Susling om arbejdsliv

Man har en brist, når man starter dagen med at ørle, bare fordi man har underskrevet en kontrakt og fra nu af og et godt stykke frem har forpligtiget sig til, at møde fast op et sted.

Jeg lærer nok hurtigt at leve med det. Jeg har jo gjort det før. Men den her følelse af at være "ejet" af nogen, giver mig kortvarige panik-fornemmelser. Korte flashes af en intens trang til at løbe væk. Sært, ikke sandt!

Som freelancer lever man med en konstant uforudsigelighed og den kan til tider være tung at bære. Men man er sin egen herre. Man disponerer selv og kan komme og gå som det passer én.
Det kan man ikke helt på samme måde som lønmodtager.

Men jeg tror, der for mit vedkommende er mere på spil end bare et "tab" af frihed. Jeg har været ude for nogle ting i mit arbejdsliv, der gør at jeg ikke længere har tillid til, at arbejdsgivere vil mig det godt. Jeg har nogle gange befundet mig i situationer, hvor arbejdsmiljøet har været så sygt, at halvdelen af min energi er gået på at holde galskaben stangen - resten har jeg så kunne bruge på at udføre mit erhverv.

Det giver stress - ikke almindelige travlhedsfornemmelser - men rigtig stress, fordi man ikke kan disponere fornuftigt eller kan overskue processerne. Jeg har selvfølgelig taget mit gode tøj og er gået efter et stykke tid - når jeg har opdaget, at situationen ikke har været til at ændre på trods af mine bedste intentioner. Men alligevel oplevelserne og magtesløsheden sidder der dybt inde i mig og det skal jeg til at deale med nu.

Fra i morgen går det løs. Bed for mig eller kryds fingre - hvad I vil, bestemmer I selv. Bare der er nogen, der gider.

Venligst Susling