Susling om at høre

Nogle gange er det svært at høre, hvad man selv tænker. F.eks. havde jeg en lettere grotesk dag i går, hvor jeg som sædvanlig skulle fixe de kedelige......Startede sådan set ok, bortset fra, at jeg næsten ikke kan bære mere kedelige tekster p.t. Men jeg måtte jo til det.....pengene skal jo komme et eller andet sted fra.......

Kl. 11.00 ringer en morderlig frisk TDC-mand på døren.....vi skal igen skifte udbyder.....Kors hvor er han frisk. Han roder, han larmer, han fiser ind og ud af døren....ringer på dørklokken.....ringer på fastnettelefonen....om jeg ikke lige kan komme ned og låse ham ind af forskellige døre i kælderen........Styrter rundt med et lille instrument, der hyler......glemmer instrumentet, der hyler i en konstant monoton toneart, så jeg næsten tror jeg har fået tinnitus....imens kører gårdmanden rundt med noget, der nærmest lyder som et markedredskab og det gør han i sådan ca. 3 stive timer. TDC-manden vil åbenbart heller ikke stoppe.........Sønnike har en ven med hjem, de spiller WoW og playstation - det støjer.......Gårdmanden kører rundt på markredskabet.....TDC-manden spurter rundt med sit lille hylende apparat........kl. ca. 15.00 giver jeg op, smækker benene op på bordet og stirrer ud i luften,mens jeg pulser smøger.....Hvad kan en kvinde ellers gøre?

Oveni det så synes jeg, at byen støjer......Mågerne skriger, vandet plasker, bilerne dytter, folk råber på gaden, kirkeklokkerne kimer, der er udrykninger, motorstøj.........Av mine ører...............!

Og det eneste, jeg virkelig godt kunne tænke mig er, at høre mine egne tanker, så jeg kan finde ud af, om jeg overhovedet tænker noget fornuftigt...........

Men nu har jeg faktisk fundet en løsning.

Hver morgen, når alle er sendt ud af huset, sætter jeg mig op på min gamle damecykel, hvor gearne lever deres helt eget liv og skifter som det passer dem og så træder jeg godt til i pedalerne............Wuish.......til jeg kommer til Amager Strandpark........sådan ca. midt på strandparken ude ved vandet, er der en lille badebro, der går et langt stykke ud i Øresund.

På badebroen er der en bænk. Der sætter jeg mig og omkring mig er der så stille, så stille.......på det her tidspunkt og med de temperaturer er der kun enkelte joggere, en ihærdig bader.......nogle få, der sejler stille forbi i havkajak. Der er så stille, at det eneste jeg kan høre, er vandet der klukker, svage lyde fra både langt ude i Øresund......Under mig kan jeg se småbitte vandmænd goble afsted....en edderkop spinder optimistisk sit spind her sidst på sæsonen..........Og så er det, at jeg kan høre mine egne tanker.

I dag synes jeg så, de var lidt dumme, lidt forvirrede at høre på........lidt for mange minder og sørgmodighed.......Og sørgmodighed er bare det sidste, jeg gider lige nu.....heldigvis kan man jo så bare hoppe op på cyklen igen......spurte tilbage langs strandens stisystem og så rammer støjmuren igen.....

Men turen, den er fremover fast inventar kom regn, kom sne, kom slud!