Susling slået på hjemmebane
Er det her indlæg privat? Er det for personligt? Eller måske er det bare klamt? Dunno. Her fra min side af tasterne synes jeg egentlig bare, det var skægt, selv om jeg lige har måtte gå rundt om det et par gange.
Scene: Hos Lægen.
Situation:
Jeg sidder der, fordi jeg skal have talt prævention. Har lige nu sådan en kobberspiral-satan, som er ved at nå sidste salgsdato (og vist er ret oldnordisk).
Nødvendig baggrundsviden: Er jo sådan lidt kvindepolitisk frelst, præget som jeg er af 1970'erne (hvilket nogle af jer måske husker - I ved Wicca og besyngelse af den inde strøm og alt det her.) Lægen er en kvinde i slut 40'erne.
Mig: Ku' godt tænke mig at høre lidt om alternativer. Den spiral jeg har nu skal jo nærmest på museum.
Læge: Der er de her nye hormon-spiraler. De er gevaldig praktiske. F.eks. så nedsætter de blødningsmængden (jep menstruationsblod - det er præcis det jeg sigter til! red.) Rigtig mange holder også helt op med at bløde.
Mig: Er du rigtig klog, kvinde! Du taler til en, der er opvokset i 1970'erne. Vi elskede vores blod......vi skulle jo nærmest smage på det, for rigtig at kende os selv og vores feminine urkraft.
(det er altså sandt, det var, hvad jeg sagde!). Kan jo egentlig godt lide at mærke mit system.
Læge ser mig dybt ind i øjnene - længe. Rejser sig op. Går lidt rundt i lokalet uden at sige noget - som om hun skal tænke sig om. Der går ca. 30 sekunder. Så vender hun sig hurtigt om, styrer hen i retning af mig og siger: Måske skulle du gøre op med dig selv, om du vil blive ved med at betale til de multinationale hygiejnebindsproducenter!
Ha! Der blev jeg slået på hjemmebane. Taget på sengen. Modgået med egne argumenter. 15-o til lægedamen. Jeg har gået og summet på den siden. For helt ærlig, hvor vil jeg hen med alt det her naturlighedshejs..............Det er bare so yesterday. Så lige nu går jeg og tæller på knapper........Men er der nogen, der har erfaring med hormonspiraler?
19 Comments:
Jeg har faktisk fået sådan en motherfucker sat op i december, så erfaringerne er ikke så langvarige endnu. Dog kan jeg sige, at den ene mens jeg har haft, ikke har haft samme voldsomhed, som de ellers har tenderet det seneste års tid.
Jeg har lidt pletblødning, men det skulle iflg. lægen gå over i løbet af nogle måneder.
Og skulle skidtet blive væk, er jeg ikke mere 70'er-quinde end jeg SAGTENS kan undvære det...
Jeg har fået den pga. blødningsforstyrrelse - altså for kraftige mens. Jeg har ikke brugt nogen form for prævention i de sidste mange år - da jeg har været velsignet med steriliserede mænd
:-)
PS: Jeg synes ikke det er så privat at man ikke kan snakke om det ;-) men nu er jeg heller ikke særligt snerpet (surprise!)
Lizelotte...dvs. at de eneste bivirkninger du har haft, er lidt pletblødning? Hmm.......det her mens er altså blevet kraftigere med alderen og jeg føler mig lidt blebabyagtig med store underbukser den her lille uge hver måned.......Tanken om at det ikke er så præserende mere, er ikke helt utiltalende......tænke, tænke.....
10000 tak for grinet. det var det fedeste intime, private, klamme og hylemorsomme. lægedame med humor, et sjældent syn...
Ja ikke......faktisk er der mere i den historie: Sad der også med Skumfidus, der lider af lidt over run af bumser p.t.Mor her er klædt på til tænderne. Ungen skal i hvertfald ikke have p-piller som bumsekur....Er i øvrigt hunløvinde med nyeste paratviden og tjek op på sundhed.dk INGEN skal løbe om hjørner med min truttetøs.......Læge snakker....og diagnosticerer....jeg kommenterer....Læge sender mig et langt blik....Jeg siger: Skum-Tøs...det skal du vide: Modsig aldrig en læge.
Min læge: Nej! Never, ever modsig lægen!
(mens hun har det mest fantastiske tørre varme blik i øjnene.....Hun er cool!)
man skal være en gammel kone for at menstruation ikke er hammerprivat, Susling (Lizelotte må være bekræftelsen på reglen:)
men. hormoner, altså???? vil du tilbyde din krop flere udefrakommende hormoner?
jeg vil ikke.
Lizelotte vil godt. så måske er jeg en hystade.
men jeg vil heller ikke ha alt det krops- og hårgøgl med psalmftalater i.
for over et år siden opdagede jeg via Røvkassen en 'blood cup' (tror jeg sq den hed) aka pessaragtig gummikop i pink, som alternativ til blerøv.
jeg fik aldrig købt en.
måske ku den du.
ps. og så ved man jo ikke hvad der er af østrogenader i sådan en satan, f'resten..
pps. nåårh. og prævention.
altså. jeg går rundt i sådan en lille gold cirkel. det virker.
Regitze.....det er jo også lissom der jeg er.....hormoner...adr.....Du taler til kvinden, der fødte au naturel og kørte vikingekvindetrip bagefter......Har også gået med billig-bind fordi de her multinationale satme ikke sku' få mig.....Er så siden faldet til patten med både mærkevare og tape over det hele......nægter så lige de her odeourkontrolting......hvad fanden tror de jeg er? En bil der skal dufte af wunderbaum? PÅ DEN ANDEN SIDE........så snyder man måske lidt sig selv.......for det er jo faktisk sådan, at det her menses-hejs bliver værre med alderen og jeg er sgu lidt træt af at rende rundt og være frugtbar, når jeg for længst har lagt formering på hylden...og frugtbar i de mængder ovenikøbet.....hvis det nu faktisk er sådan, at man kan skrue ned for volumen og oveni være 100% sikret mod graviditet (som jeg jesus, maria og josef ville være meget ked af at skulle udsætte min gamle krop for)så er det jo ikke helt tosset. De her hormoner går kun ind lokalt ved slimhinden...så vidt jeg er underrettet ophører effekten, når spiralen tages ud..Kan du ikke se det! Vi render rundt og er lidt hellige på områder, hvor videnskaben har gjort store fremskridt.....Spiser jo lissom også antibiotika, når man har en infektion..........Bare strøtanker!
God idé med spiral, tror jeg. Og mht. at støtte de multinationale, så findes der en divacup (tjeck worldcare.dk), som man kan bruge i stedet - der behøver man i det mindste kun købe én :P
P.S. Man kan også være ung og ikke synes at menstruation er hammerprivat...
/Bitten
Bitten.....snakker vi noget femirevival? Hjemme hos os, der deler vi bindskuffe - som jeg holder opdateret..synes ikke at min smukke datter skal igennem det samme som jeg var i hendes alder....! Vi brokker os også lystigt til hinanden, når vi synes at det her blødningstrip bliver for belastende......forventer mig så sandeligt også, at far og søn - når søn kommer i den alder - udveksler barbergrejserfaring.......Menses er absolut ikke noget vi holder skjult....eller er pinlige over....det er jo bare fact of life.....Og så vidt jeg ved er ingen af os blevet cyborgs endnu....;-)
Jeg skal ikke have hormoner i kroppen - ud over dem der selv har maset sig på. De giver nemlig de mest hysteriske migræneanfald. Så da jeg blødte ned til en blodprocent på 4,2 fik jeg fjernet slimhinden - adr, et klamt ord. Altså ikke kun en udskrabning, næh en udskrælning. Det virker - jeg har været fri for div. bind siden -men svedeturene - dem har jeg!!!!
Jeg kender flere der har god gavn af spiralen.
Ella....nu er det ikke sådan, at jeg styrtbløder.....Jeg kan godt leve med det, som det er......men jeg er lidt loren på, at lægen foreslog mig netop den her form for prævention (som faktisk er hovedformålet...ellers havde jeg vist meldt pas). Jeg skal have noget godt og solidt prævention, som jeg ikke skal tænke over og som sikrer mig bedst muligt....(gider ikke gennemgå en abort her i min høje alder). Om nogle år forventer jeg stærkt, at klimakteriehalløjet sætter ind......Der må jo være mening med galskaben og jeg gider ikke formere mig mere......Men pointe...så er det jo, at jeg er præindoktrineret mod hormoner qua min teenagetid i '70erne og nu ved jeg faktisk hverken ud eller ind.....bortset fra at min læge er cool og hun sgu har solgt den lidt på, at man undgår alt det her opslidende bindforbrug.........Så ved du hvad: Jeg har et dilemma :-/
Jeg er ikke særlig hys med hormoner - nok fordi jeg levede særdeles lykkeligt med p-piller fra jeg var 13-14 år gammel (havde GYSELIGE menstruationer med opkastninger, besvimelser og stærke smerter) og til jeg havde fået Kristian - for 10 år siden. Så ville jeg ikke ta' dem mere, og fortalte ex'en at nu var det hans ansvar, at vi ikke fik flere børn.
Det er nemlig rigtigt, at hormonspiralen afgiver så små mængder hormon, at det stort set ikke er målbart andet end lige omkring livmoderslimhinden. Og når det har den effekt for mig, at jeg får pæne, små menstruationer, i modsætning til de massakrelignende tilstande, jeg har nu, så er jeg glad.
Jeg gik egentlig til gynækolog for at få en udskrabning, men hun sagde, at det her er noget mere skånsomt for kroppen...
Er nok ikke særlig 70'er-femi-bevidst på den måde. Jeg passer på mig selv og tænker over, hvad jeg hælder i mig selv af piller og kemikalier, men jeg gider sq ikke lide alverdens blødningskvaler, fordi jeg har en masse skrupler over nogen små mængder hormon i min livmoderslimhinde... og når en kompetent kvindelig overlæge på gynækologisk afdeling i Kolding anbefaler det frem for en udskrabning, så er jeg tilbøjelig til at mene, at hun nok ved en anelse mere om det end en it-konsulent som mig ...
Alser præventionsmæssigt - hvorfor så ikke få klippet snorene? Det gøres pr kikkertsigte, og man er hjemme igen samme eftermiddag. Jeg blev gjort i '95 efter afgørelsen 'ikke fler børn' var truffet, og har ikke fortrudt et sekund. Bedre for kroppen end kunstige hormoner og andet pjank! Det skal lige med i ligningen, at jeg hørte til de MEGET frugtbare - jeg har to spiralsønner samt en datter der er lavet med vilje ....
Dana - jeg skal dælme ikke ha' klippet nogle snore.....Næ, nej......så hellere noget lokal-hormon. Jeg har faktisk besluttet mig......om fem-seks år formoder jeg under alle omstændigheder, at der er lukket i forplantningsafdelingen.......så lige her lader jeg naturen gå sin gang!
Jeg har en hormonspiral og jeg synes faktisk den er genial! Fik den pga. meget kraftige blødninger og det har været en lettelse at slippe for hele arsenalet af bind og tamponer - kan nøjes med nogle små, tynde bind istedet. Jeg er ligeså meget gammel feminist som du - har enda brugt natursvamp som tampon i de glade 70'ere. De hormoner der er i spiralen er iflg. min læge gestagen - de skulle altså ikke være fx kræftfremkaldende, men nærmere beskytte med kræft (hvis man kan sige det??) Anyway, det er vistnok østrogenerne man skal være nervøs for....
Min kollega har en hormonspiral og fik krøller af den. Eller lidt flere krøller end ellers. Hun behøver således ikke at tælle hvor mange år den har siddet før den skal skiftes, hun kan nøjes med at se på håret. Fladt hår = skift spiral.
Det er sgu da smart. (Suk, hvem der bare havde krøller.)
Øh, manner, jeg havde en hel masse krøller på et tidspunkt.....ved ikke lige hvor de er blevet af i øjeblikket.....Krøller.....også et salgsargument....helt bestemt!
Og jeg formoder selvfølgelig du snakker krøllerne på hovedet......
Send en kommentar
<< Home