Susling's kedelig.dk
- 6.30: Vågner til Københavns Radio. Noget med Ritts 5000 boliger til 5000 kr., en brand i Njalsgade og våbenhvile i Libanon. Konstaterer søvnigt, at sengetøj trænger til at skiftes. Vender mig rundt og lægger mig i ske med My Guy...hører nogen brase rundt ude i entreen...Skumfidus har lovet at købe mælk, fordi hun tog det sidste i går........krammer My Guy og forsøger at ignorere hys møgkatte, der hærger alt i deres nærhed...ignorering lykkes...krammer My Guy lidt mere..........
- 6.45: My Guy står op.....ligger og lurer lidt på hans bagdel....med et halvt øje... og strækker mig dovent i sengetøj, der trænger til at blive skiftet.
- 7.15: Kravler ud af sengetøj - der trænger til at blive skiftet - tager udslidt sweatshirt på og går ud og tisser. Stirrer træt på spejlbillede og griber briller.....opdager kattelort på gulvet. Tager kattelort med toiletpapir, smider kattelort i toilet. Vasker hænder igen og snasker ind til dækket morgebord med unger og mand.
- 7.30: Sikrer mig, at ungerne har husket nøgler, madpakker, mobiltelefoner og hovedet....minder også Sønnike om, at det er god idé, at tage en tykkere trøje på.....ser lissom lidt koldt ud udenfor.
- 7.40: Vinker farvel til unger. Komme i tanke om vasketøj i vaskemaskine.....slæber vasketøj tværs gennem lejlighed og hænger vasketøj op på altanen......
- 7.50: Konstaterer at My Guy er gået i bad........dropper selv tanken om bad og tager tøj på.....Morgen-tv kører i baggrunden.......tænker, at man ikke er helt 100 på, om man synes Jes er den mest kodyle morgenvært..........
- 7.55: Tager ud af bordet.........redder seng og konstaterer, at sengetøj trænger til at blive skiftet.......
- 8.00: Vasker mig, børster tænder og tager kontaktlinser på............
- 8.30: Vinker farvel til My Guy.....minder ham om at huske id:kort og nøgler......
- 8.35: Tænder computer.................
- 8.40: Stirrer på kedelige artikler........tænder smøg.........
- 12.00: Farer forvildet op, fordi telefon ringer. Gammelveninde 2 med franske aner er i røret......vil snakke.....snakker...snakker...snakker.....prøver forvildet at svare konstruktivt....er inde i kedelig artikel-univers......
- 12.45: Samtale afsluttet. Vender tilbage til kedeligt artikelunivers.....
- 13.05: Dørklokke skærrer igennem kedeligt artikelunivers......Sønnike er vendt hjem.....åbner, hilser.....lytter fraværende.....
- 13.15: Sidder igen med kedeligt artikel-univers......
- 14.30: ....bliver revet ud af kedeligt artikel-univers af telefonens kimen......My Guy's gammel, gammel, gammelven vil bare lige sige, at de godt kan komme til middag med andre gammel, gammel, gammel-venner......han vil snakke mere......snakker, snakker, snakker...prøver forvildet at svare....er inde i kedeligt artikel-univers....
- 15.00: Skumfidus vælter ind af døren......snakker, snakker, snakker ....og går igen.......
- 15.05: Tilbage til kedeligt artikel-univers......
- 16.10: Kommer forvildet i tanker om indkøb......sender besked til My Guy på MSN om lidt indkøb....
- 16.11: Ok fra My Guy......
- 16. 30: Sender kedelige artikler til opdragsgiver....plus besked om, at sidste kedelige artikel ankommer i morgen........
- 16.45: Sender cv og ansøgning - lavet i forvejen!
- 16.50: Sønnike kommer og brokker sig over, at han er sulten......Giver Sønnike en skål havregryn med mælk og hører på nyeste udvikling om WoW......prøver at "sparke" katte væk, der bilder sig ind, at de er sultne og at det er madtid.......
- 17.25: My Guy kommer ind af døren med indkøb. Sætter indkøb på plads......opdager at man nok bør aflevere ting lånt på biblioteket...........
- 17.40: Går på biblioteket sammen med My Guy.....nyder at blive luftet......
- 18.30: Sidder ved dækket bord og spiser aftensmad (katte er fodret)
- 19.15: Tager ud af bordet........sætter i opvaskemaskine......tænker på vasketøj på snoren og sengetøj, der trænger til at blive skiftet......ignorerer det.......
- Ser Nyheder imens...noget om Ritts 5000 boliger til 5000 kr. Brand i Njalsgade og våbenhvile i Libanon
- 20.00: Konstaterer at det sgu er lidt mørkt og at der er gået en pære i en af lamperne......
- 20.30: Skumfidusen skal ha' hjælp til lektier.....
- 20.43: Udskifter el-pære....
- 20.45: Tænker på sidste kedelige artikel........skubber tanken væk.......sætter mig med vattæppe foran tv...........
- Restscenarie: Minder Sønnike og Skumfidus om, at de skal børste tænder.......splatter ud under vattæppe foran tv.......farer på et tidspunkt forvildet op, fordi vasketøjet skal tages ned, lægges sammen og på plads......får måske også skiftet sengetøjet, måske, måske....får børstet tænder og taget kontaktlinser ud........og smatter sikkert sammen i sengen, hvor jeg ligger i ske med My Guy.............
hverdag.dk.............kedelig.dk..........gaaaaab.dk
4 Comments:
Men SÅ hyggelig... *GG*
Rart at læse at andre også har kedelige opgaver og trænger til at få skiftet sengetøj... har lige lavet en post om samme: Billedreportage af de ting jeg normalt IKKE viser på min blog...
Hæ - kan godt li' du lurer på Your Guys bagdel fra sengen - jeg belurer også jævnligt på samme vis .. dejligt at ha' en man gider belure :-)
Hvor er det dog fantastisk. Ingen rygklapperi her, men finder dit indlæg om din kedelige hverdag totalt lækkert at læse!
...læser i Suslings blog og kommer i tanker om eget vasketøj i maskinen
...putter det i tumbleren på grund af vejret og ser Jes an: Det er er ikke nemt at leve op til Meyerheim og Cecilie
...undres over de samme nyheder tidligt og sent
...overvejer at hoppe på fotoserien hos lizelotte om den imperfekte blogger
Tak for kikket :)
lupo, kom endelig forbi ... altid plads til en til hos livsnyderen ;o)
...skal i øvrigt ud med kameraet igen og finde FLERE imperfektioner - nu er der sq gået sport i det (og det er IKKE svært)!
Send en kommentar
<< Home