Susling om kedsomhed

Kedsomhed, ikk'.....Den her tilstand af (.......................................) f.eks. hvis man sidder til et maraton-arbejdende-konsensusmøde af den type især offentlige organisationer er så gode til, eller hvis man er sendt på teambuilding med hele resten af organisationen og er tvangsindlagt til at høre på tidens tendens inden for -lad os sige: habett managers eller hjemlighedseksperter (i betydningen fancy navne for samme surdej)........

Altså i sådanne tilfælde sker der noget med min hjerne. Det er som om vitale dele bliver lukket ned og det kun er den rene rå barnlighed, der er tilbage. I sådanne tilfælde er det, at jeg f.eks. begynder at tegne små ansigter på mine fingre.........eller sidder og stopper penne i mit hår - engang var det så greelt, at jeg overhovedet ikke kunne finde en pen, da jeg endelig skulle bruge den, fordi jeg havde glemt, at de alle var røget op i min opsatte frisure - så vidt jeg husker, sad der 4 af dem deroppe. Det har heller ikke altid været helt cool bagefter at skulle snakke med direktøren, mens man har en hel familie i blæk på fingerspidserne.......

En gang havde jeg et job i en organisation af den type, hvor ting tager den tid de skal og det tager lang tid og resten af den tid vi også har, bruger vi på at back stappe ude i kafferummet. Jeg er helt sikker på, at flere af mine kollegaer stortrivedes med den form..........man kunne jo både sove til middag og afspadsere uden at det gik ud over performancen (jeg fandt aldrig ud af, hvad det var de afspadserede, for mig bekendt var der ikke overarbejde - men sådan er der jo så meget.)

Selv gjorde jeg mit yderste for at strække mine arbejdsopgaver så langt ud som muligt, så jeg i det mindste havde følelsen af at gå på arbejde. Men selv jeg kom en gang i mellem til kort, og så var det at hjernen satte ud. En af de ting jeg holdt rigtig meget af, og som kunne beskæftige mig længe var diciplinen: ølkapsler for øjnene..........jeg blev skide god til det.........Desværre for mig kom chefen en dag ind på mit kontor - skulle vist snakke noget meget strategisk - mens jeg havde travlt med ølkapslerne - og på det niveau min hjerne var på, så vendte jeg mig bare rundt mod ham - med ølkapslerne for øjnene........Han tog det pænt..............Til gengæld indså jeg, at det vist var på tide at søge nye græsgange................

Susling - mester i kedsomhedssysler