Susling rejser tilbage i tiden
I dag har jeg tilbragt det meste af min dag på middelaldermarked på Esrum Kloster. Og jeg elsker det. Jeg elsker stemningen, musikken, håndværket, stofferne, smykkerne, maden, krydderierne, våbenvidenskaben, kampteknikkerne, kvindernes dragter, måden nogle af dem slynger et tørklæde om hovedet, måden bælterne sidder, kjolernes folder, de naturindfarvede stoffer, væverierne, krydderurtebrugen, træskærrerarbejdet. Osv. osv.
Jeg elsker at falde i snak med de dedikerede mennesker, der forsøger at genskabe den tids videnskab og teknikker......Det er levende arkæologi....Snakkede f.eks. med nogle, der havde sat sig grundigt ind i munkenes ølbrygningsteknik.....meget spændende at høre om forskellige former for malt - noget med nogle forskellige risteteknikker og om brugen af humle og forskellige krydderiblandinger.
Snakkede med en anden om indfarvningteknikker (stof) og andre igen om amuletter og besværgelser......Elsker i det hele taget historiens vingesus.......jeg har vandret rundt på gamle borge, i Lejre, på Frilandsmuseet. Brugte en gang en hel sommerferie på at gennemlæse: "En landbokones hverdag". En bog jeg virkelig elskede, men som desværre kun var til låns, og jeg har endnu ikke kunne opdrive den.......
Elsker også at tage til Middelaldercenteret på Lolland eller bare rejse 60-70 år tilbage i tiden og tage til Holbæk Andelslandsby.....Der er noget ved det oprindelige, der fascinerer mig dybt. Jeg ved, at der findes foreninger, man kan gå med i. Så kan man kaste sig ud i sin fascination og lege med........så f.eks. en af vores venners ven, der stod og legede krigskarl med store sværd...men jeg må indrømme, at jeg listede mig forbi...for jeg havde ikke lyst til at gi' mig tilkende...synes egentlig, at han var lidt fjollet...(men det har jeg nu altid synes han var..han bekender sig til asetroen og har nogle underligt døde øjne...så så I mig liste videre som Sorte Klat!)
Og lets face it havde jeg levet den gang, så var jeg sågu død nu.......enten i barselssengen, fordi jeg bare bliver så hamrende let gravid, eller af blodforgiftning eller en anden infektion - fik f.eks. en gang en byld i røven (altså helt seriøst!), som var ved at slå mig ihjel. Jeg blev hasteindlagt, kom i fuld narkose, blev akutoperet, var indlagt og på morfin i flere dage (det var ikke sjovt!) og havde hjemmesygeplejerske en hel uge efter....Jeg siger jer: Jeg ville være kreperet i gamle dage! Og havde jeg så overlevet alskens dårligdom, så ville jeg sidde her nu med gråt hår, ingen tænder og halvblind, fordi jeg med alderen er blevet både nærsynet og langsynet. Så tror egentlig bare jeg vil nøjes med at lade mig fascinere på sidelinjen og i øvrigt nyde, at vi kan så mange ting i dag............Hm tænker lige: Måske ku' man spinde en fin tråd....og mødes på halvvejen med nogle ting? Fortid og nutid? Skal lige tænke...!
God aften til jer!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home