Susling stopper.....

.....med det her navlepilleri. Hverdagen er jo også kommet tilbage. Bare sådan fra den ene dag til den anden......i går ferie, idag hverdag........Ku' nu godt unde mig selv lidt mere ferie....sådan ferielimbostemning, hvor hele familien er samlet.....Nå men dagens dont er jo det, der driver hjulene rundt og min er, som sædvanlig, (gaaaaab) at skrive kedelige artikler.......(gaaaaaab).......må tænke penge,penge,penge,penge...Nå, men ellers byder livets gang i Lidenlund jo på den her skilsmisse i familien....og nu er det seriøst kogt op....nu kan de ikke engang bo under samme tag mere, men skiftes til at bo i huset med ungerne hver anden uge...Min svoger tager så ud til sin moar og bor i de uger og så er det, at jeg har brug for et råd. Hvor meget skal man engagere sig?........synes nemlig det med at bo hos moaren ikke rigtig lyder så godt.....Ringede i går for at høre, hvordan det gik og for at invitere Svoger til middag hjemme os hos......

Svigermor kogte helt op og begyndte at råbe op om, at det kunne Svoger sandelig ikke for, om fredagen kom den og den på middag og så havde hun planer i weekenden, så det var helt udelukket......Er det bare mig, men jeg synes altså det lyder underligt, som om hun disponerer over hans liv pludselig. Jeg mener manden er 40 år og far til 3 børn. Personlig ville jeg da som mor ha' sagt: Det lyder sørme fint, Svoger har brug for, at vi er der for ham som familie.
Under alle omstændigheder fik jeg My Guy til at ringe om aften og resultatet er, at Svoger kommer på middag i aften - han ku' nemlig godt.....(men My Guy kom lidt rystet ind bagefter og sagde en moaren sad og råbte i stuen, mens han snakkede med sin bror Svoger)..Spørgsmålet er så nu, om jeg skal sige noget.......en ting er jo den her skilsmisse, men når en 75-årig gammel mor begynder at disponere over sin 40 årige søn, jamen så har han ikke kun en men to kramper på nakken.
Ja hvad siger I?