Susling siger: Hej Søster!

Nu har jeg harceleret meget over den massive indoktrinering, jeg var udsat for af en bastant kvindebevægelse, dengang jeg var i min spæde og søgende ungdom. I ved Wicca, blodsmagning, speculum-undervisning og alt det her. Skulle nogen være interesseret, så læs her og her.

Når det så er sagt, vil jeg gerne have lov til at vende på en tallerken. For kvindekamp er altså ikke vore dages moderne udgave, der indbefatter afskallede møbler, bagning, blomstrede vattæpper og guccitasker heller! Kvindekamp er heller ikke sure, stressede småbørnsmødre, der afleverer ungerne i institutionen og kører facade på jobbet resten af dagen (ved godt det kan være nødvendigt, men godt er det jo ikke), henter børn eller får au pair til at hente børn og dernæst stresser over til spinning og fitness.............

Men hvad er det så? Jeg er selvfølgelig ikke tom for ord, vel! Mit bud er lidt a la det den gode sangerinde Elisabeth kom med i dag i TV2s morgensendeflade, i anledning af en udgivelse om forskellige kendte kvinders mormødre. Hun sagde (citeret fra hukommelsen): At vi skulle række længere ud end os selv. At vi skulle være mere rummelige og tilstede. At kvindekamp ikke var, at mure sig inde i sin egen lille kerne og kun skabe de gode rammer der. At vi skal kunne og ville noget mere, end bare at opretholde vores egen facade.

Kan altså ikke være mere enig. Mange af de problemer vi har er fælles. Vi bekymrer os, hvis vi ikke får hentet børnene til tiden. Vi opdager, at en eller anden spade (mand) får mere i løn end os - for samme arbejde. Vi hører om mænd, der køber prostituerede. Vi prøver at holde os evigt unge med den ene hånd, mens vi slår dej op med den anden.

Kort sagt: Vi prøver, at ramme det perfekte liv. Men jeg tror, at det er de færreste, der rammer bulls eye. I hvertfald ikke før man lærer, at slappe lidt af over for sine egne krav og i stedet vender blikket ud ad og ser andre og sig selv i det rette lys.

Så Hej Søster - oprakt knytnæve og solidaritet!

Vidste I forøvrigt, at Kvindernes Internationale Kampdag, blev deklareret i 1910 i det, der siden blev til Ungdomshuset? Nu kan der så i stedet stå en brægende fanatiker og kalde til hellig kamp mod al sund fornuft og tolerance. Men hei, hun havde jo den hellige ejendomsret på sin side. Den er danskerne jo så glade for......