Susling i den blå time

Nogle gange bliver jeg ramt på selvfølelsen. Nogle gange bliver jeg skide ked. Slet og ret. Så føler jeg mig som en lille snøvlende pis' myre, der ikke har fattet en bønne. Eller rettere som en lille snøvlende pis' myre, der står desperat og banker på den vinterlukkede myretue. Jeg ser de andre myrer flintre og fare rundt derinde og bruge en masse tid på at se ud. De drøner teflon-laminerede rundt og påstår, at de har styr på deres ting og at alle æggene er i hus. Men jeg kan jo se, at de ikke er det.........hvilken forbandelse at kunne se og analysere......

I går sagde My Guy, at jeg skulle lade være med at være hende storesøsteren, der føler sig ansvarlig for at rette hele den disfunktionelle familie op (altså ikke min som jeg selv har skabt, men som barndomstraume og i overført betydning.) Men det er jo det, jeg gør. Når jeg ser noget er ved at køre af sporet eller ikke hænger sammen, eller ikke har fremdrift, så står jeg der.

"På den sødeste og mest konstruktive måde", sagde han. Yup. Jeg har et problem. Som han sagde: " Du gør det så fint og sensitivt og sødt og derfor lægger ingen mærke til, at du gør det!"

Tak, skat! Det er jo det, der er mit problem. Jeg slår jo ikke i bordet og siger:" Få så lige jeres lort til at hænge sammen, så vi kan komme nogle vejne.........!" Burde jeg måske? Mrs Biatsch på steorider..........? Den giver jeg lige en tænker............

Nå any ways freelance = umulige tider og deadlines = weekendarbejde...............

Føler I jer også usynlige og overansvarlige engang i mellem?

PS: Theis...læser du med så ring eller mail....mine svarmails bliver hele tiden smidt tilbage i hovedet på mig..wonder why?....og jeg vil så gerne svare dig......