Susling på job
Hoh..så er man indrulleret i slavehæren (altså stadig tidsbegrænset). Men efter de første hvedebredsdage, så indfinder matheden sig jo lidt.
For som sædvanlig er det sådan:
Kors, hvor er der mange chefer og så dem, der gerne vil være det. Kontorintrigeriet ruller for mine øjne og jeg bliver så træt. For hvem skal cc's og hvem skal ikke? Hvem kan skabe fremdrift? Og hvem kan ikke? Mosler p.t. med en, der gerne vil være noget og stikker næsen ned i alt helt upåagtet, at hun ikke har kompetencerne - det mener hun nu selv hun har - og jeg ved vitterlig ikke, om hun er selvbestaltet emsighovede eller om en eller anden i hierakiet har givet hende nogle endnu ukendte beføjelser.....meget anstrengende........for hvordan tackler man lige den?
Bortset fra alt det her "kaffemaskinetosseri" og "jeg vil fremhed", så er de opgaver, der skulle være raslet ind endnu i venteposition, og jeg er ikke lige den, der gider at sidde på mine hænder, så jeg er i gang med at skabe mine egne - Sælger Susling anyone? - Og så skal der punkes total lydhørhed hos en i øvrigt ok lydhør ledelse....og midt i det hele får jeg en opringning på noget potentielt, men ret spændende freelance-gig..........Hold lige hesten, for bliver da ret forvirret på et højere plan........dog ikke handlingslammet!
Og så synes jeg forøvrigt, at man æder for meget kage på de danske arbejdspladser! Alle har kage med eller slik, og i kantinen er der også kage.........spiser der sjældent, men tror, at de andre er ude på at få sukkerchock...
Og så er der dress situationen. Man vil jo tages alvorligt, så løst hår og feminine kjoler - naaaaah - men sorte habitter og opsat hår hele tiden garneret med lidt læbegrønt og øjenskygge med max. lidt flip i ørerne.......Njaaaaaa..........
Susling - på fuld damp i den almindelige borgerligheds tilværelse, men allerede lidt mentalt småtræt af at løbe hamsterhjulsløb
3 Comments:
Det lyder frygteligt besværligt, Susling ... er glad for at jeg arbejder på en jysk it-central ... sammen med en masse programmører i skævforvaskede tshirts (mændene) og højtaljede garbadinebukser med læg (kvinderne). Så kan man ikke andet end fremstå tjekket. :-D
Gnæk gnæk, hvad sagde jeg?
Ja, jeg siger ikke mere...!
(og her følger så en pause garneret med et bedrevidende grin)
... men jeg havde altså ret! Det er en blindgyde. Men nu har du bare at udstå din tid som lønslave! Det er alt for tidligt at give op.
Og hvorfor så det?
Jo,
- dels må du prøve at finde en vej gennem junglen af skjulte aftaler og uudtalte forventninger til besynderlig adfærd. Du er nødt til at skyde genvej og provokere organisationen ved at gøre nogle uventede ting. Gøre noget uden at have den nødvendige godkendelse fra alle cc'erne, bare gøre det, fordi du vurderede det var nødvendigt. Og så vil vi have at vide, hvad der så sker!
- dels er det nødvendigt at du oparbejder en ikke ubetydelig indre frustration. Jeg ved godt, at det kan være en belastning for din familie, men det er det, der vil være den indre drivkraft i bloggen her i mange år frem. Frustration og vrede er godt, for det giver tankevækkende indlæg på bloggen.
Det sjove er at vi ønsker os det vi får, men kan sjældent genkende det i den form det kommer i - og vi tænker, hvad fanden var det der ramte mig der?
Det gælder arbejde, kærlighed og familie - alle de store ting...
... eller... sådan kender jeg nogen der har det
Send en kommentar
<< Home