Nu melder jeg pas...........jeg står af........du kommer ikke engang op på hylden....!


Susling - fucking træt og pisse ked....

Susling updater....

Sagde selvfølgelig ikke noget til Svoger.......Han ER voksen og ved hvad han gør.....han var faktisk rigtig i hopla og så bedre ud end han længe har gjort. Måske gik min bekymring også mest på, om han lod sig styre eller reelt havde hånd i hanke med tingene. Havde han så - hånd i hanke med tingene og så er jeg tilfreds. Dybest set er det vel egentlig også mig, der har et issue med Svigermor. Har jeg altid haft. I bedste tegneserie-stil. Næsten helt pinligt at indrømme. Men jeg synes, hun er en rigtig teflon-dame.....der er mester i at give andre skyldsfølelser......Suk......Hun er også typen, der siger man "blander sig" og "støber kugler", hvis man påpeger, at noget måske ikke er helt, som det skal være.......Selv har hun nu aldrig holdt sig for god til at kommentere eller tale grimt om andre........Selvfølgelig prøver jeg i den hellige families navn, at holde gode miner til slet spil..........det slette er så, at man reelt aldrig snakker om det som gør ondt eller er et problem............Den slags har det bedst med at ligge under guldtæppet og kommer man til at berøre noget, så hæver hun stemmen og snakker i en køre uden at trække vejret........bare for at få det hele viftet væk.

Sagen er bare den, at der jo er emner der gør ondt, er triste, sørgelige eller problematiske. Emner hvor jeg personligt synes, det er vigtigt, at man rykker sammen og hjælper hinanden. Kan man bare ikke rigtig få lov til. For det er hende, der styrer familien. Hende der skal sidde og trone i midten. Hende der ved det hele, men ikke deler det med andre. Hende der sårer mig dybt med sine udtalelser. Sin ubetænksomhed. Sin manglende respekt for, at andre måske har en anden version, end lige netop den hun ser.

Min mor var psykisk syg.....det var hårdt og det var til tider svært at håndtere. Svigermors svar på det var, at jeg nok skulle overveje at lade være med at få børn.......at jeg med andre ord var dårligt avlsmateriale.......efter den udtalelse, har det aldrig været det samme for mig. Jeg synes det var ufølsomt og ubetænksomt.........og noget der ikke bare kan tilgives........På den anden side er det også på tide, at jeg kommer til det punkt, hvor Svigermor bliver lagt på hylden.

Jeg kan ikke ændre på tingene. Jeg kan ikke lave hende om og jeg kan ikke agere efter de regler, der er etableret i den side af familien. Det er en anden familie end min. De har deres spil, deres issues og deres måde, at håndtere tingene på. Og hvis de synes, at det er helt fint som det er. Så dem om det. Får mig egentlig til at tænke på, de spil og regler, der er i familier generelt. Hvordan en hel familie kan rykke tæt sammen for at bevare et selvbillede, en selvfortåelse og hvor svært det er at sætte sig ud over. Hvordan man som voksen må kæmpe for at få skabt klarhed.....finde sine egne ben og sin egen sandhed.....nogle får det måske aldrig gjort, fordi spillet/sandhederne er så integreret i dem, at de slet ikke kan se, hvor usundt eller forkert det er. Alkoholikerfamilien, hvor alle omkring er medafhængige. Pædofælifamilien, der ikke kan bære den grimme virkelighed.........og så bare alle de almindelig familie, hvor der er skabt en fælles konsensus om, at sådan gør vi her.........Nå hvad fanden.......psykologer skal jo også tjene til dagen og vejen.......... Godt så: Op på hylden med dig Svigermor......så går jeg mine egne veje og passer min egen familie.........
Hasta La vista Baby!

Susling stopper.....

.....med det her navlepilleri. Hverdagen er jo også kommet tilbage. Bare sådan fra den ene dag til den anden......i går ferie, idag hverdag........Ku' nu godt unde mig selv lidt mere ferie....sådan ferielimbostemning, hvor hele familien er samlet.....Nå men dagens dont er jo det, der driver hjulene rundt og min er, som sædvanlig, (gaaaaab) at skrive kedelige artikler.......(gaaaaaab).......må tænke penge,penge,penge,penge...Nå, men ellers byder livets gang i Lidenlund jo på den her skilsmisse i familien....og nu er det seriøst kogt op....nu kan de ikke engang bo under samme tag mere, men skiftes til at bo i huset med ungerne hver anden uge...Min svoger tager så ud til sin moar og bor i de uger og så er det, at jeg har brug for et råd. Hvor meget skal man engagere sig?........synes nemlig det med at bo hos moaren ikke rigtig lyder så godt.....Ringede i går for at høre, hvordan det gik og for at invitere Svoger til middag hjemme os hos......

Svigermor kogte helt op og begyndte at råbe op om, at det kunne Svoger sandelig ikke for, om fredagen kom den og den på middag og så havde hun planer i weekenden, så det var helt udelukket......Er det bare mig, men jeg synes altså det lyder underligt, som om hun disponerer over hans liv pludselig. Jeg mener manden er 40 år og far til 3 børn. Personlig ville jeg da som mor ha' sagt: Det lyder sørme fint, Svoger har brug for, at vi er der for ham som familie.
Under alle omstændigheder fik jeg My Guy til at ringe om aften og resultatet er, at Svoger kommer på middag i aften - han ku' nemlig godt.....(men My Guy kom lidt rystet ind bagefter og sagde en moaren sad og råbte i stuen, mens han snakkede med sin bror Svoger)..Spørgsmålet er så nu, om jeg skal sige noget.......en ting er jo den her skilsmisse, men når en 75-årig gammel mor begynder at disponere over sin 40 årige søn, jamen så har han ikke kun en men to kramper på nakken.
Ja hvad siger I?

Susling er tilbage på banen....

...for hun gider ikke mere pis. Hun tør nemlig godt stille sig op og overtage legen. Hun tør godt give fingeren til "skal vi ikke lave lidt kaffe og godt nok danskeren". Selv uden sofa-bord og med Veterancruisern tør hun være voksen. Skråt op og til højre med, hvad der er rigtigt. Skråt op og til venstre med den rigtige ansøgning og det rigtige cv. For der sidder faktisk nogen derude, der godt gider sådan en som mig - en der kan og tør mere end de fleste. En dag bliver den danske forsigtighed, danskernes død og det er ikke engang sikkert de selv ved, hvad der ramte dem......De lykkelige danskere......

Susling tilbage på banen

Susling leder

....efter en eller anden mening? En vej? Et overblik? Sig selv? Spekulerer hæftigt på, om jeg egentlig tabte mig selv et eller andet sted på vejen eller om jeg måske i virkeligheden har fundet tilbage til noget og det, der så var ind mellem, var et intermezzo? Kan det være sandheden? Føler mig ramt i baghovedet af noget for 30 år siden. 35 år siden......

"Ok Susling, du får lov til at lege med, men så skal du være hundien eller endnu bedre faren!" Faren, der altid går ud af legen, fordi han skal på arbejde. Så ku' man sidde derovre i hjørnet og se på moren og babyerne - de gode i legen.

Jeg måtte jo godt være med.....Blev ikke rigtigt holdt ude...Det var bare som om, jeg ikke helt forstod koderne og reglerne. Som om det jeg legede, var parallelleg.....Som om jeg stod på den anden side og betragtede. Jeg så spillene. Ku' også gennemskue dem...og melde pas på dem. Trække mig, hvis jeg ikke gad......men gribe mig eller føle dem som en integreret del af mig, ku' jeg ikke.

Forklaringen er måske, at jeg ikke er helt dansk og alligevel så er jeg det, for det er her, jeg har mine rødder. Her jeg har boet det meste af mit liv. Jeg har historie og hukommelse, der går længere tilbage end mit eget liv. Hvis jeg tænker godt efter, kan jeg huske helt tilbage til krigen i 1864, arbejderkampene omkring forrige århundrede-skifte. Alle de historier jeg har fået fortalt, er også min erindring. Jeg kan min Halfdan og min musikhistorie. Elsker havet og det danske lys. Somrene med mormors rødgrød med fløde. Men der er også huller....fra de perioder, hvor jeg boede i Østrig. Julekalendere jeg ikke så, som alle ellers kender..melodigrandprixer, tv-speakere...i de huller er der i stedet "Geheimnis des Meeres", "Betthupferl", "Kasperl", Knödel og Kermesse, pigeskoler og Nonnehospitaler, Schützenkapelle og dirdnlkleid, kolde snefyldte vintre og petroleumsovne, søbad og lange varme, simrende somre, schlagermusik med Peter Alexander og kæmpeplader Milka-chokolade......kun billeder i min erindring, men ingen at dele det med.

For jeg er heller ikke østrigsk. I Østrig var jeg dansk, hende fra Danmark, hvor frisindet bor, hvor man klæder sig af foran hinanden uden at skamme sig, hvor man godt må råbe op, hvis man ikke gider, hvor man godt må kæreste og gå til fester, hvor man siger du til læreren og kalder ham ved fornavn, hvor man ikke skulle skrive med fyldepen og fik små stjerner i sit skrivehæfte, hvor man ikke var tvangsindlagt til at lære at strikke strømper med 4 pinde og snoeninger. Hvor man ikke gik med BH....

Med to kulturer i rygsækken er jeg blevet tvangsindlagt til, at være hende, der altid stiller spørgsmål.....er skeptisk......er med på sidelinjen.....Hende der bare ikke forstår det game.......og heller ikke rigtig ved, hvordan hun skal overtage legen. Måske fordi hun trækker sig, hvis legen bliver for paralel...?

Susling siger

at der skal to til en tango. Men dybest set, så hersker der vist den opfattelse, at det er manden der skal præstere i den sexuelle akt........Det er et uudsagt spil: "Kom så dit frådende han-dyr og så skal du bare tage mig, men jeg ligger her på prinsesse-måden. Jeg spiller selvfølgelig op og tirrer dig med løfterne om et blow-job, men både du og jeg ved, at det er dig, der skal præstere - ellers gæl's det lissom ikk' vel...tihi. Og kan du ikke præstere, jamen så tæller du ikke....for dårlig sex er din skyld........og kan du ikke, så får jeg bare en anden til, at synes jeg er dejlig.......Mænd er der jo nok af og vifter jeg lidt med hoften, så står de der........."

Det er synd for mændene er det. De hopper jo selv på den.........."Jeg det evige Han-dyr". Intet kan slå en mand mere ud, end når han bliver ramt på potensen. Manglende rejsning, for tidlig udløsning, usikkerhed, præstationsangst.......for ikke at tale om, hvis han har fnuller i navlen, ikke kan gætte kvindens inderste tanker og oh rædsel har hår på ryggen......Adr......Dur ikke væk.........siger de selvtilstrækkelige kvinder.....Men så er det jeg spørger: "Hvorfor helvede gå i seng med ham i første omgang?"

Fandme godt jeg ikke hænger ud på den scene længere.....................

Susling - kraftigt påvirket af det til dato nok klammeste indlæg, hun nogen sinde har læst i blogland - og så lover hun i øvrigt aldrig nogensinde mere, at kommentere andre på den måde på sin blog..........det er nemlig også dårlig "mental coitus"!

Suslings Sønnike

...han er tænksom, han er følsom og så vil han sin familie det godt....Derfor har han idag hængt et lille bon-mot op på vores hoveddør. Meningen er, at vi alle skal se det, når vi går ud af døren til hver vores gøremål. Det er bare sådan en lille gul post-it. En af de helt små. Den er klistret op i øjenhøjde et stykke over lås og håndtag. Teksten er skrevet med blyant i hans sirlige 12-årsskrift. Der står:

HUSK AT PILLE BUSSEMÆND HVER DAG


Jamen, tak...det gør vi så.

Susling er...

bange for at miste eller har i hverfald været det. Det lyder skørt, især set i lyset af mit 22 år lange forhold, hvor vi jo har commited os til hinanden med børn, vielsespapirer, fælles gæld og forsikring, en pladesamlig der er smeltet mere og mere sammen med årene. Hvis er nu egentlig hvad?

Men erkendelsen af, at jeg vel egentlig altid har været 10% bekymret/ikke sikker på vores forhold, ramte mig som et køleslag på en svensk rasteplads for to uger siden. Sådan et sted med borde, bænke, affaldsspande og en lind strøm af feriende børnefamilier med køletasker - alle på vej til og fra steder. Bare lige et hvil og så afsted på motorvejen igen.......

Vores unger sidder allerede ved bordet. Jeg er ved at pakke mad og drikke ud og My Guy er på vej over til os, med noget vi havde glemt i første omgang. Ungerne pjatter og fjoller. Jeg ser op fra det, jeg er ved at pakke ud, ser på My Guy og bliver pludselig så glad. En dejlig ro sænker sig over mig og pludselig føler jeg det helt ud i knoglerne:"Han er der 100% for mig. Han er der til at bære alle bekymringerne sammen med mig. Han vil virkelig det her! Også selv om jeg måske ikke lige nu er det mest festlige. Den mest tjekkede og for første gang i mit liv er afhængig af ham økonomisk." Jeg bliver pludselig så glad og lykkelig over min lille familie. Tænker: "Det her har jeg gjort godt. Det har vi gjort godt." Opdager også i samme momang, at der altid har været det her nagende et eller andet. Den her sidste indre modstand mod at gi' mig helt hen. Måske af angst for at miste, måske af angst for at opgive mig selv fuldstændig. Bare lige den her sidste parade mod det her slag, som jo kan komme.

Folk bliver jo skilt. Selv efter lange forhold. Vi har lige nu en meget grim skilsmisse inde på livet, hvor vi er vidne til, hvor onde to tidligere elskende kan være mod hinanden. Måske er det med til at give mig den her lykkefølelse, fordi mit forhold bliver sat i perspektiv? Målt op i mod andres? Jeg ved det ikke. Tror egentlig også den her 10%-følelse har været der hos My Guy.....For jeg fortalte ham selvfølgelig, hvad jeg følte og at jeg altid tror vi har haft den her lille nagende hvad-nu-hvis-følelse. "Ja, sagde han,"den er væk nu."

Tror nu ikke, at det nødvendigvis har været helt igennem negativt. Den har også holdt os lidt i skak. Har animeret os, så det hele ikke blev det rene selvfølgelighed. Men nu er det vist tid til noget nyt. En ny fase af ro.......Tror sgu egentlig jeg vil stryge hans skjorter. Har jeg vist ikke gjort siden vi var nyforelskede.....!

Suslings quest for voksenheden II

Jamen over 40=voksen, må se det i øjenene.......samler fremover på voksentegn. Første bud (på listeform selvfølgelig!) Og advarsel......kvindehejs på vej.....!

Tegn på voksenskab:

1. Går op i sengetøj....gør jeg....seriøst.....er så lækkert...er p.t. indehaver af 2 nye sæt....(dvs. 4 ialt man er jo et par)
   
2. fik dem til gengæld aldeles "günstig"- som enhver ægte hausfrau ville sige.....
3. er konstaterert i meget tidlig overgangsalder. Den tygger jeg stadig på....en bitter pille at sluge.......men har endnu ingen rigtige tegn og Svigermor siger, at man bliver så glad bagefter.....den tygger jeg så også på
4. er indehaver af Mastercart, kassekredit og diverse kontokort. Det er sgu da voksent...eller noget
5. har momentane rengøringsflip.......meget, meget meget voksent at ha' et rent hjem....er f.eks. hysterisk med vaskepulver, lokumsrens og Limelight...kan ikke leve uden
6. dyrker sex på ægteskabsmåden med den samme mand......simpelthen kodylt voksent
7. har politiske holdninger og forsøger så vidt muligt at gøre dem til handling.......kan det blive mere voksent?......man ku' jo blive halshugget, brændt, stalket, bombet, skudt, anholdt for den slags i andre lande.....
8. er indehaver af flere par højhælede sko, støvler og sandaler og kan gå med dem uden at se forfjamsket ud.........need I say more
9. håndterer teenage- og præpuperbel-problemer i stiv arm...........stik den.....så voksent på Trine Byld-måden........
10. kommer aldrig mere til posefester, men til gengæld parmiddage en masse...........medbringer så udelukkende et par gode flasker vin og en værtindegave.....Så voksent.....
    

Susling siger....

oh mand, hvis bare man viste hvad man ville! Der er jo så meget man kan blive inden for mit område og jeg synes det hele er spændende.......på hver deres måde...........Søger hæftig karriererådgiver er tæt på nedsmeltning!

Susling er lidt rundforvirret på den voksne måde

Underligt, men jeg tror jeg har ramt det punkt i livet, hvor jeg definitivt føler mig voksen - som i Uffe Ellemann-voksen, som i slipover og pibetobak. Som i: "Ok Sus du har nu levet en solid portion af dit liv og den rest du har tilbage, kan du altså ikke bruge til at rende rundt og være rundforvirret og søgende længere."

Jamen hvad så? Jeg har alle dage været fortaler for friheden, været aktiv modstander af borgerligheden, sat åndelige værdier over de materielle f.eks. har sofapuder og matchende køkkenudstyr aldrig sagt mig det store....bevares ens omgivelser må da gerne være smukke at kigge på.....men at gøre det til sit livsindhold. Nej.........osv. osv. rebelskheden er vist ganske klædeligt, mens man er ung og livet bare ligger derude....Men hvilken åndelig habit skal man nu tage på, nu når man er blevet voksen? F.eks. når jeg går til de her jobsamtaler........Til tider har jeg følt mig helt ved siden af.....som om dem jeg snakkede med forventede noget helt andet, end det jeg er..........Jeg snakker hurtigt, jeg stiller spørgsmål, jeg joker (altså hvis det ligger for selvfølgelig).....Det er vist ikke rigtig voksent, vel? Jeg burde i stedet sidde tilbagelænet, tale med rooooolig stemme og når det rette øjeblik viste sig - hive pen og papir op af tasken og tegne indviklede modeller, som jeg omstændligt beskrev med en masse buzzwords.....
....Det er vist sådan noget, der er voksent, ikke sandt?

Jeg burde vist også holde op med at være så ærlig og direkte som jeg er. Burde i stedet stryge folk med hårene, lægge min empati på hylden og bare nøjes med reagere på det de siger, fremfor de signaler jeg jo også modtager........Bare lade folk snakke om vejr og vind og i øvrigt være bedøvende ligeglad. Det er vist voksent, tror jeg nok.....Altså det her med kun at kære sig om sig selv og sit......

Ja, jeg ved ikke. Andre mennesker ser jo så voksne ud. Jeg går i hverfald stærkt ud fra, at de er voksne. Måske er voksent noget med det her teflon-lag jeg skrev om i går.......Noget med ikke at tage tingene ind? Noget med at smide det indre barn ud? Ved det ikke? Der er i hverfald visse typer, der får mig til at formode det. De kolde kvinder i deres designer-tøj f.eks. De tripper bare derudaf uden at se til højre eller venstre. Uden at ha' øjenkontakt med andre. Uden at smile. Perfekte i alle henseender.........i hverfald uden på...De ser meget voksne ud på den alvorlige/rigtige måde.....

Også sådan en som Jesper Langballe.......meget voksen......på den uhyggelige måde. Han skræmmer mig virkelig......Her er en mand, der ikke går ind for menneskerettighederne. Kan blive aldeles sammenbidt over, at nogle stakkels flygtningebørn får lidt mere plads. Ingen følelser her. Kun faste indædte holdninger. Kun en tro og absolut ingen forståelse eller empati med noget, der afviger fra hans vej.........Det er sågu da voksent. Selv sad jeg og tudede som en pisket, da de viste et indslag med en libanesisk kvinde, der var blevet skilt fra sine børn.......Oh rædsel, det ville da være noget af det værste, der ku' overgå mig, at blive skilt fra dem jeg elsker allerhøjst på denne jord.....nå bisætning.

At være voksen. Det er vist også noget materielt. Veterancruiseren er med garanti ikke voksen. Det er sådan en statementbil på den sjove måde. Næh en sølvfarvet stationting med nummerplader omkring V eller X med barnesæder og gps....det er voksent. Realkreditlån og rentegaranti. Det er voksent.
Store flydesofaer og ikke mindst et sofabord. Det er voksent. Her kan min lille læderting og min Wegnerflyder altså ikke hamle op og så har jeg ikke engang et sofabord og kun én sofapude, som efterhånden ser lidt hærget ud. Suk. Samtalekøkkener. Vinreoler. Webergrill og udendørs grovkøkken. Voksent. Voksent. Voksent. Barnedåb. Kirkebryllupper. Skilsmisser og bodeling. Advokatbistand. Voksent. Voksent. Voksent.

Ok, så er jeg vist alligevel ikke helt voksen-i den voksne forstand!

Suling funderer på......

om man bliver klogere med alderen eller om man bare bliver lidt mere teflon-belagt og ligeglad? Er det sådan, at man, når man når en vis alder, begynder at lade sig nøje og stiller sig tilfreds med det, man nu engang har? Lægger stræbsomheden på hylden og længslerne i skuffen.....hvis man da overhovedet har flere af dem tilbage....Sorry, det var så din kvote længsel fra nu af er det 'the straigth and narrow'.

På en måde kan jeg godt leve med den hersens ro.....det er dejligt befriende at være ligeglad......og at acceptere nogle tilstande som de nu engang er..........faktisk ville jeg ha' ønsket, at mit overfyrre-jeg ku' ha' ført en fornuftig og opbyggelig samtale med mit 30-årigeunghårdtarbejdendemortilsmåbørn og lige noget efteruddannelses-jeg. Jeg tror jeg ville ha' fortalt hende, at hun skulle slappe lidt mere af, nyde nu'et lidt mere og ikke mindst ikke have været så kritisk over for sin krop.

Men den gang, der gik det huhejvildedyr over stok og sten og der var så meget, mit 30'er jeg skulle nå.......hun var godt nok begyndt at få åndenød, var begyndt at fantasere om tid og en time-out...til sidst ku' hendes sjæl nemlig næsten ikke følge med mere.....Hun begyndte at læse bøger som: "10 tanker om tid" og håndbøger om simple living. Hun storkede fra det ene til det andet og suplimerede lige med lidt powershopping ml. arbejde, hente unger og alm. kvalmende åndenød...Det hjalp også altid i fem minutter, den er dyre designertrøje hun lige nåede at hive ned fra hylden på sin vej......Men hun er lysår væk i dag.....Filmen knækkede og hun mistede fokus......havde bare konstant kvalme og kunne ikke finde sin hylde.........

Lyder jo så som om det så er det rene nirvarna i dag......Som om......for mit 40'er-jeg har også mistet. Gejsten, gnisten, drivet.......måske lidt af det. Lige nu i hvertfald.......men en ting er helt sikkert forsvundet: Drømmene.........Jeg ved hvad jeg kan få, jeg ved hvad jeg har at gøre godt med i det her liv.......Sgu da lidt trist egentlig........!