Susling spadserer

Jeg gik mig en tur i dag. Først gennem den første del af Christianshavn, hvor jeg opvarmet af solen, slentrede forbi cafeerne med alle de pænt indpakkede lattedrikkende solbrillemennesker elegant placeret ved de små borde som Paris i april......videre langs kanalerne, hvor solen blinkede til mig fra det blågrønne klukkende vand og så på "søens" folk, der så småt var i gang med at efterse kajsommerhuset.....tænkte på, at der igen er "tilbudt" en bro til operamenneskerne og prøvede at lave et regnestykke på, hvor mange der bruger kanalerne i forhold til antallet af operagængere. Kunne ikke rigtig få regnestykket til at gå op.......men forsøgte ihærdigt og opdagede, at mine ben nu havde bragt mig til Holmen, der engang var så levende og var stedet, hvor min morfar arbejdede på Orlogsværftet og blev forelsket i min mormor, der var dejlig blond og smækker ungmø med runkne opvaskehænder efter en lang dag i marketenderiet.....så på alle betonformationerne og de manglede mennesker......og huskede alt det grønne og vilde, der nu er væk........

Slentrede videre og ud af Refhalevej. Så på to svaner, der landede elegant med en sejlende bevægelse på vandet i volden og forstyrrede en blishønehan (en blishans?), der tog udfordringen op og skøjtede skræppende og baskende med vingerne lige durk mod svaneparret. Drejede ind på Dyssen og den smukke del af Christiania, hvor træerne var ved at folde sig ud og der var så stille, så stille.........næsten ingen mennesker var der. Men der var grønt og fugleliv.........I rask trav passerede jeg træ efter træ. Underfundige huse. Potter med spændende vækster. Blev passeret af en hest med rytter og andre spadserende på udflugt som mig.

Drejede ned og klaprede hælene skarpt i broens træværk......så på de små legetøjsbåde, der vuggede stille på vandet.........drejede skarpt igen og skråede igennem Sølyst "Børneområde mellem 9.00-17.00" stod der.....talte lidt med My Guy om en ven, vi havde engang, men som nu er forsvundet og som i en kort periode arbejdede der...Håber, at han lever....håber han virkelig arvede sin mor, som han snakkede om, at han skulle efter meget lang tovtrækkeri med sine søskende. Håber, at han scorede noget af de mange millioner og trak stikket ud i DK, for at bosætte sig et andet sted og begynde på ny........

Videre ud i den trafikerede ende af CA.Lærer aldrig helt at holde af det......Det støjer og er lidt for rodet og vildt for mig....men folk så glade og forårsvarme ud. Så en kendt skuespiller sidde og læse på græsset i solen foran Månefiskeren....så børn løbe og lege med en bold......Videre forbi og udenom det hedengangne Pusher Street......føler mig aldrig helt tryg lige der........Ud gennem sideporten og ud på det bilstøjende og menneskepludrende Christianshavn......forbi det sted min morfar blev født og boede de første mange år af sit liv.......tilbage ved kanalerne og så hjemme igen.....Frem med hoveddørsnøglen og op .............

Det her er mit sted.......min del af byen. Her bor millionæren med råd til dyre antikke sportsvogne side om side med grønlænderen, der snart dør af druk. Her kan man være veganeren, der fredeligt snakker med restaurationsgæsten, som lige har lagt en formue på den Michelinstjerneprydede restaurant Noma. Her mødes 2.g'eren i sin pusheraudi med singlemoderen på cykel.Og midt i det hele bor vi og lever og snakker og elsker og griner og kysser vores børn. Gid Christianshavn overlever pænliggørelsen. Det er så dejligt med mangfoldighed!