Susling om arbejdsliv
Man har en brist, når man starter dagen med at ørle, bare fordi man har underskrevet en kontrakt og fra nu af og et godt stykke frem har forpligtiget sig til, at møde fast op et sted.
Jeg lærer nok hurtigt at leve med det. Jeg har jo gjort det før. Men den her følelse af at være "ejet" af nogen, giver mig kortvarige panik-fornemmelser. Korte flashes af en intens trang til at løbe væk. Sært, ikke sandt!
Som freelancer lever man med en konstant uforudsigelighed og den kan til tider være tung at bære. Men man er sin egen herre. Man disponerer selv og kan komme og gå som det passer én.
Det kan man ikke helt på samme måde som lønmodtager.
Men jeg tror, der for mit vedkommende er mere på spil end bare et "tab" af frihed. Jeg har været ude for nogle ting i mit arbejdsliv, der gør at jeg ikke længere har tillid til, at arbejdsgivere vil mig det godt. Jeg har nogle gange befundet mig i situationer, hvor arbejdsmiljøet har været så sygt, at halvdelen af min energi er gået på at holde galskaben stangen - resten har jeg så kunne bruge på at udføre mit erhverv.
Det giver stress - ikke almindelige travlhedsfornemmelser - men rigtig stress, fordi man ikke kan disponere fornuftigt eller kan overskue processerne. Jeg har selvfølgelig taget mit gode tøj og er gået efter et stykke tid - når jeg har opdaget, at situationen ikke har været til at ændre på trods af mine bedste intentioner. Men alligevel oplevelserne og magtesløsheden sidder der dybt inde i mig og det skal jeg til at deale med nu.
Fra i morgen går det løs. Bed for mig eller kryds fingre - hvad I vil, bestemmer I selv. Bare der er nogen, der gider.
Venligst Susling
12 Comments:
det der med at bede er ikke noget, jeg gør det så meget i - men jeg tror på dig og på, at du nok skal klare det ;-)
Kom så - afsted med sig!!
:o)
Jeg krydser ALT MULIGT for dig - undtagen ben ;-)
Hahahahahaha....Lilo, dem må du nu også gerne krydse....Jeg er sådan mest til mænd....ing!
Jeg kunne lige mærke, helt ind i maven, hvordan du har det.
Det ville være underligt om du rammer ind i en dårlig arbejdsplads igen, de er trods alt ikke de fleste. Og du ved jo, at det er tilladt at gå igen, hvis du ikke kan være der. Stavnsbåndet er ophævet.
Jeg krydser det hele - held og lykke :-)
Her på instituttet har vi kl. 12:00 holdt to minutters travlhed alene for at markere vores solidaritet med dig - og der er nu stillet en plasticdims op på disken i instituttutten, hvor vi samler ind til en pakke propolispastiller til dig :-)
Oh, mange tak Beo.....det her ørleri giver en rigtig dårlig smag i munden ;-)
Tillykke. Held og lykke og krydsede fingre. Det skal du sgu nok klare!
Nina
herfra kryds og bøn og held og lykke og .........
Du skal nok klare den.
høhø det var nu heller ikke for at BAGE på dig susling ... :o)
men Bruno blir så KED af det når jeg krydser ben... "nej skat, ikke i aften, jeg krydser ben for Susling" ... holder ikke helt...
Jeg holder din plads varm på vi små selvstændige erhvervsdrivendes rækker. Hvor jeg dog kender den fæle følelse af frihedsberøvelse!
Vi kipper med flaget på den lysegrønne!
Held og lykke du - sender lidt stjernestøv efter dig.
jeg tror også på dig. du kommer til at klare dig SKIDEgodt. du vågner og lukker glad. og det flyver med støvler og andet lækkert.
knus og kryds.
Send en kommentar
<< Home