kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

10.8.06

Susling stopper.....

.....med det her navlepilleri. Hverdagen er jo også kommet tilbage. Bare sådan fra den ene dag til den anden......i går ferie, idag hverdag........Ku' nu godt unde mig selv lidt mere ferie....sådan ferielimbostemning, hvor hele familien er samlet.....Nå men dagens dont er jo det, der driver hjulene rundt og min er, som sædvanlig, (gaaaaab) at skrive kedelige artikler.......(gaaaaaab).......må tænke penge,penge,penge,penge...Nå, men ellers byder livets gang i Lidenlund jo på den her skilsmisse i familien....og nu er det seriøst kogt op....nu kan de ikke engang bo under samme tag mere, men skiftes til at bo i huset med ungerne hver anden uge...Min svoger tager så ud til sin moar og bor i de uger og så er det, at jeg har brug for et råd. Hvor meget skal man engagere sig?........synes nemlig det med at bo hos moaren ikke rigtig lyder så godt.....Ringede i går for at høre, hvordan det gik og for at invitere Svoger til middag hjemme os hos......

Svigermor kogte helt op og begyndte at råbe op om, at det kunne Svoger sandelig ikke for, om fredagen kom den og den på middag og så havde hun planer i weekenden, så det var helt udelukket......Er det bare mig, men jeg synes altså det lyder underligt, som om hun disponerer over hans liv pludselig. Jeg mener manden er 40 år og far til 3 børn. Personlig ville jeg da som mor ha' sagt: Det lyder sørme fint, Svoger har brug for, at vi er der for ham som familie.
Under alle omstændigheder fik jeg My Guy til at ringe om aften og resultatet er, at Svoger kommer på middag i aften - han ku' nemlig godt.....(men My Guy kom lidt rystet ind bagefter og sagde en moaren sad og råbte i stuen, mens han snakkede med sin bror Svoger)..Spørgsmålet er så nu, om jeg skal sige noget.......en ting er jo den her skilsmisse, men når en 75-årig gammel mor begynder at disponere over sin 40 årige søn, jamen så har han ikke kun en men to kramper på nakken.
Ja hvad siger I?

8 Comments:

At 10/8/06 10:04, Anonymous Anonym said...

At det ikke bliver bedre hvis han i tillæg til sin mor og ex-kone får _også_ en svigerinde til at kæmpe om hans tid...

Forstår godt harmen - men som du selv siger, han er en voksen mand, hvis det blir' for meget for ham, må han vel selv tage kampen med moderen...

 
At 10/8/06 10:19, Anonymous Anonym said...

Ja. Han er en voksen mand. Og burde som sådan kunne værge for sig over for intrigante kvinder. Giv ham et tilbud om at I altid har "plads", hvis han har behov for at hælde sit hoved et sted.

 
At 10/8/06 11:28, Anonymous Anonym said...

Aii, sikke en gammel mokke, din svigermor! Men enig med ovenstående; stil jer til rådighed, og lad manden selv tage kampen med hans dominerende mor.

Stakkel mand.. men han kender hende jo. Mødre, om jeg fatter dem!

 
At 10/8/06 11:41, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

hej susling det kan vel ikke undre nogen at jeg synes som de oventstående,har trods alt gået i flinkeskolen hele livet. nej men spøg til side, svoger må gøre som han synes, synes du ikke?

 
At 10/8/06 11:58, Blogger susling said...

Ok, ville da ha' droppet samme kommentar til andre. Problemet er bare, at Svoger er lidt så'n passiv....ikke kedelig, ikke en tøffelhelt, bare lidt for meget Flinker-fyr, der er rigtig dårlig til at sige fra..fordi, nåh ja fordi han er flink (og forøvrigt en ret flot fyr, så jeg vædder på, at han er scoret inden for det næste 1/2 til hele år). Anyway. Jeg har kendt ham siden han var 17 og en lang lømmel af en teenager og nogle gange har jeg sagt noget til ham, hvis jeg synes, at nu blev det sgu' for broget...Som regel på oplæg fra ham...Han er nemlig også en meget snakkende mand - en rigtig historiefortæller - og når han har sagt noget, har jeg svaret. Tror som regel også han har lyttet...kan da i hvertfald se, at der efterfølgende er sket noget....Men jeg tænker stadig!

 
At 10/8/06 12:53, Anonymous Anonym said...

Familie er noget, man har i et album!

 
At 10/8/06 13:17, Blogger Lizelotte said...

haha, susling, din beskrivelse af ham er rigtig god - der hvor jeg får ham på plads er hvor du skriver, at han "er scoret indenfor det næste 1/2 til hele år" ... du skriver ikke at han vil score - det siger jo det hele ... :o)

Jeg synes det er vigtigt, at den af parterne du er i familie med ikke kommer til at føle at du har valgt side ... for den anden side... så ville jeg som søster (eller hvad det nu er) ihvertfald blive såret...

ellers enig med de andre kloge...

 
At 12/8/06 22:31, Blogger Lommen said...

@Lizelotte: Uh, fin detalje dér - godt set. Han lyder ganske rigtigt noget vattet. :-S

Men selv vattede mennesker må tage ansvar for deres eget liv...

 

Send en kommentar

<< Home