Susling er voksen og følsom
Dage der bare ruller afsted. Kedelige artikler, madpakker, unger sendt i skole, unger hjem fra skole, lavere temperaturer, regnvejr, lidt sol, interviews og nagende tanker, bekymringer, tvivl....
Får jeg nogen sinde et godt job igen? Jeg er træt af at være freelancer......Det har været det, jeg har skulle i flere år. Jeg havde behov for at være min egen herre. Føle fryden ved at hive opgaver ind.....lave dem, sende dem afsted, sende en faktura......Det har været berigende at være sin egen herre og det var noget, jeg intenst ønskede mig, dengang jeg var fastansat og timerne på jobbet med møder, deadlines, interne kampe, fedstspilleri og ligeglade kolleger åd store stykker af mig og min tid med ungerne.
Men nu er det nok. Nu er jeg træt.....Nu trænger jeg til møder, deadlines, interne kampe, fedtspilleri.......... Jeg trænger til Mus-samtaler, frokostordninger, kollegial sladder, den månedlige lønseddel, feriepenge, topskat, weekendtræthed, overarbejde, diæter fra forretningsrejser, stressede chefer, strategimøder, champagnen når en kontrakt er hevet ind, karrieudvikling, efteruddannelse, medarbejderseminarer, pensionsordning, at ku' brokke mig over mit job, at cykle på arbejde hver dag gennem den københavnske morgentrafik, morgenstress på badeværelset, daglig makeuplægning, overvejelser over hvad jeg skal tage på -hver dag, at dagene er tilrettelagt af andre, opgaver der kommer af sig selv..........Jeg er så klar til at blive lønmodtager igen!
Og jeg lover, at jeg vil blive jordens lykkeligste lønmodtager! Bare det ikke at skulle kæmpe for hver opgave. Bare det, at der hver måned ligger en lille kuvert med en fast hyre. Bare det, at det er de samme hoveder, man hilser på hver morgen. Bare det, at rammerne er faste og man så kan boltre sig inden for dem. Bare det, at jeg kan arbejde for, at tingene udvikler sig og også påvirke, hvad der skal ske.....sige til......sige fra.....især at sige fra......uden at det koster mig en krone........
Men lige nu er jeg bekymret! Tror folk, at freelance er en omskriving af arbejdsløshed? Er min alder i vejen? Tror folk, at man er gået i stå og er kedelig efter de 40? Jeg har da mødt mange i '30erne, der ligner og opfører sig som gamle mænd og kvinder. Som kun går op i ombygning af køkkener og omlægning af lån. Som ikke føler for deres fag. Som er brændt ud og er ligeglade....
Jeg er bekymret, fordi jeg pludselig føler, at ingen længere vil have mig og det jeg kan......Der er dage, hvor jeg føler, at toget er kørt forbi mig......At jeg aldrig mere vil blive ringet op af nogle, som siger: Ja, vi vil gerne tilbyde dig jobbet! Der er dage, hvor afslagene kommer i rap og hvor jeg tror, at det aldrig vil blive anderledes.......Sådan nogle dage er tunge......
2 Comments:
Jeg har freelance-opgaver....men mht.det andet evt. faste, så er det et faktum, at reklamefolk er utilregnelige....de siger det ene og gør det andet....Måske er der noget stadig, måske ikke....jeg er også træt af at hænge og dingle. Han får tommelskruerne på i næste uge og jeg skruer hårdt nu!
Øv Pusling, Giv mig lige hans nummer , så skal jeg eddermugme fortælle ham hvorfor han skal ansætte dig. op med humøret det kommer , det ved jeg bare. knuser
Send en kommentar
<< Home