Susling om at blive set
Uden at skulle være den store lommefilosof, så har jeg en teori om, at noget af det vigtigste for os mennesker er at blive set. "Se mig!" råbte ungerne til mig, da de var små og hang med hovedet ned af i en stor og farlig klatrelabyrint. "Se min tegning,mor. Er den ikke flot?" Se mig, se mig. Vis mig, at du kan se mig......!
I dag gik jeg forbi en hjemløs, der stod og solgte HUS FORBI.....Jeg havde ingen penge i pungen, så jeg ku' ikke lægge de sædvanlige småmønter ,som jeg plejer....gi'r mig altid dårlig samvittighed, når jeg ikke kan. Især hvis jeg, som i dag, er på vej ind i en butik for at købe noget.....
Da jeg kom ud af butikken igen, var min cykel blev fuldtstændig spærret inde af "blondinecykler" smidt hulter til bulter. Jeg rykkede lidt hist, skubbede lidt pist og satsede på, at jeg kunne klare mig ud af kaoset. Imens stod den hjemløse unge fyr og fulgte opmærksomt mine anstrengelser. Tilsidst illede han hen og begyndte, at skubbe nogle cykler til side, så jeg kunne komme ud. Og hvad siger jeg, stor idiot som jeg er: "Jeg har desværre ikke nogen penge!" Jeg ku' ha bidt tungen af mig selv og jeg skammer mig stadig over det......Han var jo bare en helt almindelig hjælpsom ung fyr, der ville hjælpe en dame i nød. Lige i det jeg sagde det med pengene, gik der et gip igennem ham og han for væk...........Så hjalp det ikke særlig meget, at jeg bagefter råbte: "Mange tak for hjælpen, du!"
Jeg havde jo netop ikke set ham som en person, men som en HJEMLØS TABER...........Føj.....Og jeg som ellers roser mig af, at være god til at se andre......og til ikke at dømme ud fra fejltrin, manglende økonomisk formåen, uopdragenhed osv. osv. Dybest set synes jeg jo, at vi alle fortjener, at blive behandlet med respekt........Børn, arbejdsløse, rygere, overvægtige, alkoholikere, sindslidende, ekspedienter, receptionister, flygtninge, 2.gere, kantinefolk, taxachauffører, postbude osv. osv.
Jeg synes, man skal se mennesket først og så kan man da altid tjekke visitkortet bagefter, hvis det absolut skal til..............Men øv.........dumme, dumme mig!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home