kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

16.8.06

Susling spørger.....

er det bare mig........men det sker nogle gange, at jeg som lyn fra en klar himmel kan blive ramt af en følelse af ....ja, hvad skal man kalde det: opgivenhed, tristesse, the blues....-hjælper selvfølgelig ikke, at det ansigt, der stirrer mod mig i spejlet har et underligt hår, der får mig til at ligne en mellemting mellem en paddehat og et uglet får. Jeg er selvfølgelig ikke så overfladisk, at det hele sidder i håret, men foretrækker da til hver en tid at være smuk ked..............Nå, men nogle gange bliver jeg virkelig ramt af en følelse af "hvad nytter det?" "Er det bare så'n det skal være?" Er der virkelig ikke mere eventyr tilbage?" I rigtige elendige øjeblikke så tænker jeg: "Ok, og når du så har sat dig de og de mål og er nået her hen - som f.eks. at få mig en fast arbejdsgiver.....så sniger den rigtige lede sig ind. Tanken der siger: Ja og når du så sidder der med faste opgaver og lønsedler, så er det bare det samme........intet ændret ud over pengene."

Når jeg bliver ramt af den slags følelser, så begynder jeg at kæmpe med mig selv.....Tænker, at det edder maneme skal være løgn, at jeg sådan skal rende rundt og hænge med mulen.......svælge hen i selvynk og elendighed.....Så griber jeg langt ind i mig selv og hiver den lille forkælede og forventningsfulde pige frem.....hende med alle stjernenykkerne og selvopfundne danseshows for forældre. Hende der drømte store drømme og altid har været sikker på, at hun fortjente månen og stjernene....og når hun ville ha', så fik hun......Og når hun præsterede, så lyttede verden.......Jeg tror personligt, at vi alle har sådan en lille dreng eller pige inde i os.......og den store kunst er, at huske på hende/ham. Huske på de følelser, fornemmelser og forventninger man havde dengang........hvor tiden var uendelig, muligheder mange, drømmene store og nu'et var en evighed........

Når jeg har været ovre at råbe af modefrisøsen og forhåbentlig igen er blevet en smuk ked......så tror jeg faktisk jeg vil bruge resten af aftenen på, at genfinde min personlige lille indre pige........så verden igen bliver smuk og sjov. Håber meget I andre vil gøre det samme.

4 Comments:

At 16/8/06 17:03, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

okay susling, er det pandehåret? sådan en mode-fucking-sør, håber han kan udrette noget godt og kreativt af de tilbageværende lokker. Der er ikke noget værre end dårlige hårdage: knuz

 
At 16/8/06 17:39, Blogger susling said...

Åh Flinko...du har sgu altid forstået mig....knuz igen

 
At 16/8/06 18:00, Anonymous Anonym said...

Jørgen Ryg havde en monolog, hvor han snakkede om kvinder, der er blevet klippet forkert i nakken. Hør den Susling, hvis du kan finde den - den er så sjov :-)

 
At 16/8/06 21:23, Blogger susling said...

@ella, den må jeg finde...kvinder og dårlige hårdage....helvede på jord og dybest set også morsomme

@Busterbabe....pengene er og gør meget...men det er ikke kun det...mere noget med at finde det, der giver mig kicket og grinet, udfordringerne og glæderne....desværre har jeg været så længe på arbejdsmarkedet, at jeg har mistet nogle af mine illusioner og det er faktisk sådan, at jeg kan lugte en nedtursarbejdsplads, så snart jeg træder ind af døren....kan næsten forudse, hvad de, der har man til interview, vil sige og gøre....meget deprimerende...Så please noget grin, noget drama, noget udfordring, noget ekspansion, noget hvor jeg kan ånde....!

 

Send en kommentar

<< Home