Susling om hjerteblod

Kære Dagbog.......
Nej fis......Men alt det her med dybe tanker og intense følelser og nå ja hjerteblod. Det kan jeg ikke helt overskue lige nu. Jeg tamper løs i tasterne, så fingerspidserne nærmest rives til blods i et veritabelt ordmarathon.....og ingen tvivl om, at jeg trives med det. Jeg er havnet et godt sted. Et sted, hvor jeg bliver værdsat og hvor jeg kan være mig. Det er dejligt.

Selvfølgelig bliver jeg ramt af arbejdsgiver-kvalme og -panik som alle andre. Jeg ser og hører, fordi mine øjne og ører er store og supertrænede til at indoptage signaler. Men jeg gider ikke rigtigt at tage det ind. "Det må de da selv om!" tænker jeg. På den måde har jeg smidt storesøsteren i den disfunktionelle familie væk. Der er jo immervæk kun så og så meget, jeg kan gøre og har indflydelse på. "Meeeeen," tænker jeg også."Måske er jeg lige nu et sted, hvor det fungerer og hvor jeg kan se logikken i det, der foregår!" Det har det sgu skortet på tidligere og det er altså ikke mig, der er arbejdspladsmæssigt udfordret.......Det er fordi alt for mange steder kører på bedste beskub og det kan man altså godt mærke, når man er åndsmæssigt godt udstyret.

Nå, men det jeg ville sige det var, at jeg til tider savner roen og pladsen til at tænke gode tanker færdig. Jeg savner lidt bare at lade fingrene glide over tasterne og fortælle til mig selv og til dem, der gider at læse med. Lige nu er jeg for optaget af at tage ind og så kan jeg ikke overskue at sende ud igen og beskrive, men kender jeg mig selv ret, så kommer det igen.......

Bortset fra det: Grisen år tegner sgu godt!

Oink, oink og det bedste til jer også!