kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

30.6.06

Susling er glad......

jov, for der er da så meget at være glad for:
  1. f.eks. at jeg ikke er på Roskilde-festival. Har selvfølgelig været der. Mange år i træk faktisk, men det var før det blev en stor legeplads. Den gang dimsede man bare afsted sidst på eftermiddagen fredag, købte billetten ved indgangen og levede i smat tre dage i træk. Når pengestrømmen tørrede ud søndag, samlede man flasker og fik så lige reddet sig nok til lidt mad og en togbillet hjem. Meget rock'n'rollet nu jeg tænker mig om. Fik mig nogle pænt cool musikoplevelser, men nåede også en gang at se saniteten indefra. Lå sammen med 10 fulde delirende svenskere..meget interessant... eller det ville det have været, for jeg havnede der, fordi en eller anden havde tilbudt mig en joint (hold kæft, hvor var den stor) og den gang var jeg jo ikke så klog, som jeg er nu. Så jeg sagde tak som byder og blev så skæv, som jeg aldrig har været i hele mit liv. Faktisk var det så galt, at jeg bildte mig ind, at alle mine kropsfunktioner satte ud - undtagen min hørelse- og My Guy måtte slæbe mig gennem mudderet hen til - ja saniteteten, hvor jeg så ku' lige og lalle....Ok, efter det stoppede jeg både med det ene og det andet......Så man kan sige, at det er dejligt og noget man kan være glad for, at man ikke gider det skidt mere....Synes nu stadig, der er mange gode bands...men mor her foretrækker luksus og så sidder hun forøvrigt med et kæmpe herpessår, så hele den ene side af ansigtet er hævet op...skutte meget rock-chick der.
  2. og når det er sagt, så kan jeg jo være glad for, at jeg i min høje alder er blevet aldeles til jazz og derfor skal ind og se Brad Meldau -under ordnede forhold iført pænt tøj til den tilstundende Jazz-festival
  3. og så kan man jo i princippet være glad for, at Basso og Ulrich er smidt af Tour'en i år, så man ikke skal henslæppe sin tid foran tv'et...også selv om jeg i år havde set frem til oprejsning og fornyet entusiasme for denne elegante sport
  4. Sidst men ikke mindst kan jeg være glad for, at det her herpessår hamrer løs og kroppen er aldeles infektiøs, fordi så har jeg en god undskyldning for ikke at skrive de kedelige tekster, som jeg sku' ha' afleveret i dag og kan slippe for at husmore rundt med guldskruppen.......
Aaaaaaaaaaah...

Susling spørger...

jeg har nemlig læst et sted, at den quiz der lige nu hærger blog-land, planter "trojanske heste". (Og faktum er i hverfald, at mit mail-program er fucket up....Heldigvis "haben wir metoden" til at fikse den.)
Men er der andre, der har fået problemer med deres computer efter det her quizstads?

28.6.06

Susling - en blogger

Det her er et af den slags indlæg, jeg egentlig fra start af ikke havde tænkt mig at skrive. Med min blog har seg som udgangspunkt ville skabe mig mit eget univers, hvor folk var mere end velkomne til at læse med. Men lige så meget velkomne til at lade være. Hvad der sådan generelt foregik i blogosfæren syntes jeg var interessant og da klart værd at følge, men jeg syntes ikke fra start, at det nødvendigvis havde så meget min hverdag at gøre.....Jeg havde bare lyst til at blogge, fordi jeg syntes, det var et spændende medie og det også mediemæssigt var lidt ubetrådt land for mig....

Efterhånden er jeg kommet på andre tanker.
  1. Først og fremmest er det dejligt, at føle at andre gider læse med og gider bruge tid på, at lægge kommentarer hos mig. Kommentarene får mig til at tænke og rent tekstmæssigt synes jeg kommentarene skaber ekstra dimensioner til en eksisterende tekst.........Man går på en måde fra en endimensioneltekst til en flerstrenget....Det er da fantastisk spændende.
  2. For det andet er jeg seriøst kommet til at holde meget af forskellige bloggere. Jeg synes, at det er en fantastisk gave, at får lov til at se ned i deres hjernekister og følge med i deres hverdag, deres bekymringer, deres kampe, deres glæder, deres forskellige overvejelser osv. Måske har jeg selv været, der hvor de er. Måske er jeg først på vej derhen eller jeg kan møde dem præcis der, hvor de er. Uanset hvad er det dejligt.
Derfor bliver jeg sågu da også ked, når jeg pludselig er vidne til perfide og nedladende bemærkninger hist og pist, som jeg har været de seneste par dage. Hvorfor nu det? Har man noget at sige, fint. Har man noget begavet at sige, endnu bedre, kan man argumentere for sin uenighed i noget- også godt.....men bare at lægge kedelige/triste/ondskabsfulde bemærkninger rundt omkring (nogle gange anonymt), det forstår jeg ikke. Jeg ved, at der er et begreb, der hedder Trolls inden for internetverdenen. Det er mennesker, der lægger små lede eller destruerende bemærkninger rundt omkring på forskellige forums..måske er det, det der også er på spil her?

Under alle omstændigheder så har jeg svært ved at se, hvorfor man skal udspille sin egen indre frustration over for andre i cyperspace....Er det også noget de forskellige gør i deres almindelige ansigt-til-ansigt-hverdag?

Jeg mener helt klart, at der ikke er noget, der er tilladt et sted og ikke et andet. Blogosfæren er lige så meget det virkelige liv, som det virkelige liv er, og uanset hvad, skal man stå til ansvar for sine handlinger og holdninger begge steder. Man skal også overholde visse anstændighedsgrænser og alm. moral. Overholder man ikke det, så ødelægger man det for sig selv og vigtigst af alt for andre, der får rigtig meget ud af at blogge.....

Det var bare det jeg ville sige...

26.6.06

Suslings Sønnike quizer

Sønnike vil også være med! Hans quiz

Susling goes Quizling

Go Quizling!


Tag denne quiz, hvis at du gider! Og vind min totale anerkendelse og tre flasker atmosfærisk luft!

Susling siger.....

...når ting bliver væk, så er de væk. Da ungerne var små og de havde fået fingre i noget, det ikke var så godt, at de undersøgte nærmere, sagde jeg altid:"Hov, pist væk!" (Og skyndte mig at gemme det). Det blev efterhånden et etableret faktum hos dem, at ting nogle gange bare forsvandt. "Hov, væk!", sagde Skumfidusen, når hendes sutsko var forsvundet i børnehaven eller der var noget andet, som hun ikke kunne finde. Væk var væk. Basta! Min salig mor havde sin egen udlægning:" Susling, du kan lige så godt lade være med at lede efter noget, der er blevet væk. Det er spild af tid og ved du hvad, pludselig dukker det op
igen, når man mindst venter det! (Hov, snød hun mig?)

Jeg er ellers en god tingfinder. I mine meget unge dage havde jeg en stor og dejlig og meget klog hankat. Den havde for vane, når den synes det var på tide at få sig noget morgenmad (og jeg derfor skulle vågne), at skyde ting fra mit toiletbord over på en elovn. Det gav sådan et ordentligt klunk hvergang. Nu er jeg en syvsover og jeg kan sove fra det meste. Så som regel fik den skudt temmelig mange ting afsted med poten, før den elendige madmor (mig!) vågnede. Det betød selvfølgelig, at jeg manglede pænt mange ting, når jeg skulle gøre mit morgentoilette....Jeg udviklede derfor en slags ballistisk evne...for at finde tingene måtte jeg nemlig udregne kattens skudbaner....Det er jeg altså virkelig god til i dag. Jeg har også udviklet en teknik, der hedder:"Hvor var du sidst?" Det gælder både ungerne og også mig selv til tider...jeg er nemlig nogle gange, sådan en simultan-tænker, der planlægger noget andet, mens jeg er i gang med det første. Det kan give absurde resultater som, at jeg f.eks. lægger en gaffel i køleskabet og brien i bestikbakken - har jo travlt, ikke! Lige den kan jeg selvfølgelig hurtig fikse...men med de mere tricky ting, så skal der hårdere metoder til og derfor har jeg udviklet evnen til deduktion."Hm...jeg stod her, da jeg gjorde det, derfor har jeg nok gjort sådan....og derfor må...Aha, der var det!"

Nu er det så sådan, at to af mine bh-er og en læbeblyant er forsvundet og jeg kan bare ikke forstå, hvor det er blevet af?! Og jeg er ærlig talt lidt i tvivl, skal jeg vælge metode 1: Væk er væk. Basta! Metode 2: Ting dukker altid op, når man ikke leder efter dem eller Metode 3: Jeg deducerer mig frem til det forsvundne............Ku' selvfølgelig også bare acceptere, at jeg måske har fået drillenisser.

25.6.06

Susling rejser tilbage i tiden

I dag har jeg tilbragt det meste af min dag på middelaldermarked på Esrum Kloster. Og jeg elsker det. Jeg elsker stemningen, musikken, håndværket, stofferne, smykkerne, maden, krydderierne, våbenvidenskaben, kampteknikkerne, kvindernes dragter, måden nogle af dem slynger et tørklæde om hovedet, måden bælterne sidder, kjolernes folder, de naturindfarvede stoffer, væverierne, krydderurtebrugen, træskærrerarbejdet. Osv. osv.

Jeg elsker at falde i snak med de dedikerede mennesker, der forsøger at genskabe den tids videnskab og teknikker......Det er levende arkæologi....Snakkede f.eks. med nogle, der havde sat sig grundigt ind i munkenes ølbrygningsteknik.....meget spændende at høre om forskellige former for malt - noget med nogle forskellige risteteknikker og om brugen af humle og forskellige krydderiblandinger.

Snakkede med en anden om indfarvningteknikker (stof) og andre igen om amuletter og besværgelser......Elsker i det hele taget historiens vingesus.......jeg har vandret rundt på gamle borge, i Lejre, på Frilandsmuseet. Brugte en gang en hel sommerferie på at gennemlæse: "En landbokones hverdag". En bog jeg virkelig elskede, men som desværre kun var til låns, og jeg har endnu ikke kunne opdrive den.......

Elsker også at tage til Middelaldercenteret på Lolland eller bare rejse 60-70 år tilbage i tiden og tage til Holbæk Andelslandsby.....Der er noget ved det oprindelige, der fascinerer mig dybt. Jeg ved, at der findes foreninger, man kan gå med i. Så kan man kaste sig ud i sin fascination og lege med........så f.eks. en af vores venners ven, der stod og legede krigskarl med store sværd...men jeg må indrømme, at jeg listede mig forbi...for jeg havde ikke lyst til at gi' mig tilkende...synes egentlig, at han var lidt fjollet...(men det har jeg nu altid synes han var..han bekender sig til asetroen og har nogle underligt døde øjne...så så I mig liste videre som Sorte Klat!)


Og lets face it havde jeg levet den gang, så var jeg sågu død nu.......enten i barselssengen, fordi jeg bare bliver så hamrende let gravid, eller af blodforgiftning eller en anden infektion - fik f.eks. en gang en byld i røven (altså helt seriøst!), som var ved at slå mig ihjel. Jeg blev hasteindlagt, kom i fuld narkose, blev akutoperet, var indlagt og på morfin i flere dage (det var ikke sjovt!) og havde hjemmesygeplejerske en hel uge efter....Jeg siger jer: Jeg ville være kreperet i gamle dage! Og havde jeg så overlevet alskens dårligdom, så ville jeg sidde her nu med gråt hår, ingen tænder og halvblind, fordi jeg med alderen er blevet både nærsynet og langsynet. Så tror egentlig bare jeg vil nøjes med at lade mig fascinere på sidelinjen og i øvrigt nyde, at vi kan så mange ting i dag............Hm tænker lige: Måske ku' man spinde en fin tråd....og mødes på halvvejen med nogle ting? Fortid og nutid? Skal lige tænke...!

God aften til jer!

23.6.06

Susling er lissom gået i død

....jep.....burde jo virkelig ha' noget på hjerte, men der er gået tanketomhed i hovedet. Ikke at livet er smoothe......næh, nej, selv om der er stilstand, så ved jeg, at der altid hopper en eller anden trold op af æsken...Det er også, derfor jeg bekender mig til stoisismen.....Stoikeren tager livet forlods......Det betyder, at man starter dagen med alt det, der kan gå galt og så kan man jo i princippet kun blive positivt overrasket...smart, ikk' sandt!

My Guy siger, at jeg til tider kører den lige lovligt langt ud - nogen kalder det at male fanden på væggen-men det insisterer jeg på, at jeg ikke gør. Får jeg ret, kan jeg altid råbe: "Der kan du bare se, hvad jeg sagde!" Får jeg ikke ret, så lader jeg da bare som ingenting og begynder han at køre på mig, så siger jeg:"Skal vi ikke kysse lidt?" Han æder den næsten hver gang...hø..hø..mænd! Vi havde forøvrigt et vildt skænderi forleden dag. Kan vitterlig ikke huske, hvad det gik ud på, men vi råbte og vi skreg og Sønnike gik som sædvanligt ud af stuen med et træt udtryk i ansigtet. Pludselig tænkte jeg: "Jamen hallo, sku' vi ikke bare være venner?" Og det sagde jeg så til ham:"Pus, jeg gider ikke at skændes og du ved ligeså godt som mig, at vi skal være sammen resten af livet, så skal vi ikke bare lade den (kan stadig ikke huske, hvad det var) ligge?" " Jov," svarede han og så har vi kysset lige siden......smart, synes jeg selv. Og så nåh ja, så har jeg været til fodmand....altså det kan anbefales.....fødderne bliver som skyer og så ville jeg forøvrigt ønske, at min søde, kære fodmand holdt op med at hænge ud med østeuropæiske kvinder fra et katalog. Han bliver så ked af det, når de røvrender ham og egentlig synes jeg da godt, at han burde kunne score sig noget alm. dansk kørvel, altså han ser jo ikke super ud, men for fanden, hvor er han sød og intelligent og kærlig og så tosset ser han da heller ikke ud. Hvad har han egentlig gang i? Og så, nå ja, så har jeg lige været til møde om nogle nye opgaver...gik helt fint...og så er der jo også ham der sagde: "Lad os snakke seriøst efter sommerferien.....(Suslings jobsituation I ved).....Så deet..!

21.6.06

Susling -jordens sureste kvinde

Jamen, halli, hallo.....synes jeg udvidede selvangivelser og årsregnskaber er fede? Synes jeg liv-på-alternativ-måden er fed? Synes jeg telefonrunder for at skaffe evt. fremtidige opdragsgivere ind er fedt? Gider jeg overhovedet forholde mig til fejl på fakturaer og i det hele taget fakturaskrivning, hva, hva? Synes jeg, det er fedt, at få at vide at "nu skal jeg holde en god lang sommerferie og så snakker vi seriøst sammen i starten af august" er fedt? Synes jeg lige nu overhovede, at noget er fedt - udover min mave, lår, overarme og numse? For fanden i finkhullet, nej da! Jeg er sågu da en mental blondine og den slags skal kun forholde sig til sko, tasker, blomster og krydderurter, hvidvin og hvornår man kan rede sig noget sex.........!!!
Fan'me fisme fløjtme..............!!!

20.6.06

Susling tænker tasker

Seriøst: jeg elsker tasker - og sko selvfølgelig! Dybest set ikke den store overraskelse, vel?! Min simple chick-filosofi er: Med de rigtige sko og den rigtige taske kan man sågu da komme langt med et par H&M-habitter. (I må gerne citere mig!) Ok, I tænker sikkert nu: "Tænker det her kvindemenneske aldrig dybe tanker?" Og til det kan jeg kun svare: "Selvfølgelig! Selvfølgelig gør jeg det, men man kommer gladere gennem livet med et par overspringshandlinger eller -tanker". Oooooog så er det så nu, at jeg har gået og tænkt lidt på tasker. Absolut ikke på må-ha-måden, nej, nej.....man kan selvfølgelig altid ønske sig flere, men hallo......vi snakker simple living som trend, ikk'!

Nej, det jeg har tænkt over, er i virkeligheden indholdet af tasker. Indrømmet ikke den helt store tankegang....og så alligevel.....For ser jeg ned i mine egne tasker, så tænker jeg: "Kors, mand, hvad er det egentlig jeg slæber rundt på.......kan jo aldrig finde en dyt.....det hele er begravet i gamle bon'er, plastikposer, underlige brochurer, postkort, sjove reklamer, gamle busbilleter, tomme cigaretpakker, benadryler, menstruationsbind (Kvinde vær beredt!), skrivepenne, papir, pung, lille holder til alle kreditkortene, hårelastikker, 3 lightere, cykellygter, et brev blomsterfrø (reklamegave), cigaretskodder, madopskrifter fra diverse supermarkeder (laver bortset fra det aldrig mad, men altid rart at ha', hvis man sidder fast i en elevator) nicoretteinhalatorer, nicorettetyggegummi (en dag holder jeg jo op- og i øvrigt rart, at ha' hvis man sad fast i en elevator), et udprint fra Kraks vejviser,underlige små papirlapper med ulæseligt nedkradsede mailadresser, mobilen, make-up, ungernes tandlægekort, nøgler, taxaboner, bestyrelsesreferater osv. osv.

Da børnene var små, var det endnu værre. Så lå der også ispapir, sten, plastikpistoler, barbiekluns, en toiletrulle (Kvinde vær beredt!), bleer, engangsvaskeklude, sneglehuse, ølkapsler, tilsnaskede servietter, små matchboxbiler, kinderæg-plastikdimser, dét Sønnike havde snuppet med hjem fra børnehaven lige den dag og som skulle transporteres tilbage dagen efter, lyserøde hårspænder, breve jeg skulle ha' postet osv. osv.

Kort sagt: Hvorfor slæber man konsekvent og konstant rundt på en lille skraldespand, når man ellers går så meget op i at se godt ud? Kan da huske, at Emma Gad har skrevet: Rens tasken dagligt og dup den med parfume.....Så hvad sker der lige her? Er jo på mange andre måder ellers sådan nogenlunde ryttelig.Er mine tasker dybest set et udtryk for mit indre kaos? Og hvorfor har det kaos varet lige siden, jeg begyndte at gå med tasker? Og hvorfor har jeg det så underligt, når jeg er taskeløs? Læste engang, at når kvinder holder op med at gå rundt med deres taske, så var det udtryk for sindsyge...........!!!!! Sidder sjælen med andre ord i tasken???

19.6.06

Susling sprogjammer

Fik uventet besøg af Gammelveninde og denne gang havde hun ikke Hunnie med, men Den dejlige Datter. Bortset fra, at der så lige gik lidt fest i den igen og jeg var som bekendt festet pænt ud, så var det jo et dejligt gensyn. Skumfidusen var helt lyserød i hovedet af lykke, sad bare og stirrede beundrende på Den dejlige Datter, der er sådan cirkus 7 år ældre end hende. Og der blev snakket, ævlet, kævlet osv. osv. Og det fører mig så frem til dagens betragtning:

Vi sidder der i en lykkelig summesnakketilstand og pludselig siger Den dejlige Datter noget. Jeg kan tydeligt høre, at hun siger noget. Det lyder absolut som en sætning og også en dansk sætning. Jeg kan bare ikke tyde, hvad hun siger. Sidder derfor lidt og funderer på, om min fremskredne alder nu har sat sig på hørelsen og vil jo bortset fra det ikke sidde og sige:"Af' fen en?" på dronningemåden.

Heldigvis siger Gammelveninde: "Hvad siger du? Forstod I det?" Vi ryster på hovedet. "Forstod du det, Skumfidus?", spørger Gammelveninden herefter min datter. "Selvfølgelig," svarer Skumfidus og gentager det Den dejlige Datter sagde. Og den lader vi så stå et øjeblik! For selvfølgelig. Skumfidusen er også mester i at sige ting, jeg ikke forstår......hun mumler, trækker ord sammen, snapper endelser af. Og sådan må det jo på sin vis være.

Min pointe er nemlig: Sproget skifter......det lever og det ændrer sig hele tiden. Tænk bare på, når man ser gamle klip fra 1970'erne og 1980'erne. Folk lyder næsten affekterede...Hver gang tænker jeg: "Talte vi virkelig sådan?" Men det har vi jo gjort. Tænker også på min morfar, der talte Bre'gadedansk. Han sagde f.eks. ma'pakke og cikel....jeg væltede mig rundt af grin hver gang og råbte:"Morfar altså!"

Og så er det jeg gerne vil rulle den sidste del af min pointe ud:
For tænker jeg efter, kan man godt blive ramt lidt af rædsel. En dag vil jeg være sådan en gammel hejre, der render rundt og taler gammeldags! OG I ØVRIGT IKKE KAN FORSTÅ ET HAMMERSLAG AF, HVAD DER BLIVER SAGT TIL MIG! Jamen perspektiverne, venner:

Susling på plejehjem. Plejedame kommer hen til mig bøjer sig over mig og siger:
"Bazzhemhsda,mdnwweifnecn, lille fru Jodlio."
"Af'fen en fisk," vil jeg så svare.
"Bazzhemhsda,mdnwweifnecn, ikke lille fru Jodlio!"svarer plejedamen.
Mig: "Jamen, jeg skal bare ha' skiftet bleen, tak."
Plejedame:"Nej, nej, nej Bazzhemhsda,mdnwweifnecn, fru Jodlio!"
Mig:" Bleen, bleen...jo, jo...bleen!"

Med mindre de selvfølgelig til den tid har indført små robotter, hvor man trykker på fem taster og så bliver der taget kærligt hånd om en, eller som jeg læste forleden: Fremtidens ældre skal klare sig selv, når de kommer på plejehjem. Personalemanglen til den tid vil være alt for stor. Hvis det bliver sådan, så vil jeg saftsuseme, edderbrodereme på plejehjem med Gammelveninden. Hende kan jeg i det mindste forstå.

Susling slår til igen på blondinefronten

Sorry er kommet til at pille ved teknikken og nu er det gået helt i spas.....et eller andet med kommentarfunktionen...........Har sågu da også følt mig lidt småforladt på det seneste uden alle jeres fine bemærkninger. Tænkte så, at det nok bare var mig der var kedelig....Hø,hø........og så er det bare en cool lille blondine-finte.......Uargh.....må lige arbejde på det.......:-/

og ps. Nej dette er ikke en slags blondine-happening.....

18.6.06

Susling er udgrillet

Åh mand......har været til grill-arrangementer to dage i træk. Det slider, (man er jo ikke helt ung længere), især er det hårdt med alle de fadølsanlæg.......Fri drik ad libitum......ikke godt når man hedder Susling. Og så er der lige det, som jeg ved er dybt blasfemisk at sige i disse grill-hysteriske tider. For satan, hvor er det bare ikke lækker mad! Eller sagt mere diplomatisk: Jeg synes den kulinariske oplevelse er til at overse.
  1. Først så står man der med et eller andet kød/fisk/pølse/grønsagsting henover et stegende hedt monstrum og prøver at få det til at blive nogenlunde ordentligt. Som regel er der så meget fut på skidtet, at maden bliver branket og man er også selv blevet lidt sodet
  2. så dimser man afsted med sin tallerken hen til en eller anden uopfindsom salatbar, slasker noget salat op på tallerken og prøver at undgå kødsaften, der sejler rundt
  3. dernæst for man reddet sig et par kartofler, som har stået så længe, at de er blevet kolde, mens kødet blev klart
  4. når man så har fået samling på det hele, så sidder man stort set alene halvdelen af tiden og spiser, fordi de andre også har travlt med at tilberede og grille og samle salat ind.....
  5. er der noget at sige til, at man bliver nødt til at skylle det hele ned med fadøl ad libitum?
Af samme årsag er jeg heller ikke vild med bufetter. Det er et skide smart koncept, nemt og maven bliver mæt før øjnene. Restauratører elsker det......det er nemlig skide rentabelt for dem.

Nope....Mor her er til portionsanretninger, bordservering og så skal ret være ret: Selvlavet mad kan også være en kulinarisk oplevelse. Jeg tænker: Sukiyaki og Fondue -uhm.

Til gengæld skal jeg overhovedet ikke klage over selskabet. Det har været hyggeligt! Og så nå ja...fadølerne.

16.6.06

Susling den evige 2'er

Jamen hallo, så blev det heller ikke til bryllup i denne omgang. Filejsen indgik et fornuftsægteskab! Det sagde han sgu'......! Synes lissom det er 'story of my life'......Susling den evige 2'er....Funderer på, om det er noget genetisk, det her med at være en 2'er.....på-Close- but-no-cigar-måden....Har det som om hele mit liv er beskrevet i sangen:"Når der kommer en båd med banaaaaaaaneeeeeer"......

Synes bortset fra det, at 2 er et skideflot tal......både rundt og skarpt på én gang.......1.....se hvor u-rundt det tal er.....og så er det forsvindende lille og tænk lige på ord med 1!

1somhed
1vælde
1sidig
1foldig
1rum
1sformig
1sporet
1sretning........HA!

Næ venner 2....
2somhed,
2lerant
2neangivende
2pform
2pklasse
2pfigur
2tal
2uogh OOOOOOOG......

2uché!!!!!

For han vil godt date........Yes......Det vil han sgu.......Han var vild med mig......Han ville ha' mig........for lige præcis det jeg er og det jeg kan.......!!!! Fortsættelse følger.......

15.6.06

Susling stadig en blondine

Ok, lets face it: Jeg er ikke en sej og effektiv kvinde. Jeg er en mental blondine, en aldrende prinsesse, en distræt primadonna. Altså jeg kan jo sagtens tage fat og professionelt er jeg ikke sådan at bide skeer med. Jeg ved, hvad jeg kan og jeg ved, hvad der skal til for at skabe nogle gode resultater. Men jeg har også den her underlige lyserøde side:
  1. Jeg har et kørekort. Jeg har også en bil. Vagn - vores allesammens veterancruiser. Men kører jeg i den? Nope. Er det mig, der tager den til syn eller på værksted? Nope. Jeg gjorde det i starten, men nu er jeg traumatiseret. Af hvad? Jo, to hylende og skrigende unger på bagsædet, der skreg: "Mor, mor....vi tør ikke køre med dig. Du må hellere lade far...". Dertil kommer en hys My Guy, der kommenterede alt hvad jeg gjorde og en åndsvag bagvendt gearkasse, hvor der skal lægges kræfter i for at få bilen i 5.gear på motorvejen. Siden da har jeg nærmest haft angstanfald, hver gang My Guy har stukket lidt til mig med, om det ikke var mig, der skulle sidde på førersædet........Hvad gør man?
  2. Vi har 4 computere i huset - en til hver af os. Vi er alle koblet på nettet og har en superhurtig internet-forbindelse. Hvem tager sig af teknikken her på matriklen? Prøv at gætte! Jeg er dog kommet så langt, så jeg tjekker om stikket sidder i og den slags, før jeg hyler op.....man er vel husmor-fornuftig.
  3. Jeg har været med til at lave internetløsninger siden 1996. Jeg er rimelig godt med mht. cms-systemer, java, flash osv. osv. Men lader jeg min prinsessehånd røre ved selve teknikken? Gæt selv! Nope...Queen Susling nøjes med at udtænke, koncepte, redaktionere, skrive.....Det er så greelt, at jeg ikke engang gider sætte mig ind i teknikken bag brevfletning.....Det har jeg folk til.
  4. Vi har alle en cykel i familien. Men griber jeg værktøjet, når dækket er fladt, sadler skal sættes op og ned, gear skal fixes osv? Selvfølgelig ikke! Kan max. overskue at køre cyklen til cykelsmeden.
  5. Det samme gælder selvfølgelig, når der skal bores, skrues, hamres. Har prøvet at bore et hul....det blev fandme stort....ku' jo ikke styre det her monstrum. Det var nærmest sådan, at jeg drejede med rundt......Det bliver selvfølgelig ikke bedre af, at jeg i folkeskolen i 1970'erne aldrig fik sløjt. Drengene fik håndarbejde.....men de reaktionære lærere på min skole syntes ikke, at det var nødvendigt at bruge kostbare undervisningstimer på sløjdundervisning til piger........
  6. Og det samme med Ikea-møbler. Hvem samler dem? My Guy selvfølgelig. Her har Skumfidusen og jeg dog taget noget revanche her på det sidste.....For ærligt talt, hvor svært kan dét være! Og vi er herrestolte.
  7. Matematik, fysik,kemi! I taler med kvinden, der fik 05 til re-eksamination i matematik til studentereksamen. Og 6 i fysik i folkeskolen....selv om jeg var oppe i ringeapperatet....hallo....! Når jeg har mareridt - og det har vi jo alle til tider - så handler mit mareridt om, at jeg lige mangler en matematikeksamen. Uden den kan jeg godt glemme alt om mine akademiske grader....Det er en 'ommer'! Urgh....
  8. Jobsamtaler - og her bliver det ømtåleligt - Jeg kommer til dem...yes sirry...jeg har nemlig et godt cv......men hvad gør jeg? Underspiller mig selv eller stiller for lave lønkrav eller..! Og den er så ikke helt rigtig hele tiden...men det er sket for mig nogle gange....og så hører jeg om mænd, der ikke har halvdelen af min erfaring eller uddannelse for den sags skyld, der lige valser ind og fikser den.......Argh....
Ja, så kan jeg ikke klare flere afsløringer p.t. Der er trods alt grænser for, hvor meget jeg vil eksponere min berøringsangst......Men jeg er da klart åben for bud på, hvordan man kommer videre med den..........

14.6.06

Susling spørger...

....om hun var den eneste der så DR1-s DIREKTE (hallooo!) nyhedsreportage fra Koldskåls- og Klammerklunkefabrikken sidst i 21-nyhederne i går aftes? Et fem - 5- minutter langt indslag om KOLDSKÅL OG KAMMERKLUNKER MED CLAUS BUHR (som normalt er en ok journalist, bestemt!) IFØRT MEJERIST-UDSTYR!!!!!!! Undskyld, altså, jeg er bekendt med nyhedskriterier, anderledes vinklinger af historier og dagens bløde indslag......MEN DET HER!!! OG SÅ I HELE FEM minutter. Tror de, vi er idioter?? Men det er måske det, der er den ægte danske folkesjæl....? You tell me!

13.6.06

Susling lidt mindre nede i kælderen

Altså man er vel forfængelig, så humøret ryger lige en tak op, når modefrisøsens gucci-bøsse-frisørelev udbryder med hvin i stemmen og godt med løse håndled:

"Gyyd narj, er du over 40! Det havde jeg aldrig gættet!"

Så var det sgu egentlig til at leve med, at jeg samtidig sad der og kvabsede godt ud i frisør-stolen...Svansede lidt mindre depressiv hjem på min blondine-platau-sandaler.....!

Susling nede fra kælderen af.....

Jamen mens jeg ligger hernede, kan jeg jo lige så godt benytte lejligheden til at divertere med følgende lille ægteskabelige replikskifte:

Susling: "Skaaaat, har du sat min cykelsadel ned?"

My Guy: "Øh...naarj.......??????"(herefter 1 1/2 min. tavshed.......)

My Guy nu med lille pære lysende
henover hovedet -sån på tegneseriemåden: "Hold da kæft, hvor er du bare en blondine nogle gange! Det er sgu da, fordi du har fået de her høje platau-sandaler! "

Susling - nu på vej over til modefrisøsen for at få fixet hårfarven!

Susling tager en tur ned

For hele hule spegepølse!!!! Græspollen-allergi, hævede fødder og stadig ingen tilbagemelding fra seneste jobsamtale! Som udgangspunkt kan man jo sige, at et afslag er ikke et afslag, før man har fået et afslag......men hvis det som sædvanlig er et afslag på reklamesprog. Ja så er det som det plejer.......larmende tavshed.........Jeg skråler lige et lille diskret Fååååååååårk.........Gider ikke længere liv på alternativ-måden....Gider ikke græspollen-allergi-depression......gider ikke store hævede fødder........Gider ikke 28 graders varme....skru lige lidt ned for den varmeblæser!!!

Susling -sur som en citron og på vej ned i kulkælderen en halv times tid!

11.6.06

Susling synes lykke er....

  1. at se sin lille nye niece for første gang i dag og tilfredst ku' konstatere, at det har Knødlen (min bror) og Roen (min yndlingssvigerinde) sgu gjort godt. Hun er smuk, min fine lille nye niece! Og Minisønnike tager det så flot, at han er blevet storebror......De tager det i det hele taget fint, det at blive fire......det er ellers en temlig stor omvæltning! For dyllan min mor ville have stortudet på lykke-måden!
  2. at katten har tørret røv i den udvidede selvangivelse (undskyld Skat...., men sådan er det!)Så mindre lækkert, at den fortsatte og også tørrede røv i musemåtten, på soveværelsegulvet og et godt stykke ud i entreen....Uhm...
  3. at min elskede har fået sig et rigtig godt job......så vi nu snart er mindre fattigrøvsagtige....og rammer jeg også bulls eye....ja, så har vi slået en sekser og kan rykke frem til solid middelklasse igen...ok med mig....har levet rigeligt længe på alternativmåden...og det går ud over min sko-, make up- og taskesamling, men ellers er det også godt,
  4. at flere har tilkendegivet, at de gerne vil bruge mig som freelancer og dem jeg allerede har lavet noget for, er yderst tilfredse.....så også ok med B-løsning - bare der er råd til sko, frisør og fodmand.....
  5. at vi endelig har fået bestilt noget ferie-noget....Det bliver Sverige igen.....og ungerne accepterer.....bliver sgu rart med en uge i robåd med fiskestang, på cykel og almindelig naturro langt ude i den smålandske skov.....
  6. at Sønnike ikke er helt nedbrudt af græspollen-allergi i år...Ka' man vokse fra den slags? Og at jeg også er nogenlunde upåvirket...et angreb kan klares med en enkelt Benadryl.
  7. og så så nå ja, at jeg for en gang skyld har plus på min konto og lige måtte købe en stor buket pæoner og et par højhælede sandaler - brune med kinahæl- en sjov blanding af 30'er og 70'er-stil....trip,trip, trip....så så man lige mig....
  8. og så, at er der røget to kilo overvægt på en uge......men lige på den front skal der arbejdes mere, før dét bliver udnævnt til en succes....
  9. at min smarte trendy ven over i det amerikanske har sendt cool'd billede af ham sammen med nogle kendisser til en Hollywood-filmfestival.....det går ham godt!
  10. Tror også at Gammelveninde trives med sin hunni.....det var i hverfald beskeden sidst....

Søde venner, nyder lige lidt lykke-overload på zen-måden.

God aften og aaaaaaaaauuuuuuuum til jer alle!

Susling søger en rollemodel

Jeg har længe gået og funderet over det her med at være kvinde - dels så er jeg jo i gang med at "skabe" næste generation kvinde, dels så har jeg altid haft det lidt underligt med nogle af de hersens kvindekoder.....der er visse ting, der foregår omkring mig, som bare efterlader mig lidt sort i hovedet......det er især det her med at gå bag om ryggen på folk, sladder, intriger, rænkespil...! Også det at hvis en kvinde ser for godt ud, er for klog, for dygtig......så skal der hakkes for vi vil ha' konsensus for hver en pris......Jeg har mest oplevet det på arbejdspladser med et for stort kontigent kvinder og i rigtige kvindesammenhænge som mødregrupper, pigefrokoster, nysproglige pigeklasser, børnehave- og vuggestuesammenhænge, hvor mændene i hverfald for nogle år tilbage ikke var så meget på banen - jeg tror efterhånden de er ved at være det-og det hilser jeg personligt velkommen.....(ikke at jeg altid synes mænd bare er tabre, ærlige, redelige og alt det her - har oplevet dem, der havde betydeligt mere østrogen end mig -og det var sgu et sølle syn og grimme oplevelser!)

Anyways.....jeg har det sidste stykke tid gået og spekuleret over, hvad jeg synes er en dejlig kvinde og inde i mit hovedet har jeg flere gange forsøgt at lave min egen personlige top 10 over gode rollemodeller. Det har ikke været nemt, skulle jeg hilse og sige og tilgiv mig, hvis jeg bliver nødt til at gribe både til udlandet og tilbage i historien, for når jeg skuer ud over dagens kvindelandskab, så kan jeg ikke få øje på dem - de stærke, modige, seje kvinder, som ikke giver køb på deres femininitet. Især synes jeg nogle af generationerne før mig spiller fallit - 68-generationen render rundt med rødt hår og kalder hinanden tøzzer og nægter, at indrømme deres alder, generationen før - dem der nu er omkring de 70-75 er underlagt det jeg kalder "doris day-syndromet - det må være dem, der har opfundet ord som kæk, frejdig, chick og asexuel. Min egen generation - os fra midt 60'erne....tjah.....vi havde mulighederne.....men jeg synes ikke rigtig vi tog bolden og driblede derudaf.....synes egentlig det er blevet lidt værre med dem efter mig......dem i 30'erne......så mange af dem ligger under for Eurowoman-polly perfect-syndromet. De vil det hele og så alligevel ikke.......For mig ser det ud som om alt for mange af dem er fanget i deres egne kvalitets-krav.....

Nå men Suslings dybt personlige og aldeles subjektive liste over Dejlige kvinder:

  1. Camilla Plum - hun er fandme cool. Hun dyrker nogle af de kvindelige dyder, men på en fantastisk stærk og handlekraftig måde. Hun får mig til at tænke på fortidens statelige borgfruer, der kørte husholdningen som en moderne og effektiv virksomhed. Hun virker også på mig, som en der er utroligt meget til stede i sin krop. Hun ligger ikke under for de herskende skønhedsidealer, men definerer dem selv. Hun er skøn , frodig og hædonistisk på den saftige måde.
  2. Madelene Albright - superintelligent karrierekvinde med stort K. Hun stod fast. Hun holdt på sit og hun brød grænser. Samtidig så var hun stadig en kvinde, der stod ved sin femininitet. Håret sad, dragterne var som støbt på hende og hun var ikke bange for at lidt læbestift og hårlak undergravede hendes pondus.
  3. Thit Jensen - sej og rapkæftet dame, der skrev de mest forrygende romaner f.eks. Stygge Krumpen. Hun var stor, frodig og tilstede i sig selv. Hun erklærede åbent, at hun var synsk og kommunikerede med spøgelser uden, at det undergravede hendes identitet. Samtidig var hun en dedikeret kvindesagsforkæmper, som der vitterligt blev lyttet til.
  4. Lauren Bacall - wouaaaaw for dyllan en kvinde -lækker og cool som bare satan. 100% dedikeret til sin Humphrey. Super skuespiller og så er hun politisk engageret.....Den sidste ægte diva.....
  5. Mary J. Blige - super sangerinde. Lækker og frodig og topprofessionel forretningsdame. Cool mentor for andre i branchen.....behøver jeg sige mere!?
  6. Fay Weldon - dejlig rund dame. Med både bid og mildhed. Hendes bøger rykkede meget for mig. Hun forsøgte nemlig ikke at please - hverken kvindebevægelsen eller mændene. Hun skrev/skriver det hun følte/føler for og hun har den fantastiske troldsplint i øjet, som jeg holder så meget af.Kvinder med humor er bare cool. Samtidig er hun lækker på den her engelske pæne æbleskive-måde. Man får helt lyst til at sætte tænderne i hende..Mums!
  7. Mette Lisby...yes, yes...jeg mener det sgu! Hun er hyllende morsom, ser dejlig ud og så har hun turde kaste sig ud i den så mandsdominerede branche, som standup var og vel stadig på sin vis er......uden at give køb på sig selv.....Cool chick!
  8. Drew Barrymore - hun er sgu lækker og en super fantastisk skuespiller. Hun har måske ikke bidraget med de store meninger. Men hun udstråler en tilstedeværelse og et nærvær, som jeg synes er eftertragtelsesværdigt.
  9. Kate Winslow.....meget, meget feminin.....og saftig.....Ved at hun har holdt fast i sig selv og ikke har givet køb på Hollywoods hårde krav til vægt, look osv. Det giver en plads på min liste...
  10. Susan Sarandon- kvinden, der brød Hollywoods aldersmur. Hun kan, kan hun og hun mener hvad hun siger.....hatten af for det...ku' egentlig også nævne Jennifer Lopez...hendes musik er ikke lige mig, men hun styrer selv og det er prisværdigt....
  11. Hov...der er jo flere......Annie Lennox fra Euritmics - lidt for androgyn til mig....men en af de første kvinder, der selv tog affære og tog styring på sin musikalske karriere......Madonna burde vel egentlig også stå her..men jeg synes hun er blevet lidt for stram, lidt for meget holden fast i sin ungdom....som jo smuldrer....det ville klæde hende at slappe lidt af....
  12. Nanna Dietzel.....smuk kvinde, der kastede sig ud i den mandsdominerede designverden og har skabt noget helt forrygende brugskunst. I det sidste interview jeg så med hende - inden hendes død, sad hun bare der og så så dejlig og rummelig ud......
Fortsæt selv. Jeg vil da gerne høre hvad andres bud er...

7.6.06

Susling spacer ud...

...og sidder som en anden 'single-idiot' og venter på at 'han' ringer. Har nemlig fornyelig været til endnu en jobsamtale, som for en gangs skyld var et rigtig godt 'knald'. Uh, hvor blev jeg tilbedt og dyrket og det var med de helt store kærlighedserklæringer på.....Jeg var også pænt tiltrukket.....ku' sagtens se mig selv med både ring på (kontrakt) og afkom (mange lange gode arbejdsdage)........og hvad sker der så! Han ringer ikke tilbage.....som han har lovet.....åååååååhh.....Betyder det, at jeg skal fortsætte med mine one night stands (freelanceopgaver)?????? Når jeg nu er så klar til bryllup og det hele!

Susling familie updater

Ingen sjove historier herfra. Bare helt almindelig levet liv:

  1. Er blevet faster til Miniskumfidus *nøj* *nuller*
  2. Har passet Mini-sønnike imens *nøj* *nuller*. 3 årige er bare skide skægge og ham her er selvfølgelig ekstra nutsi-tutsi.
  3. Har også passet et af skilsmisse-børnene - Palma - *nøj* *nuller* 6-årige små piger er bare de rene prinsesser
  4. Sønnike har knoklet løs på månedsopgave om 2.verdenskrig. Sad til kl. 24.00 og stod op igen kl. 05.20 for at lægge sidste hånd på værket inden aflevering *nøj**nuller*. 12-årige dedikerede drenge, der lige er begyndt at bruge deodorant og er stolte af deres nye hip hop-bælte er bare så søde.
  5. Skumfidusen har snigløbet mig og har inviteret 24 klassekammerater til grillparty hos os på fredag -uden at orientere os *nøj* *nuller* 15-årige piger med selvstændigt initiativ og drive er dejlige
  6. Hendes parner in crime's forældre har kimet mig ned, så der kunne 'uddeligeres'. *nøj**nuller* sørgede elegant for, at der blev 'uddelegeret' tilbage..(hæ,hæ)
  7. My Guy påstår, at han har fået salmonella-forgiftning og ligger lige nu svedig og småsnorkende på sofaen *nøj**nuller* Syge mænd er bare så dejligt sårbare
  8. håber ikke Svigermor ringer og vil snakke en hel time om vind og vejr *nøj**nuller*
  9. eller GammelMoster, der vil fortælle om den nyeste udvikling inden for hendes gastrointeristiske problemer *nøj**nuller*
  10. og at kattene ikke finder på noget overkattenutteagtigtbesværligt *nøj**nuller*
  11. Er nemlig lidt skide småtræt og vil ha' space
Over and out!

6.6.06

Susling er bekymret! Meget...

Jeg er Københavner med stort K. Faktisk er jeg 5. generations københavner på min mors side. Jeg har byens historie under huden og kan udpege mange steder, hvor min families liv i mange generationer har udspillet sig. Deres liv er både københavner- og arbejderhistorie. Jeg kender med andre ord mine koordinater og min skyline.

Jeg er samtidig en ægte storbysniger med den indre radar på alert. Det er ikke mig, der vader tumpet afsted midt på gaden eller værst af alt støder ind i folk på gader, i stormagasiner osv.. Mit radarsystem pejler alt både foran mig, til siderne og bagved. Jeg er også den, der spotter faresignaler som skizo'er, pushere, agressive 2.' ger osv. osv. og straks ændrer kurs, så jeg undgår dem. Jeg har med andre ord aldrig været bange, når jeg har cyklet eller gået alene gennem gaderne om natten. Jeg har samtidig også altid været tryg ved at lade mine børn vokse op her. Det er ikke mig, der så snart sædcelle og æg var smeltet sammen tænkte: "Hjem til forstaden!" Nope København er mit HOOD...her føler jeg mig tryg.

I den seneste tid har det dog ændret sig........For nogle år siden blev en italiensk turist slået ihjel for nogle håndører.....det ku' jeg ryste af mig. Men i den seneste uge er der begået 2 mord i mit nærmiljø.....det ene af dem lige ved siden af en kirke og overfor en skole.......på en vej jeg færdes ofte, hvor mine børn færdes ofte......Det andet mord......er også lige rundt om hjørnet....Der kører vi da tit forbi, tænkte jeg..........Faktisk har jeg det lige nu, som om New York er nået hertil.......alt det mine amerikanske venner er flygtet fra, er begyndt at foregå på mit dørtrin......Faktisk har jeg også oberveret mange flere udrykninger i den senere tid.......Politisirener og ambulanceudrykninger nat og dag..........Men ved I hvad! Jeg gider ikke være bekymret. Jeg gider være vred, meget vred.........for det her er min by....her bor jeg.......Og her skal I fandme ikke komme og pisse.........!

4.6.06

Susling funderer over parforhold II

Det er et stykke tid siden, jeg kastede mig ud i lister. Så hermed følger parforhold/ægteskabslisten over:


20 fede ting ved at være gift


  1. Man får regelmæssig sex
  2. Man ved, hvem man kan give skylden, for stort set alting. Papirer der bliver væk, glas der går i stykker, snavset vasketøj osv.
  3. Man ved, hvad man skal lave i weekenden - dvs. minus weekendpanik
  4. Man har én, der sørger regelmæssigt for, at der blivet lavet mad/vasket tøj/købt ind osv.
  5. Man kan deles om rengøringen
  6. Man kan skiftes til at gå til forældremøder, skoletandlæge osv.
  7. Man har en, man altid kan hælde sine frustrationer og galde ud over
  8. og dele sine sejre og glæder med
  9. Man har en, der altid fortæller, at man ser dejlig ud og at man overhovedet ikke er blevet for fed (gør ikke noget med en lille hvid løgn!)
  10. Man har en, man kan eksperimentere sexuelt med uden, at man overskrider anstændighedsgrænsen
  11. og man behøver ikke længere at tænke over, om man ser fed ud i visse stillinger under selve akten
  12. Man har en at vågne op sammen med og sige God morgen til
  13. og godnat
  14. Man har en, man kan stryge kærligt på kinden og give et varm kys
  15. og man har en, man altid kan tage på numsen/babserne uden, at man får en lussing
  16. Man har en, der er bedre til at håndtere en boremaskine end man selv er
  17. og som gider lapppe ens cykel/sy bukseknappen i igen
  18. Man har en, der kan give åndeligt/kulturelt input, når/hvis man til tider selv er gået lidt mental død
  19. Man har en at grine med
  20. og der er altid en lige ved hånden, når man trænger til en lille svingom på stuegulvet
20 ufede ting ved at være gift
  1. Svigermor
  2. Man er tvangsindlagt til at høre underlig musik
  3. Det er en udfordring at holde liv i den regelmæssige sex
  4. Man kan skændes om de mærkeligste ting, som f.eks. hvornår et æg er kogt rigtigt
  5. Man skal deles om lidt for mange ting på en begrænset plads f.eks. toilettet (og så er det om at komme ud og morgenskide først!)
  6. Man har gensidigt krav på regelmæssig sex også selv om man ikke altid gider
  7. Han skal leve med frådende PMS og
  8. hun skal leve med sure sokker og underbukser på gulvet, som altid på mystisk vis havner i snavsetøjskurven - han synes det er et mirakel, at de forsvinder hver dag
  9. Man skal være et omvandrende arkiv over, hvor ting bliver opbevaret....f.eks karklude
  10. og hvem i hans familie, der nu har fødselsdag
  11. Man skal pinedød lytte til hinandens langtrukne udgydelser om dette og hint, selv om man er fuldstændig og momentan hjernedød
  12. Man skal forhandle sig til rette om, hvilke grænser der skal sættes op for ungerne
  13. og i hvilken retning opdragelsen skal gå
  14. Man kan ikke bare følge en øjeblikkelig indskydelse,
  15. men skal indrette sig efter, hvad den anden vil f.eks.
  16. hvad man skal spise til aftensmad
  17. hvilke regninger, der kan vente
  18. hvordan ferien skal holdes og hvor
  19. Man skal lære at håndtere, at han stadig flirter med andre foran en- (den gamle gris ;-)
  20. Det skal han også (hæ,hæ)
Flere gode forslag modtages med kyshånd også fra singler, der går og drømmer om tosomheden. Det ku' være sjovt at høre, hvad jeres drømme og mareridt går ud på.

2.6.06

Susling funderer over parforhold

Der er en ting, der til stadighed undrer mig. Det er, hvordan man egentlig kan fortsætte med at elske hinanden år efter år efter år. Det er et sødt mysterie, der får det til at gyse i mig...ikke fordi jeg er bange for at miste, men mere fordi det med et gammeldags og lidt fjollet udtryk er forunderligt.

Jeg har nu levet sammen med den samme mand i 22 år. Jeg har fået to børn (plus den der ikke blev) sammen med ham. Jeg har boet 5 forskellige steder med ham. Vi har sørget, fordi mine forældre og hans far er døde inden for kort tid. Vi har været arbejdsløse - både sammen og hver især i perioder, vi har været fattige, vi har boet trashede steder, vi har sultet og vi har frosset sammen. Vi har været bekymrede. Vi har været hinanden utro og tilgivet hinanden for det. Vi har skændtes, så det bragede. Vi har også haft perioder med små bitte børn og krævende karrierejobs. Vi har haft mange penge sammen. Vi har haft en virksomhed sammen. Vi har rejst meget sammen. Vi har gået til fantastiske koncerter sammen, vi har bollet, kysset, snakket og cyklet sammen. Set Tour de France på tv og i det virkelige liv sammen....Vi har været unge, sprøde og nyforelskede sammen. Vi har været voksne og ansvarsbevidste sammen.

Meget af det vi har oplevet sammen, ville tage livet af mange forhold. Men ikke vores.....det kan jeg sgu godt undre mig over. Hvad er det, der gør, at vi altid har været der for hinanden? Hvad er det, der gør, at vi bliver ved med at elske hinanden?

1.6.06

Susling konstaterer...

...at det er på tide at gå på slankekur, når kioskmanden nægter at sælge en 10 prince light, fordi han tror, man er gravid! 10 kilo ned er målet! Det er fandeme meget......hvordan klarer man dem?