Susling fuglefri
Kors.......bortset fra at man ikke bliver rig som freelancer......i hvertfald ikke inden for mit fag...så er det dejligt. Slet og ret. Jeg snakker med mange. Valser ud og ind af sammenhænge og kan være så evigt ryst hamrende ligeglad med kontorintriger, ledelsesstrategier, frokostordninger, karrierepleje (kan også kaldes brown nosing - i visse konstellationer og visse steder), kollegial flirt/ikke flirt - jamen kort sagt, alt der driver hjulene rundt i de pågældende bikse. Det eneste jeg skal er, at komme med min kunnen og ekspertise og levere en løsning.............Ved så godt, at jeg pev for ikke så længe siden, men det var mest fordi Suslings gamle dæmon stak sit fæle hoved frem. Hende der føler, at alt skal reddes og fixes. Men lets face it: Jeg er hverken chef eller projektleder....Jeg er konsulent....og som sådan en skal man udelukkende levere det, man er hyret til - og bliver betalt for og lade resten padle rundt i sin egen lille andedam. Sådan er det, for at citere en vis mand..............Faktisk har jeg det sådan lige nu, at skulle nogen falde for fristelsen (mig) og tilbyde mig et fast job, så skal det sgu være godt. Så skal det opfylde mine få men rimelige krav:
1. God og respektfuld kollegial atmosfære
2.En topchef, der ved hvad han/hun har gang i og kommer med ærlige udmeldinger
3. Kolleger der kan og tør - og har et levet liv uden for kontoret
4. En anstændig hyre
5. Perspektiv og fremtidsudsigter
Siger selvfølgelig heller ikke nej til:
1. Audi af de større med læderindtræk
2. Solid bonus-ordning
3. Omsorgsdage - må kunne konverteres til noget sexuel omgang med husbond - han har jo også brug for omsorg
osv. osv.
og mere i den dur.
Havde jeg bevæget mig i en branche, hvor selv de største idioter kommer i job, fordi der er så stor mangel, havde man sgu' nok opnået de krav også...........Men med de erfaringer jeg har gjort mig i løbet af de mere end 10 år, jeg har været på markedet, skal jeg vist være lykkelig, hvis bare et par punkter fra liste 1 vil kunne opfyldes.
Men indtil denne utopi materialiserer sig, så suger jeg gladeligt på lappen og nøjes med at påføre mig de langskaftede til 3000,- i mine dagdrømme og ved I hvad: det er sgu helt fint............Bare jeg får lov til at sætte nogle bogstaver sammen om noget forholdsvis interessant og får en lille slatten hyre for det oveni.
Kald det bare simple living- men så trendy er jeg ikke - så i min version er det bare Susling Fuglefri.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home