kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

19.1.07

Susling synes naturen går amok

Har lige opdaget, at min rose har fået små blade på, mine pelargonier blomstrer og dælme om, der ikke også er dukket en lille ærteblomststilk op. Sært. Jeg kan ikke huske, at det tidligere har været sådan. Hørte også solsorten fløjte lystigt i morges...........

Hm......det er måske også derfor, at jeg skyder lystigt........synes nemlig, at der pludselig dukker hår op steder, jeg aldrig har set før. Næsehår f.eks. Kors hvor klamt.........Kan huske, hvordan jeg som meget ung, betragtede min moster og tænkte, hvordan dælen er hun kommet til at se sådan ud? Helt ærligt, kan hun da ikke tage sig sammen!

Sådan tænkte jeg mange gange om ældre kvinder, da jeg var ung. Så'n a la: Helt ærlig, hvad er det for nogle slaskearme!Stram dig an søster......Appelsinhud på lårene.......adr hvor ulækkert........Men faktum er jo, at det sniger sig ind på én det skidt.............Man kunne så godt lave en Madonna, men helt ærlig, begynder hun ikke at virke lige lovlig stram i betrækket?

Synes godt nok, at man i forvejen skal i gang med det helt store vedliggeholdelsesapparat. Jeg mener - før i tiden var alt det her creme, barbering, fodpleje, opstramning osv. osv. ekstra luksus som man gav sig selv en gang i mellem for at være ekstra lækker. I dag er jeg total disponeret for alle former for cremer, der strammer, støtter, udbedrer - det er simpelthen blevet en nødvendighed, for at jeg kan bevare bare en form for status quo................Man vil jo gerne være en skydende rose.......fandme da ikke en vissen en...............Vel!

4 Comments:

At 19/1/07 14:14, Blogger flinkonellas på vej ud af flinkeskolen said...

hm kunne nu godt tænke mig at alt skød extra kraftigt lige de næste par måneder.....Så tager jeg gerne hår i næsen og ørerne med. Har frekventeret en DAMEfrisør og hun har gjort noget utilgiveligt, jeg er skamferet, ligner en dame i tresserne med højt hår og ikke noget af mit sædvanlige rod, tjavs som efterhånden er blevet mit varemærke..... Vil fandme have extensions NU. Stort knus fra Flinkonella

 
At 19/1/07 14:43, Blogger susling said...

Aiiii for fanden.......du må sgu' ha' dig nogle hatte......eller måske kasketter? Jeg føler med dig og forstår dig........man bliver irri helt ned i maven og får et chock hver gang man går forbi et spejl........
Stor sympatiknus fra mig!

 
At 19/1/07 21:48, Blogger Maria said...

Sååååk - mere tidsel end rose over mig, tror jeg...

Afkommet kom i øvrigt netop tidligere med et biologisk fund: endnu en marollehøne, der har fundet vej til vores dør...

De ved nok, at her ikke bare er hjerterum, men også dyrerum... :-)

 
At 21/1/07 00:27, Anonymous Anonym said...

Time marches on, honey.

And eventually you realize, it's marching across your face...

 

Send en kommentar

<< Home