Susling om levet liv
Jepper.......levet liv.....bare så'n til daglig...har været til noget middagnoget i fredags, der endte i den det rene kaos og mig stortudende - sværger var ikke min skyld - blev bare frontet fra uventet kant og så er det jeg griber til tårer...prøver stadig helt at få fod på det....men det er vist noget med, at være forskellige steder i livet og egentlig at blive konfronteret med forskelligheder selvom vi der var sammen dybest set burde have samme perspektiv........og har samme baggrund.....Men hvis jeg skal analysere, så er det vist noget med, at jeg tilhører den skabende klasse og de den bureaukratiske/akademiske, hvor man lader som om penge ikke eksisterer - selv om det spiller en helvedes stor rolle........kan vi jo alle mærke på vores krop......og bankbog. F.eks. er der meget længe siden - som i et andet univers - at jeg har kunne hoppe rundt på dagpenge og påstå, at jeg var i gang med at skrive en bog, selv om jeg dybest set bare var en skide arbejdsløs på dagpenge...kan vitterlig ikke huske, hvornår jeg sidst har mødt en arbejdsløs akademiker, der ikke sagde: "Uhm ...jeg er lissom igang med et projekt.....en bog lissom." Fint nok, hvis det stiver din selvfølelse af, men hvad nu hvis jeg kan se, at du er ved at gå rabundus, fordi du i virkelligheden bare vil have en forsker-karriere, men ikke kan få den trådt igang?"
Jeg er akademiker - jepper - men jeg er ikke en bureaukrat og jeg er ikke bare hovede.......Jeg har altid også brugt min viden i mit håndværk...meget lang tid før mange i min omgangskreds har gjort det...........for jeg er vist mere skabende end bare regenerende tænkende..........Jeg sætter daglig min røv på komedie, fordi jeg skal levere noget folk kan vurdere på...........I den akademiske verden, så sidder man jo bare og generer til skuffen og på sigt til offentliggørelse.....(når det er sagt har jeg altså stor respekt for forskning, men kun hvis det bliver videreformidlet og til alles bedste..........det er så ikke lige det jeg ser rundt omkring...desværre.......den elitære klasse holder på sit og skal de kryppe til korset - i deres egen øjne og undervise, f.eks. på gymnasier, er de jo ved at kaste op af depression over at de ikke nåede de ultimative akademiske mål...........umpf..........).
Nåm......hvorfor græd jeg? Jov fordi......jeg blev angrebet og fik skudt i skoene: " Du tænker da også alting i kroner og ører!"...........
Naaaaaaiiijjj.......jeg er ikke materielt fokuseret......men jeg ved, at verden hænger sådan samme. Man sælger sin ydelse for penge.......og i min verden der tæller hver krone.......Jeg skal overleve........Så kan det godt være at andre kan læne sig tilbage på dagpengesystemet, som i den sammenhæng er en sovepude og sige:" Jeg bidrager med noget vigtigt......om 27 år, når jeg har skrevet den her bog (som i parantes bemærket aldrig bliver til noget - for det er bare en overspringshandling)...........Puha............der er meget mere i det her.........men jeg kan ikke formidle det lige nu.......skal lige akkumulere.........
Ha' en god uge derude.....
Kærligst......
6 Comments:
*KNUS*
Det er altid voldsomt frustrerende og arrigskabende når man render ind i den slags gloriepudsning.
Jeg plejer at gå min vej, medmindre det er RIGTIG gode venner (som er få, men så tilgengæld trofaste) - livet er for kort til at være den tot tvist andre bruger til shine selvværdet op med :o)
Go get'em, Susling.
Og hvad så, hvis du opgør ting i kroner og ører? Det er da vigtigt at kunne. Det skal du være stolt af at være god til. Penge er jo ikke bare penge. De er anderkendelse og kærlighed på et meget konkret plan.
...og penge gi'r den frihed at man ikke behøver at tænke på ... penge...
Bid dem i låret eller ignorer dem - jeg foretrækker det sidste. Man skal vælge sine bid med omhu ;-)
- og visse lår er ikke så lækre ...
Send en kommentar
<< Home