Susling som mor II

Ingen tvivl om, jeg får kam til mit hår lige nu. Men jeg er ikke bekymret. Mine unger er gode og forstår, når man taler fornuft. F.eks. har jeg bedt dem begge gentage efter mig: "Jeg drikker ikke vodka-gajol-shots (eller andet hård sprut) før jeg er gammel nok til at håndtere det." Det skulle de så sige 3-4 gange i træk.

For Skumfidusen var den ekstra led, fordi hun samtidig var helt grøn i hovedet og havde en meget intens date med toilettet det meste af dagen. Det er også forklaringen på, at hverken jeg eller My Guy har skældt hende ud. Vi mener tømmermænd er en straf i sig selv og der var bestemt ingen søde mor fra min side - ingen pyldren eller noget. Tog dog en cola med hjem fra lørdags-indkøbsturen.

Fik også sagt til hende, at hun var heldig, at hende "drukorgie" foregik et sted, hvor hun kunne være tryg og hvor folk kendte hende og tog sig af hende. Havde det været andre steder.....!!! Jeg tør slet ikke tænke på det....og det gælder vist også Skummisen.

Nå, men just another day in the life of a mother with teenagers!

Susling gysser

"Yark" blev ringet op af brandvæsenet her til aften - hvad er der lige med de der væsener? - Skummis havde været til fest og havde vist fået en tår over tørsten...........Os i Veterancruiser ahn, ahn nærmest med blåt Kojak-blink ( I ved sådan noget blåt sireneværk man smækker op på taget, når tingene bliver "serious"! )

Kommer frem på adresse og så er det nul og en prut! Bare en bette pige, der har fået den obligatoriske første-brandert - den de fleste af os har prøvet i en fjern fortid og derfor seriøst hader (bare forslag: Pernod, Baileys, Martini Bianco - jamen vælg selv baseret på, hvad du ørlede ud i lokummet i din tid!)

Har fornuftig dialog med ansvarlig far for fest- for det er sgu da fucking deres ansvar - Vi slår hinanden leende på skulderen, mens vi hiver stangdrukken Skummis ind i Veteranen.....og brandvæsen folk siger: "Det her er ikke noget......ingenting!" Kan vi så godt se........Prøver så alligevel, fordi jeg er en skide kvinde og konsensussulten - lige at få dialog igang med ansvarlig for festen mor.

Mig( Efter at være ankommet med hjulspin (story of my life p.t) og det sagt efter, at Skummis er hejset stangdrukken ind på bagsæde af oldtimeren og dækket med tæppe - og efter at hun har været til deres fest, som jo lissom et eller andet sted må være deres ansvar på en måde agtigt!!!!Bare sådan sagt mellem os!) Nå men så siger jeg til rosinlookalikemor-som er festansvarlig:" Hø,hø! Kan du ikke selv huske din første brandert......i vores alder må det have været Martini Bianco eller Pernod -rød-sodavand! (og forestil Jer her bonding og smileys).

Mor helt blank i stemme og ansigt: NEJ!

Mig:" Come on! Vi har da alle været der!"

Mor med selvretfærdig attitude og stram mund (og husk lige på at det var dem, der holdt festen, hvor jeg troede min datter var i gode hænder): " Mnjæj........den slags gjorde jeg ikke....."

Mig:" Helt ærligt, du er sgu da fra København....Det har du da gjort!"

Selvretfærdig rosin-look-alike-mor:" Mnnjai da.........Jeg voksede op på Grand Canaria!"

Susling (nu med hovedet fuld af afdankede laveste middelklassedanskere-nu ta'r vi sgu til Spanien-Grethe-billeder i hovedet): Så har du dælme da pimpet Sangria i lange baner!"

Rosin-look-alike- aldeles-afdanket og ikke til at hugge og stikke i Mor med citronmund: "MMMMMMMMMnjaaaaaaaaai"

Susling nu også lidt citronet:" Hvis ikke det, så har I som minimum haft gang i noget BONG.......

Citronet selvhøjtidelig Rosin: " Mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmnaaaaaaa..........Nå men jeg mener, at man som minimum da kunne forlange, at ungerne havde lært sprut at kende hjemmefra.......(ingen indrømmelser, der doh...)

Susling (nu pænt pissed og absolut ikke længere villig til bare et minimum af female-konsensus-bonding): "Mener du, at jeg skulle have siddet og bællet vodka med mine unger, for at de kunne lære have med sprut at gøre?"

Citron-rosin-look-alike: "Mmmmmnjeeea!"

Susling:" Seriøst? Er det, det du mener?"


Citron-rosinting:"Mmmmmmmmmjaaaaaaa..."

Susling siger ikke noget, men tænker sit:" Og det siger du til en datter af en gammel alkoholiker?"

Citron-rosins fraskilte mand senere:" Ja vi har jo ikke nogen hard feelings!"

Susling: "Jamen for helvede, det var da jer da holdt festen, hvor der kom hårdsprut på bordet!!!!!!! Det kan 15-16-årige da slet ikke håndtere.....Det er jo gift!"

Hvad synes I?

Susling som mor

Det her med at have børn kræver jo egentlig sin kvinde! Ikke altid helt nemt og strømlinet....Scenen i dag var f.eks. komplet sat til "mor forsømmer søn".......Lugtelakridsen skulle til klassefest. Bekendtgør han så lige i går aftes ved aftensmaden - i stilen: "Hvad havde I tænkt jer, at jeg skal have med af mad til klassefesten?"

Susling (Med gaflen hængende i luften): Eh....klassefest?

Lugtelakridsen: Ja....det er jo lissom i morgen!

Susling: Det har du sgu' da ikke fortalt!

Lugtelakridsen: Det var en seddel. Men den forsvandt i klassen.....og hvad har du tænkt dig, at jeg skulle tage med?

Susling (taber gaffel med et klir på bordet): Oh eh......tærte, frikadeller....salat.....(Altsammen sagt i et rablende og skingert tonefald - vil jo helst ikke forsømme ungerne)

Lugtelakridsen (med tomt og opgivende udtryk i øjnene): ???????????

Susling: PIZZA!!!!! JAH...det gør vi.......

Lugtelakridsen (meget modvilligt): Det finder vi ud af.......:-(

Sceneskift: Ny dag

Susling klar over at der er noget klassefesthejs, som skal organiseres, men går jo lissom også på arbejde....på fuldtids-karrieremåden. Modtager opringning i bil på motor-fucking-vej kl. 17.01 fra Lugtelakrids: Hej Mor, hvad har du tænkt dig, at jeg skal tage med til klassefesten?

Susling lettere panisk: PIZZA! JOV, JOV......DET ER LØSNINGEN!

Lugtelakrids: Jeg skal også have glas, tallerken og bestik med......

Susling (nu aldeles pædagogoisk og med morstemme): Ok, du pakker tallerken osv sammen. Jeg er på vej......

Susling med mobilstemme på motorvej (og ca. lidt meget mere over tilladt km.tal): Goddag lokale Pizzamand........en gang med peperoni.......

Parkerer fem minutter senere Veterancruiser med hjulspin og hele bullesjaisen tæt på pizza-joint, stæsser afsted på høje hæle, lille taske over skulderen og mobiltelefon skruet solidt ind mellem skulder og øre.......på præcis den måde jeg hader, at andre gør......Får fat i Lugtelakridsen. Beordrer ham til at møde mig ved pizza-joint.......Stæsser ind og henter Pizza, som er færdig...............OG................venter, og venter, og venter, og venter.......Står med efterhånden ret kold pizza og venter og venter.......Pludselig kommer Lugtelakrids luntende........og har selvfølgelig glemt halvdelen af det, han skulle have med.........Moren er lidt lettere pissed.....Men sender Sønnike afsted med en god spytklat i håret (giver sådan en god sideskilning), en kold pizza og en god portion kærlighed......og det gør slet ikke noget, at han kommer hjem igen kun 1 1/2 time senere. Erklærer at festen var noget lort og at der forøvrigt er en gaffel, der er blevet væk..........Narj, narj.........slet ikke..............OG........Skumfidusen vil bare slet heller op og snakke prævention hos lægen......hun er ikke helt klar endnu, har hun erklæret.......hun vil lige vente og se..............Cool nok egentlig og egentlig også, hvad jeg synes....altså ikke at hun ikke må......Men god idé lige at prøve på kondom-måden, før hun kaster sig ud i det helt store præventionscirkus.....og som My Guy siger: I den alder ville jeg gøre hvad som helst, hvis jeg stod med en dejlig pige....kondom........en mursten omkring pikken.........Jeg ville gå langt.......Jamen han har ret..............Men god dammit.......hvor kan det til tider være hårdt at være mor på den blide måde........

Susling summer

Det er ikke rigtigt til at holde ud at være glad, vel! Det er sådan en underlig flad ikke-tilstand og det er pis-hamrende kedeligt at skrive om. Derfor slår min hjerne lige nu knuder på sig selv for at finde bare den mindste ansats til bekymring. Den tager sig simpelthen et dyk ned i poolen af potentielle elendigheder.

F.eks. er der det evigt nærværende skattevæsen - og ja....det kan godt være, at de tror, de kan forføre en stor part af den danske befolkning med deres newspeak-version: SKAT.......Hej, Skat. Ikke i aften Skat osv. Men mig narer de ikke. De er et væsen er de - et ledt et af dem med svovldunstende ånde og nattelige mareridts besøg.

Der er også det her med, at jeg skal vænne med til at et fast tal drønner ind på min konto hver sidst i måneden. Det lyder jo dejligt tænker I. Jo da, svarer jeg.......men bliver det ved? Og hvis det gør, så skal det hersens tal jo forvaltes ordentligt. Det nytter jo ikke, at det første der slår mig, hver gang jeg river kuverten op, er ordet: SKO.....! Holder ikke en meter.

Så er der hele det her problemkompleks med, at jeg slet ikke har nogle problemer p.t. Meget underlig følelse bare at se dagene brede sig ud foran en. F.eks. sådan en ting som at booke ferie. Jeg er så vant til kun at se en måned frem, så det nærmest føles som science-fiktion at booke noget i juli.....

Og så er der min kreative åre. Ligenu bliver den motioneret på corporate-måden og det er jeg ret vild med - men hvad med alt det andet...? Alle de andre finurlige og sjove ting man kunne skrive om?

Der er masser af problemer at tage fat på kan I nok se....Livet skal jo ikke være glat og nemt, vel......

Susling med åbne øjne

Så kan det lige være, at jeg vågnede op. Og det er fordi:

1.
City X spiller i Den grå Hal d. 18. maj! Så jeg er vist den der skal ud og danse moderne eller rettere gammeldags.

2.
Jeg har vist fået en svigersøn! Æh....(træder lige mig selv kejtet over tæerne). Det er vi altså ikke helt klar til. Som My Guy sagde:" 16 år! Det har jeg da lige været!" Og: " Min lille pige! Hvad er nu det her for noget?" Han - altså Svigersønnen - har været en del af Skumfidusens talestrøm et stykke tid. Og det er jo ikke sådan, at vi er imbecile og ikke forstår. Men derfor kan man jo stadig blive ramt af slaget midt i mellem øjnene alligevel. Og når hun sådan kommer hjem sent på eftermiddagen - efter at have tilbragt aften, nat og det meste af dagen hos ham.....suk ja.......

Jeg - den ansvarlige mor - så hende komme gående ned af gaden og da jeg alligevel lige skulle ud og købe noget, så spurtede jeg ned af trapperne, tog hende kærligt om de spinkle elverskuldre og spurgte, om hun ikke lige gik med. Sådan i rask trav spurgte jeg så på den mest ansvarlige og dog stadig diskrete moderfacon, om prævention var noget "vi skulle snakke om" - i et meget spinkelt håb om at få et nej. Fik jeg så ikke. Tværtimod et:"Jo, det er nok aktuelt!"

Mig: "Æh, ok, så bestiller jeg tid hos lægen, men jeg vil helst ikke høre yderlige detaljer."

Skummissen:"Nej, da......det har jeg heller ikke lyst til!"

Nå, men hvad gør man så herfra? Skal man invitere med på ferier? Skal man forholde sig overhovedet? Både gider og ikke gider. Jeg skal jo ud og danse moderne og alt det her.......Og bare til orientering, det er jo ikke, fordi vi ikke synes, at det er helt normalt. Ville jo også være sært, hvis der ikke skete noget i den dur.........Men pfui.......det går altså stærkt.........og jeg synes vitterlig ikke, at det er så lang tiden siden, det var mig, der var det sted i livet.......Og helt ærlig så gammel ser Hanse Qurt fra City X altså heller ikke ud......Men måske er det bare mig, der skal have pudset briller...!

Susling med lukkede øjne

Træt. Jeg er simpelthen helt forrygende træt for tiden. Klarer jeg mig frem til kl. 22.00 på en almindelig hverdag, så er det godt gået.........Jeg prøver selvfølgelig på at redde den. Mens mit hoved langsomt synker ned mod mit bryst og mit synsfelt bliver underligt sløret, når jeg lige desperat at hviske:"Gider du at sætte noget vand over til en kop kaffe?" Nogle gange virker det. Så kan jeg holde den gående til 22.30. Andre gange når jeg ikke en gang at drikke den opkvikkende kop kaffe og synker i stedet bare ned i en dyb søvn på sofaen - en søvn som ingen kan vække mig af.

Når vi er ude, begynder jeg at gynge med hovedet ved 23-tiden og ca. 23.15 er jeg ude af stand til at føre en normal samtale.....sidder bare der og tænker på min dyne! Festligt, ikke sandt! Et rent festdyr, det er lige hvad jeg er.........

Og for at der ikke skal være nok ydmygelse, så kan jeg næsten heller ikke indoptage flere indtryk....verden kunne gå under og jeg ville ikke bemærke det.......Jeg prøver bare at få ryddet ud i de daglige bunker, holde nogenlunde styr på, hvor mine unger er, hvad de laver og om alt er ok.

Kan også blive helt hys, hvis jeg skal for meget i weekenden......alle dage og hele tiden skemabelagt.......Er seriøst begyndt at undersøge hvor og hvornår, der er officielle helligdage, så jeg bare kan tage mig en skraber og ellers sidde med hænderne i skøddet, mens jeg stirrer ud i luften i et totalt tyst rumt.........Det er så nok sådan ca. nu det ville være en god idé, at eskportere mig til det her østrigske hvilehjem fra omkring forrige århundredeskifte, hvor jeg bare skal ligge elegant i en drømmeseng godt hyldet ind i et blødt tæppe, mens kønne unge garderhusarer står parat til at følge et hvert af mine luner...........Suk..........ZZZZZZZZZZZZZZZZ

Susling om kvindelighed

Der er en fantastisk artikel om hende den provokerende Asmaa i fredagens Information. I interviewet fremstår hun som en ægte rendyrket rebel, der vil have retten til at vælge selv. Hendes tørklæde er i den forbindelse blevet et væsentligt artefakt. Det er med og via sit tørklæde, hun skaber debat og provokerer. F.eks. hev hun sit tørklæde (og sin burka) af under en forelæsning i Yemen, fordi det var for varmt, hun ikke kunne se og høre noget og vigtigst af alt, fordi den var blevet påtvunget hende. Til gengæld insisterer hun på, at bære tørklæde på nationalt tv og som opstillingsparat folketingskandidat. Jamen hvilket mod og hvilken styrke.

Vi andre har slet ikke samme muligheder for at provokere så direkte og uomtvisteligt. Vi har ikke samme symboler at svinge rundt med. Vi står heller ikke helt over for samme mur af fordomme. Eller hvad? Måske gør vi alligevel, men vi er blevet blinde for det?

For hvor rendyrket kvindelige er vi selv? Har vi ikke bare tilpasset os nogle normer? Fordi vi gerne vil tages alvorligt, selvfølgelig. Jeg arbejder f.eks. på en meget mandsdomineret arbejdsplads - mændende er rigtig fine og søde, skulle jeg hilse og sige - alligevel, så griber jeg mig selv i at tænke over, hvad jeg tager på.......helst ikke for meget løst hår og nedringede bluser. Men hvorfor kan jeg egentlig ikke det? Hvorfor kan jeg ikke sidde med en fin decollotage og feminine røde læber og stadig blive taget alvorlig?

Jeg har personligt altid prøvet at holde fast i min kvindelighed - jeg er både krop og hjerne. Det kan og skal ikke deles op. Jeg har stærke feminine sider - nogle gange er jeg faktisk lidt blondinedum - mest af dovenskab - men jeg røver ikke at være bange for at vise det. Jeg tillader også mig selv både at kunne tale fødsler og kommunikationsstrategier på en og samme dag.....Det er egentlig ikke noget, jeg skelner mellem. Det er en del af et kvindeliv - mit liv og begge ting er en viden jeg har. Det er en del af mig.

Det er der så nogen, der ikke bryder sig om. Der er også nogen, der er bange for at have disse her sider selv. Nogle kvinder føler det faktisk så provokerende, at de kalder andre Barbier og Bimboer - eller lægger afstand til sysler som blomsterdyrkning og strikkeopskrifter. Tankevækkende er det i øvrigt også, at unge piger, der bliver voldtaget ofte formodes "selv at have været uden om det", fordi de har klædt sig for provokerende. Eller små piger bliver irrettesat, fordi de går med mavebluser og forsøger sig med lidt make up.....hvorfor? Fordi andre finder dem provokerende. Andre! Så er det sågu da andre, der har problemet.Ikke de små piger. Det er ikke de små feminintudforskende pigers skyld.

Jeg tror, at mange kvinder (inklusiv mig selv) vil have godt af at holde sig selv ud i strakt arm og spørge sig selv, hvor i forløbet en del af kvindeligheden røg og hvorfor man i stedet blev rendyrkede akademiske hovedmennesker.

Det er den mur, vi skal til at spille op imod. Retten til at være ægte kvinder, der både kan tænke og være og nogen gange også være Bimbos. Så frem med babserne og parfumen. Ud og vrik med numsen. Rasl med armbåndene ved direktionsmøderne. Slå smut med øjnene og giv af jer selv. Vær jer selv.

Susling- for retten til kvindelighed og det frie valg

Susling i "the fast lane"

Nu er jeg ikke til fladskærme og firehjulstrækkere. Jeg er heller ikke hoppet på friværdisræset. Jeg synes det har taget over og i processen har vi smidt mange fine værdier ud. Jeg er heller ikke særlig vild med den måde ungerne bliver evalueret, målt og vejet på i folkeskolen. Jeg tager skarp afstand over for den måde, man prøver at ensrette de unge og alle os andre, der måske er lidt mere atypiske og utraditionelle og jeg føler mig til tider lidt anakronistisk, når jeg tænker i baner som solidaritet, fælleskab og ansvarsfølelse over for de, der i en periode er de svage. Blame det på boogien.......Jeg er født og opvokset i nogle rebelske årtier og det kan jeg ikke gøre for.......det er vist bare en uundgåelig enerti, som jeg må leve med.......

Nå men bortset fra det, så er jeg nu blevet en fast bestanddel af hamsterhjulet. Jeg har sagt ja tak til en fastansættelse.......Nu er hele humlen så, at undgå at havne i forbrugerismen og tunnelsynet. Ja, jeg er nu ganske velbjerget med penge på kontoen og en god tone bankrådgiver og mig imellem. Ja, jeg er nu sikret med pensionsordning og feriepenge. Men det gør mig ikke bedre, klogere og til et mere vigtigt aktiv for samfundet. Ok, indrømmer: jeg kommer nok til at holde et par ekspedienter og designere i arbejde rundt omkring - og det er jo altid godt for samfundsøkonomien.

Men jeg lover at huske på, at ikke alle har det som mig. Jeg lover, at huske på, at der er en tynd tråd mellem succes og fiasko og at fiasko og nederlag kan ramme alle. Og jeg vil huske på en lille sentens min salig far engang sagde: "Man skal aldrig træde på folk på vej op. Man ved aldrig om man møder dem igen, når man er på vej ned." Klogt sagt Farmand. Du havde dine lyse øjeblikke......

Kan I have en rigtig god dag derude alle sammen! Jeg lover at poste lidt mere om mit arbejdsliv hen af vejen. Det er et ret cool sted, jeg er havnet. Og jeg som havde forsvoret, at jeg nogensinde igen skulle have en arbejdsgiver......tsk..tsk.....

Suslings lykke

Man kunne få den mistanke, at bare fordi man har fået sig et lykkeligt underliv, så spreder det sig til alt, hvad man foretager sig.......så'n God summen et sted fører til God summen andre steder.....Ved det vitterlig ikke? Måske handler det om handling? Om at tage livet (underlivet?) i sine hænder og strø om sig? Om at rejse sig op og sige:" Yes Mam, så skal der nye boller på suppen!" Aner det vitterlig ikke.........

Men jeg skulle hilse og sige, at det går godt........Med os alle.....I går fik jeg f.eks. den idé, at hele familien skulle tage på picnic her om søndagen og at den skulle forberedes med mad og drikke......Skumfidusen blev helt lyserød i hovedet......Hun føjter og farer ellers....men lige nu har hun en ting med mad......Den er jeg helt med på. Hun er meget spinkel....Og så er det jo godt, at hendes øjne lyser, når jeg taler om, hvad jeg havde tænkt på, at vi skal spise på sådan en picnic. Hun bagte f.eks. egenhændigt muffins og hele søndag formiddag gik også med at kokkere....kyllingeben, frikadeller, salat, tomattærte, godt brød, frugt, kaffe og te.....Lugtelakridsen bidrog aktivt ved ikke at være vrangvillig. Han accepterede ovenikøbet, at vores picnic var blevet defineret som en cykelpicnic......

Så ja, hvis der er nogen, der er stødt på en cyklende familie med oppakning på vej mod Amager Strandpark, så var det altså os I så...........swuish............med snurrende cykelhjul, cykelkurve, høje grin og langt flagrende hår (for nogles vedkommende).......Det kan også være I så os på tilbagevejen, hvor vi lige drejede ned ad Refhalevej og videre ud af Dyssen........Af banen her kommer vi.........nu godt krebserøde på kinder og næse........

Mons tro det hele skyldes et lykkeligt underliv? Eller er det bare soire de vivre?

Suslings lykkelige underliv og andet....

Lykke kommer ikke uden en pris.....så'n er det vist bare.......Jeg led i går......bare sådan på kvindemåden........havde nærmest veer.......ikke de helt store, men de små krappe, der niver og bider.........Jeg måtte på dope......åd i alt 4 af de små smertelindrende kategori "Kør ikke bil".....Troede hvert femte minut, at jeg skulle føde........begyndte helt af mig selv med gispeteknikken........som om jeg har født så mange unger, så jeg bare kan det stunt.......tsk!....Men den teknik må vist være overindlært og så sidder den jo på rygmarven, som det at cykle...Har man en gang lært det, sidder det fast....hmmmmmmmmmmnpppppppøøøøøh......
Meget effektivt i øvrigt, når man sådan generelt har smerter.......Hang på et tidspunkt med armene om My Guy's hals og underpartiet skudt bagud........fuldstændig som den gang jeg skulle skabe de små unger........Følte mig skudt centenier tilbage i tiden..........og alt det på grund af det lykkelige underliv.......

Heldigvis er det overstået i dag.......og så er der fri bane til at summe rundt med jordfingre, blomsterfrø og vasketøj til ophængning (ikke i prioriteret rækkefølge, så klart!)......Har sågu da udviklet en uheldig vane med, at klistre fast på et hvert frøstativ i min nærhed. I dag blev det til kornvalmuer i tre forskellige farver og en gang Tallerkensmækkere......Dem elsker jeg især, de er nemlig både smukke og kan spises....Ligesom Morgenfruer........hvilken duft, når man kører hænderne igennem og de er også fabeltagtigt smukke i en salat........Problemet er, at jeg slet ikke har plads til al den fryd på mine små altaner.......Hver gang jeg hjembringer noget, så tænker jeg:"Åh stakkels pusser..I skal gro i mine potter.....æv...Men jeg skal nok gøre mit bedste!" (Har man lige et Camilla Plum-syndrom i miniformat!)

Nårmeeen.....bortset fra det, så skal jeg til genforhandling af min kontrakt......G-e-n-f-o-r-h-a-n-d-l-i-n-g..........lyder i mine ører som forlængelse eller fastansættelse....eller hur? Og det værste er, at jeg godt gider.......Jeg kom tilbage efter påske og blev oprigtigt glad for at møde mine kolleger - som i "Damn, hvor er det rart at se jer!" Kan altså ikke huske at jeg har haft det helt på samme måde på mine andre arbejdspladser.......Meeeeeeen, meeeeeeen......intet er sikkert før blækket er tørt, så jeg har også sat andre skibe i vandet.........Et af dem kommer i havn, det ved jeg bare.......Det her er nemlig Grisens år.....og Grisens år er et godt år........OINK....!

Susling au naturel

Ramsløg...kender I dem? Det er en lille vild løgplante med blade, der ligner liljekonvaller. Den gror i skovbunden og har en fin mild hvidløgssmag. Men det er kun de spæde blade, man kan spise.......Så man skal være hurtig ude.......Og tænk sig, jeg har fundet en masse her på stenbroen! Og jeg har selvfølgelig slæbt et ordentlig vred med hjem, så nu skal der laves ramsløg-pesto med mandler, og smør med ramsløg, salt og citron. Der skal laves salater med ramsløg og......uhm......Så er det da seriøst forår............!!!!!!

PS. Levanovoen og jeg har det p.t. godt. Har godt nok fået et par ordentligt hævede babser...men så holder de sig jo lissom oppe af sig selv og slider ikke så meget på bh-stropperne. Fik også lige et hæftigt ødem-angreb i går.....meen så har man jo sine små grønne piller.......

Jamen er det ikke herligt, at være en moderne kvinde! Man kan simpelthen få det bedste af alle verdener. I mit tilfælde kontaktlinser, ren rå tandpleje, hormonspiral, vanddrivende piller på recept og den evigt nødvendige bundfarvning hos modefrisøsen, samtidig dyrker jeg krydderurter og kender til deres helbredende kraft, kan se hvad der er spiseligt i naturen, er argh tilhænger af rene, duftende æteriske olier, vasker tøj uden kemikalier og lufttørrer det udenfor.....Og jeg kan gøre det hele iført høje hæle og øjenskygge...........It's great to be alive!

Susling på briksen

"Du bliver så lykkelig!", sagde min læge. "Den her er simpelthen guds gave til kvinder!" Jamen vipti, vupti og fem snuptag efter har jeg så nu en guds gave siddende i min livmoder.....

Lykkedes mig selvfølgelig at bløde godt og grundigt på lægens gulv......fine røde klatter markerede min vej ned fra briksen henover gulvet og helt hen til stolen, hvor mine underbukser og strømpebukser lå. "Undskyld," sagde jeg.....Man kan jo ikke sådan gå og bløde på andres gulve, vel?!

"Må jeg tage sådan et her?" og pegede på en bakke med forskellige former for bind. Kom til at tage et af de hersens med for og bag....og på trods af, at jeg jo er bekendt med dem, skal jeg altid læse brugsanvisningen. For hvorfor er det forreste hjerteformet? Eller det er måske det, der skal sidde bagved? Havde egentlig ikke tiden til at grunde alt for længe.....pølen under mig voksede i faretruende fart.......fik klasket bind i trusser og hevet underbusker og strømpebukser på. Fait accompli....Fra nu af skulle jeg til at være lykkelig.........

Inden da havde jeg bekymret spurgt lægen flere gange, om det nu var ok.......Hun svarede, at hun selv havde sådan en og nu havde haft det i 16 år........"Du bliver lykkelig!" Det var ikke til debat.......Havde også forsigtigt hvisket noget om, at når nu manden ikke ville steriliseres, så måtte man jo......"Nå, så han vil ikke være en vandpistol!", svarede hun.....Hø, hø.......den blinkede vi indforstået af...(My Guy synes også den var lidt sjov, da jeg senere fortalte ham den). Har jeg sagt, at jeg er ret vild med min læge? Hun skal flytte nu........faktisk kommer hun meget tættere på, hvor vi bor. "Så skal vi rigtig være syge,"sagde jeg. Hun svarede:" Ja, og jeg kommer til at være så tæt på, at du hinke ned til mig!"

Nå, men nu hvor jeg render rundt med ren lykke i underlivet, så har jeg valgt at ignorere indlægsseddel med bivirkninger......har skimmet, konstateret og herefter lagt til side......Lykke har ikke bivirkninger. Basta! Til gengæld har jeg opdaget, at jeg er kommet med i en klub.......Alle går rundt med den her stump lykke i underlivet.......Eller ret mange i hvertfald, for hver gang jeg har nævnt den her lille hormonlykkedims, så er der endnu en, der har sagt: "Sådan en har jeg også....!" Selv folk jeg kender godt.........Anede ikke, at der var så mange lykkelige underliv rundt omkring.

Nå, har ikke mere tid.......skal ud og skifte bind.........Og er det nu hjertedelen, der skal sidde forrest eller er det bagenden? Suk!

Susling går i nul

Der sker intet her på matriklen p.t.Nada, nix, zilch........absolut intet. Det er, som om vi alle er gået i en eller anden form for komatøs tilstand. Der har selvfølgelig været de sædvanlige påske/fødselsdagskombiting, hvor vi lige væltede ud i Veterancruiseren, båttede afsted, spiste og hang ud i nogle timer og så båttede hjem igen...selvfølgelig også lige de obligatoriske "vi må have noget mad i huset ture"..........men ellers komplet 0.......så lidt er der sket, at jeg får helt ondt i ryggen af et eller andet indestængt. Kan ikke lokalisere om det er fysisk eller psykisk........

Sådan en sær summende følelse af lal og irritation.....og ja ingenting......vi er gået så meget i ikke-tilstand, at vi ikke engang opdagede, at der havde været en husbesættelse i vores hood. Var ren tilfældighed, at jeg pludselig noterede mig, at der holdt 3 hollændervogne og en hundepatrulje......tænkte:"Hvad fanden! Stopper det her aldrig?" Men ikke engang det var noget at skrive hjem om.......Er faktisk blevet så hjernelammet, at jeg stod sammen med min bror igår....til en omgang spis/hæng ud....og lige skulle til at spørge ham, om han havde snakket med vores far fornyelig............halloooo......min far døde for 3 år siden........Nåede lige at tage mig selv i det.......

Det mest skøre er, at jeg faktisk fornyeligt var sammen med en, der snakkede en masse om mentale energier og indre kraft og jeg skal komme efter dig...........personligt gik jeg så lige i 0-mode bagefter..........Lød jo meget forførende, det hun sagde.........Men jeg er til rationale og reality checks.........Og så kan det godt være, at der findes mere mellem himmel og jord.........hver 5. dansker tror jo f.eks. på Jesus'opstandelse..........så'n hen over de døde lam, laksen og silden......Jeg skal ikke være den, der benægter.........med min hang til skeptisisme kan man jo kun blive glædeligt overrasket, hvis der findes mere, end det man ser........

Nå, men........kan mærke der drejes på volumeknappen igen................................

0000000000000000000000000000000000000 - God rest-påske - 00000000000000000000000000000000000000000000

Susling siger AV

"Wi hafe waiss tu make ju tårk...!" Det tænker jeg hver gang jeg sidder i tandlægestolen. For damn, hvor gør det ondt at få en tandrensning, når man har nået min alder og status.......Så ligger jeg der med blodet fossende ud af munden. Spytsuger og 4 par hænder, holdende instrumenter jeg helst ikke se, dybt inde i min mund....."Oink....!" siger jeg. "Ne.....mør wondt...", mens jeg hektisk krammer tandlægestolens armlæn, så de nærmest smadres i mit svedige greb. Over mig skinner Cavolux og jeg strejfes hver gang af tanken om, hvorvidt jeg har ørevoks og om mit miniatureoverskæg lægger dybe skygger på min overlæbe. Samtidig konverserer min søde tandlægefrue mig om mine børn, og sine børn og ægteskab og karriere.....Jeg forundres hver gang over, at hun overhovedet fatter, hvad jeg svarer...........Og når det hele så er overstået, så smiler et fint hvidt tandsæt til mig og jeg tænker:"Ah, overlevede også den gang og tænderne er stadig intakte....!"

For det ikke skal være nok, så fortsætter jeg selvpinerrunden........Påske? Anyone?......Har hentet hormonspiral på apoteket......Gik uskyldigt ind og sagde, at mine læge havde indtelefoneret noget Novoalene-halløj........Fem sekunder efter kommer lille bitte apotekerfrue frem med meget, meget stor pakke......Jeg gisper højlydt......Pakken er så stor, at holder jeg den fra hals til underliv, så vil jeg være spiraleret i halve korpus......."Dælme præventivt," når jeg lige at tænke, inden jeg hører prisen, som får mig til at gispe: 1200,- kr.! Famler svimmelt efter DK-kort, når lige at hviske:"Så er det da billigere, at få børn," Kører slidt dk-kort gennem maskine........Svimler mig vej ud til My Guy, der venter i bilen.....Stikker kæmpemonstrumpakke op i næsen på ham og hvæser:" Du betaler næste bilreparation!"

Nåmen, i næste uge skal jeg både have hevet den gamle kobbersatan ud og have sat ny hormondjævel op i et snuptag...........jeg bløder på forhånd...........Aaaaaaaaaaaaauuuuuuuuuuuuwwwwwww.......(men mens jeg råber, så har jeg de fineste hvide bisser med 0-huller!)

Susling - nu ægte påskeflagelant!

GOD PÅSKE!

Susling forundres

I nat sådan ca. midt mellem toilettet og på vej ind i min seng blev jeg ramt at et sekunds tilfredshedsfølelse. Som et lyn for det igennem mig, at lige netop i det øjeblik havde jeg ikke noget at bekymre mig om: Ungerne lå i hver sin seng og trak vejret blødt og drømmende. Inde i den varme dobbeltseng lå min dejlige My Guy og sovekrammede den ene dyne, kattene lå som bløde hviskende pelsbolde i deres sovehuler, der var penge nok på kontoerne og vi var alle raske..............Og midt i mørket stod jeg så der og mærkede det suse igennem mig........Den blødeste varmeste følelse.......Det er jeg ikke forvent med.....Men det var dejligt......

Noget af det kommer sig nok også af, at jeg tidligere på dagen havde gået en tur med Skumfidusen, der sagde: "Mor, jeg er meget stolt af, at I har givet mig en alternativ opdragelse."

"Alternativ?" svarer jeg. "Det lyder som om vi bare har siddet og hippietjaldet og ikke forholdt os til jer!"

"Nej", svarer hun. "Det er ikke sådan, jeg mener det. Jeg synes bare altid, at I har givet mig lov til meget og derfor lytter jeg også, når I siger nej til noget. For når I siger nej, så ved jeg, at det er det bedste. Med jer behøver jeg ikke at lyve, lige som mange andre jeg kender. De får ikke lov til noget og derfor skal de hele tiden bryde grænser."

Hun fortætter med, at fortælle mig om en session de har haft på skolen med en politidame. Politidamen havde sagt, at hvis ens forældre satte en grænse på f.eks. 2 øl, så overholdt de unge den ikke. Min datter var blevet vred og havde sagt, at det gjorde hun altså. For hun stolede på, at hendes forældre ville hende det bedste og netop fordi hun fik lov til meget og fordi vi regnede med, at hun kunne tænke selv, så behøvede hun ikke kunstige grænser og overdreven autorietet.

Jeg blev meget stolt og glad. Det samme gjorde My Guy, da jeg fortalte ham det. Vores børneopdragelse var lykkedes. Vi tror nemlig på, at børn ikke er noget man ejer, men noget man har til låns og den vigtigste opgave som forældre er, at hjælpe, støtte og vejlede dem til at blive selvstændigt tænkende, ansvarlige og demokratiske individer..........

Just præcis og derfor....

PS. Tilfredshedsfølelsen kom nok også en lille bitte smule af, at jeg nu også er den stolte ejer af to spritnye par sko. Jeg klager absolut ikke p.t.

Susling spadserer

Jeg gik mig en tur i dag. Først gennem den første del af Christianshavn, hvor jeg opvarmet af solen, slentrede forbi cafeerne med alle de pænt indpakkede lattedrikkende solbrillemennesker elegant placeret ved de små borde som Paris i april......videre langs kanalerne, hvor solen blinkede til mig fra det blågrønne klukkende vand og så på "søens" folk, der så småt var i gang med at efterse kajsommerhuset.....tænkte på, at der igen er "tilbudt" en bro til operamenneskerne og prøvede at lave et regnestykke på, hvor mange der bruger kanalerne i forhold til antallet af operagængere. Kunne ikke rigtig få regnestykket til at gå op.......men forsøgte ihærdigt og opdagede, at mine ben nu havde bragt mig til Holmen, der engang var så levende og var stedet, hvor min morfar arbejdede på Orlogsværftet og blev forelsket i min mormor, der var dejlig blond og smækker ungmø med runkne opvaskehænder efter en lang dag i marketenderiet.....så på alle betonformationerne og de manglede mennesker......og huskede alt det grønne og vilde, der nu er væk........

Slentrede videre og ud af Refhalevej. Så på to svaner, der landede elegant med en sejlende bevægelse på vandet i volden og forstyrrede en blishønehan (en blishans?), der tog udfordringen op og skøjtede skræppende og baskende med vingerne lige durk mod svaneparret. Drejede ind på Dyssen og den smukke del af Christiania, hvor træerne var ved at folde sig ud og der var så stille, så stille.........næsten ingen mennesker var der. Men der var grønt og fugleliv.........I rask trav passerede jeg træ efter træ. Underfundige huse. Potter med spændende vækster. Blev passeret af en hest med rytter og andre spadserende på udflugt som mig.

Drejede ned og klaprede hælene skarpt i broens træværk......så på de små legetøjsbåde, der vuggede stille på vandet.........drejede skarpt igen og skråede igennem Sølyst "Børneområde mellem 9.00-17.00" stod der.....talte lidt med My Guy om en ven, vi havde engang, men som nu er forsvundet og som i en kort periode arbejdede der...Håber, at han lever....håber han virkelig arvede sin mor, som han snakkede om, at han skulle efter meget lang tovtrækkeri med sine søskende. Håber, at han scorede noget af de mange millioner og trak stikket ud i DK, for at bosætte sig et andet sted og begynde på ny........

Videre ud i den trafikerede ende af CA.Lærer aldrig helt at holde af det......Det støjer og er lidt for rodet og vildt for mig....men folk så glade og forårsvarme ud. Så en kendt skuespiller sidde og læse på græsset i solen foran Månefiskeren....så børn løbe og lege med en bold......Videre forbi og udenom det hedengangne Pusher Street......føler mig aldrig helt tryg lige der........Ud gennem sideporten og ud på det bilstøjende og menneskepludrende Christianshavn......forbi det sted min morfar blev født og boede de første mange år af sit liv.......tilbage ved kanalerne og så hjemme igen.....Frem med hoveddørsnøglen og op .............

Det her er mit sted.......min del af byen. Her bor millionæren med råd til dyre antikke sportsvogne side om side med grønlænderen, der snart dør af druk. Her kan man være veganeren, der fredeligt snakker med restaurationsgæsten, som lige har lagt en formue på den Michelinstjerneprydede restaurant Noma. Her mødes 2.g'eren i sin pusheraudi med singlemoderen på cykel.Og midt i det hele bor vi og lever og snakker og elsker og griner og kysser vores børn. Gid Christianshavn overlever pænliggørelsen. Det er så dejligt med mangfoldighed!