kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

7.3.07

Susling er blevet tavs

Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal sige. Jeg ville gerne kunne sige noget begavet eller noget godt. Men ordene bliver til klumper i min mund, når jeg pludselig er vidne til det scenarie, der udspiller sig for vores øjne i disse dage. Selvfølgelig falder alt til ro og på plads. De jyske og fynske indbrudstyve vil igen skulle være på vagt over for politiet. Svenskerne får deres biler igen. Retssalene vil igen have det normale antal klienter. Ruth vil igen kunne prædike religiøs vækkelse for de få tilhængere.

Og der vil igen være ro i gaderne, så vi her hjemme kan koncentrere os om, at producere det 3. barn, som vi ifølge den nyeligt definerede kvote, åbenbart mangler. "Melde gehorsamst, jeg har stadig velfungerende æg, som jeg gladeligt stiller til rådighed for staten." Kinder, Kirche, Küche.......er det virkelig kun mig, der kan høre det?

2 Comments:

At 7/3/07 15:54, Blogger Blomkvist said...

skrev noget ret begavet ... men det blev væk ... ÆV...

Nå men lad os da endelig få alle kvinderne hjem til kødgryderne.. og nogle flere polske landarbejdere som villig arbejdskraft.... Og hvorfor stoppe ved 3 børn... Min kære gamle oldemor fik 8 - så genindfør lille- og storekone aftenerne igen...

Lad os da endelig få staten til også at styre den del af vores liv.. Det er dælme lige før at min gode ven Orwell fik ret... :-( ÆV!

 
At 11/3/07 21:39, Blogger Maria said...

Lad os endelig lade os opsluge af børn, bleer og babymos...og lad os samles omkring kristelige dyder og danske værdier...og finde styrken ved at vende os ind mod os selv og vores sluttede kreds - i stedet for at skue ud mod det ukendte nye og måske berigende...

 

Send en kommentar

<< Home