kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

15.8.06

Suslings kedelig.dk-nu med udfordringer

  • 6.30: Vågner op til......bla,bla,bla....
  • 8.00: Aha, udfordring: Skal man fortsætte med bare ben eller hoppe i strømpebukser? Stort dilemma! Mere dilemma. Skal det være den ene sorte nederdel eller den anden?.....Eller skal det være bukser og kan man i øvrigt gå med den samme bluse to dage i træk?
  • 8.30: Dilemma fixet! Strømpebukser! Er jo nærmest vintertilstande............
  • 8.40: Tænder computer. Stirrer på kedelig artikel....og bla,bla,bla,bla....
  • 12.50: Oh udfordring. Frisørbesøg! Altid sjovt.....bortset fra, at jeg gud dødme ikke kan forstå, at man tager 10 kilo ekstra på, når man sætter sig i en frisørstol.
  • 14.30: Tilbage på pinden. Er halvt igennem kedelig artikel....får lige en ekstra opgave og bla,bla, bla, bla......
  • 15.30: Oh udfordring! Skal lige have fat i nosser på bureau-mand, som har svinget helt vildt med armene over mig.......
  • 15.32: Uafklaret situation, men bestemt meget interesseret.....vil vende tilbage
  • 15.33: Sidder igen med kedelig artikel og bla, bla,bla, bla
  • 15.45: Aha udfordring! Er færdig med artikel, sendt signeret og leveret.........Hvad nu? Stort dilemma! Tid pludselig til rådighed til husmoderlige sysler........hmmmmmm, hvor skal tornadoen slå til? Sundhedskadeligt badeværelse, klamt køkkengulv....(sengetøj snakker vi ikke om lige nu!), opvask........kedeligt, kedeligt.....
  • 15.46: Dilemma løst! Opvask.....er sgu det nemmeste......Bla, bla,bla, bla......ZZZZZZZZZZZ

Sku' man få sig en elsker? Begynde at gå til bogbinding?Kræve forlængelse af sommertid og lyse nætter - ville klart sætte mit kryds på en, der gik ud med det valgprogram. Sku' man blive fatalistisk powershopper med kæmpegæld i millionklassen og et skab kun til sko? Sku' man fedte for, at der en, der gider tage en med på Galathea-ekspeditionen -ka' jo altid komme med som blind passager eller oppasser? Eller sku' man bare nedlægge veto mod kedsommelighed og indføre new speak begrebet stimulanssmæssigt udfordret?

1 Comments:

At 15/8/06 19:16, Blogger Lizelotte said...

En elsker ... sådan en HAR du jo allerede, Susling ... ham med den beluringsværdige rumpet... ;-)

Jeg synes du skulle gå efter forlængelse af sommertid og lyse nætter! Skriver gerne under på opstillingssedlen!

 

Send en kommentar

<< Home