Susling er lidt rundforvirret på den voksne måde

Underligt, men jeg tror jeg har ramt det punkt i livet, hvor jeg definitivt føler mig voksen - som i Uffe Ellemann-voksen, som i slipover og pibetobak. Som i: "Ok Sus du har nu levet en solid portion af dit liv og den rest du har tilbage, kan du altså ikke bruge til at rende rundt og være rundforvirret og søgende længere."

Jamen hvad så? Jeg har alle dage været fortaler for friheden, været aktiv modstander af borgerligheden, sat åndelige værdier over de materielle f.eks. har sofapuder og matchende køkkenudstyr aldrig sagt mig det store....bevares ens omgivelser må da gerne være smukke at kigge på.....men at gøre det til sit livsindhold. Nej.........osv. osv. rebelskheden er vist ganske klædeligt, mens man er ung og livet bare ligger derude....Men hvilken åndelig habit skal man nu tage på, nu når man er blevet voksen? F.eks. når jeg går til de her jobsamtaler........Til tider har jeg følt mig helt ved siden af.....som om dem jeg snakkede med forventede noget helt andet, end det jeg er..........Jeg snakker hurtigt, jeg stiller spørgsmål, jeg joker (altså hvis det ligger for selvfølgelig).....Det er vist ikke rigtig voksent, vel? Jeg burde i stedet sidde tilbagelænet, tale med rooooolig stemme og når det rette øjeblik viste sig - hive pen og papir op af tasken og tegne indviklede modeller, som jeg omstændligt beskrev med en masse buzzwords.....
....Det er vist sådan noget, der er voksent, ikke sandt?

Jeg burde vist også holde op med at være så ærlig og direkte som jeg er. Burde i stedet stryge folk med hårene, lægge min empati på hylden og bare nøjes med reagere på det de siger, fremfor de signaler jeg jo også modtager........Bare lade folk snakke om vejr og vind og i øvrigt være bedøvende ligeglad. Det er vist voksent, tror jeg nok.....Altså det her med kun at kære sig om sig selv og sit......

Ja, jeg ved ikke. Andre mennesker ser jo så voksne ud. Jeg går i hverfald stærkt ud fra, at de er voksne. Måske er voksent noget med det her teflon-lag jeg skrev om i går.......Noget med ikke at tage tingene ind? Noget med at smide det indre barn ud? Ved det ikke? Der er i hverfald visse typer, der får mig til at formode det. De kolde kvinder i deres designer-tøj f.eks. De tripper bare derudaf uden at se til højre eller venstre. Uden at ha' øjenkontakt med andre. Uden at smile. Perfekte i alle henseender.........i hverfald uden på...De ser meget voksne ud på den alvorlige/rigtige måde.....

Også sådan en som Jesper Langballe.......meget voksen......på den uhyggelige måde. Han skræmmer mig virkelig......Her er en mand, der ikke går ind for menneskerettighederne. Kan blive aldeles sammenbidt over, at nogle stakkels flygtningebørn får lidt mere plads. Ingen følelser her. Kun faste indædte holdninger. Kun en tro og absolut ingen forståelse eller empati med noget, der afviger fra hans vej.........Det er sågu da voksent. Selv sad jeg og tudede som en pisket, da de viste et indslag med en libanesisk kvinde, der var blevet skilt fra sine børn.......Oh rædsel, det ville da være noget af det værste, der ku' overgå mig, at blive skilt fra dem jeg elsker allerhøjst på denne jord.....nå bisætning.

At være voksen. Det er vist også noget materielt. Veterancruiseren er med garanti ikke voksen. Det er sådan en statementbil på den sjove måde. Næh en sølvfarvet stationting med nummerplader omkring V eller X med barnesæder og gps....det er voksent. Realkreditlån og rentegaranti. Det er voksent.
Store flydesofaer og ikke mindst et sofabord. Det er voksent. Her kan min lille læderting og min Wegnerflyder altså ikke hamle op og så har jeg ikke engang et sofabord og kun én sofapude, som efterhånden ser lidt hærget ud. Suk. Samtalekøkkener. Vinreoler. Webergrill og udendørs grovkøkken. Voksent. Voksent. Voksent. Barnedåb. Kirkebryllupper. Skilsmisser og bodeling. Advokatbistand. Voksent. Voksent. Voksent.

Ok, så er jeg vist alligevel ikke helt voksen-i den voksne forstand!