Susling tager et nostalgitrip

Sagen om Natascha Kampusch
fik mig til at søge til kilden for at læse historien direkte.
Ikke at jeg kendte til hendes forsvinden, som jeg synes er helt forfærdig, men det at læse hendes historie og høre det østrigske sprog igen sendte mig på en surftur og pludselig faldt jeg over min egen barndom.
Erindringerne væltede op i mig og jeg ku' dufte den friske bjergluft, huske turene i skoven efter blåbær og svampe. Det sted jeg boede og min gamle skole.
Området hvor jeg tog på mange ture.
De særlige begivenheder, som blev gentaget år efter år og gjorde stort indtryk på en lille bitte pige som mig. Det tøj jeg gik i.

En dag vender jeg tilbage.

En dag vil jeg vise mine unger, hvor de og jeg også kommer fra. Men jeg fortryder ikke et sekund, at jeg valgte at blive dansk. Og jeg er glad for, at jeg, med mine to nationaliteter, havde muligheden for at vælge. For selv om jeg godt kan harcelere over Danmark lige nu, så er det trods alt her, jeg hører til. Det andet var bare en parantes i mit liv. En lille del af min historie, som jeg aldrig har dyrket særlig meget. Et lille koriosum som jeg faktisk kan bruge i dag. F.eks. hvis et job krævet udenlandserfaring og kulturel forståelse......og sprogkunnen udover det gængse.......Auf Wiederschaun meine liebe Freunde.....Bis bald!

Update: Glemte lige maden.....hvis det ikke er erindring, så ved jeg ikke hvad erindring er:

Knödel

Bienenstich (en fantastisk kage som jeg nok aldrig glemmer!)

osv.osv.osv............

Ps. Gad vide om en eller anden vildfaren germanersjæl har sneget sig ind.....???