Susling updater....
Sagde selvfølgelig ikke noget til Svoger.......Han ER voksen og ved hvad han gør.....han var faktisk rigtig i hopla og så bedre ud end han længe har gjort. Måske gik min bekymring også mest på, om han lod sig styre eller reelt havde hånd i hanke med tingene. Havde han så - hånd i hanke med tingene og så er jeg tilfreds. Dybest set er det vel egentlig også mig, der har et issue med Svigermor. Har jeg altid haft. I bedste tegneserie-stil. Næsten helt pinligt at indrømme. Men jeg synes, hun er en rigtig teflon-dame.....der er mester i at give andre skyldsfølelser......Suk......Hun er også typen, der siger man "blander sig" og "støber kugler", hvis man påpeger, at noget måske ikke er helt, som det skal være.......Selv har hun nu aldrig holdt sig for god til at kommentere eller tale grimt om andre........Selvfølgelig prøver jeg i den hellige families navn, at holde gode miner til slet spil..........det slette er så, at man reelt aldrig snakker om det som gør ondt eller er et problem............Den slags har det bedst med at ligge under guldtæppet og kommer man til at berøre noget, så hæver hun stemmen og snakker i en køre uden at trække vejret........bare for at få det hele viftet væk.
Sagen er bare den, at der jo er emner der gør ondt, er triste, sørgelige eller problematiske. Emner hvor jeg personligt synes, det er vigtigt, at man rykker sammen og hjælper hinanden. Kan man bare ikke rigtig få lov til. For det er hende, der styrer familien. Hende der skal sidde og trone i midten. Hende der ved det hele, men ikke deler det med andre. Hende der sårer mig dybt med sine udtalelser. Sin ubetænksomhed. Sin manglende respekt for, at andre måske har en anden version, end lige netop den hun ser.
Min mor var psykisk syg.....det var hårdt og det var til tider svært at håndtere. Svigermors svar på det var, at jeg nok skulle overveje at lade være med at få børn.......at jeg med andre ord var dårligt avlsmateriale.......efter den udtalelse, har det aldrig været det samme for mig. Jeg synes det var ufølsomt og ubetænksomt.........og noget der ikke bare kan tilgives........På den anden side er det også på tide, at jeg kommer til det punkt, hvor Svigermor bliver lagt på hylden.
Jeg kan ikke ændre på tingene. Jeg kan ikke lave hende om og jeg kan ikke agere efter de regler, der er etableret i den side af familien. Det er en anden familie end min. De har deres spil, deres issues og deres måde, at håndtere tingene på. Og hvis de synes, at det er helt fint som det er. Så dem om det. Får mig egentlig til at tænke på, de spil og regler, der er i familier generelt. Hvordan en hel familie kan rykke tæt sammen for at bevare et selvbillede, en selvfortåelse og hvor svært det er at sætte sig ud over. Hvordan man som voksen må kæmpe for at få skabt klarhed.....finde sine egne ben og sin egen sandhed.....nogle får det måske aldrig gjort, fordi spillet/sandhederne er så integreret i dem, at de slet ikke kan se, hvor usundt eller forkert det er. Alkoholikerfamilien, hvor alle omkring er medafhængige. Pædofælifamilien, der ikke kan bære den grimme virkelighed.........og så bare alle de almindelig familie, hvor der er skabt en fælles konsensus om, at sådan gør vi her.........Nå hvad fanden.......psykologer skal jo også tjene til dagen og vejen.......... Godt så: Op på hylden med dig Svigermor......så går jeg mine egne veje og passer min egen familie.........
Hasta La vista Baby!
2 Comments:
Føj for den lede en rå svigermorbemærkning, den om avlsmaterialet. Hun må jo mene hvad hun vil, men hvis det var mine potentielle børnebørns eksistens der blev debatteret, ville jeg nok stikke piben ind. Op på hylden med hende, hun fortjener ikke bedre.
Sikke en led bemærkning, for den er der ingen tilgvelse.
Hun skal ikke kun op på hylden, ind i skabet, med lås på og skyl nøglen ud i wc'et
Send en kommentar
<< Home