Susling om at længes

Længsel! Et sært gammeldags ord. "Når jeg ser op på stjernene, får jeg længsel......får jeg længsel....."

Men faktisk er det et af mine yndlingsord. Der ligger så meget udefinerlig dybde og lovning i det...........så meget mavefølelse og intensitet...........Kan huske, hvordan jeg længtes som barn.........senere som ung..........Længsel beskriver den følelse jeg har i kroppen med My Guy........Jeg længes efter ham........Jeg længes efter det vi kan sammen (nogle ville måske kalde det liderlighed, men det er slet ikke der jeg vil hen....). Længsel var forventningen om, at møde de børn jeg havde i min mave. Endelig at få dem i mine arme og se, hvad de var for nogle personer.

Længsel det er det, der griber mig, når jeg vender mit ansigt op mod den skarpe vintersol. Længsel det er at lade sin finger følger floderne på et atlas. Eller tanken om alle de smukke steder, der er i verden, som jeg ikke har set.........Længsel er lovningen på eventyret. Længsel er også den her følelse, man får i maven lige før en ligning går op.......lige før jeg har skrevet en tekst færdig og kan se, at det hele hænger sammen. Aha, det er det, der er kommet ud af min hjerne og mine fingre!

Nogle gange ved jeg så bare ikke helt, hvad jeg skal stille op med den her længsel. Det er ikke altid den kan forløses og så føler jeg mig lidt ......nå ja......afventende..........