Susling som mor
Det her med at have børn kræver jo egentlig sin kvinde! Ikke altid helt nemt og strømlinet....Scenen i dag var f.eks. komplet sat til "mor forsømmer søn".......Lugtelakridsen skulle til klassefest. Bekendtgør han så lige i går aftes ved aftensmaden - i stilen: "Hvad havde I tænkt jer, at jeg skal have med af mad til klassefesten?"
Susling (Med gaflen hængende i luften): Eh....klassefest?
Lugtelakridsen: Ja....det er jo lissom i morgen!
Susling: Det har du sgu' da ikke fortalt!
Lugtelakridsen: Det var en seddel. Men den forsvandt i klassen.....og hvad har du tænkt dig, at jeg skulle tage med?
Susling (taber gaffel med et klir på bordet): Oh eh......tærte, frikadeller....salat.....(Altsammen sagt i et rablende og skingert tonefald - vil jo helst ikke forsømme ungerne)
Lugtelakridsen (med tomt og opgivende udtryk i øjnene): ???????????
Susling: PIZZA!!!!! JAH...det gør vi.......
Lugtelakridsen (meget modvilligt): Det finder vi ud af.......:-(
Sceneskift: Ny dag
Susling klar over at der er noget klassefesthejs, som skal organiseres, men går jo lissom også på arbejde....på fuldtids-karrieremåden. Modtager opringning i bil på motor-fucking-vej kl. 17.01 fra Lugtelakrids: Hej Mor, hvad har du tænkt dig, at jeg skal tage med til klassefesten?
Susling lettere panisk: PIZZA! JOV, JOV......DET ER LØSNINGEN!
Lugtelakrids: Jeg skal også have glas, tallerken og bestik med......
Susling (nu aldeles pædagogoisk og med morstemme): Ok, du pakker tallerken osv sammen. Jeg er på vej......
Susling med mobilstemme på motorvej (og ca. lidt meget mere over tilladt km.tal): Goddag lokale Pizzamand........en gang med peperoni.......
Parkerer fem minutter senere Veterancruiser med hjulspin og hele bullesjaisen tæt på pizza-joint, stæsser afsted på høje hæle, lille taske over skulderen og mobiltelefon skruet solidt ind mellem skulder og øre.......på præcis den måde jeg hader, at andre gør......Får fat i Lugtelakridsen. Beordrer ham til at møde mig ved pizza-joint.......Stæsser ind og henter Pizza, som er færdig...............OG................venter, og venter, og venter, og venter.......Står med efterhånden ret kold pizza og venter og venter.......Pludselig kommer Lugtelakrids luntende........og har selvfølgelig glemt halvdelen af det, han skulle have med.........Moren er lidt lettere pissed.....Men sender Sønnike afsted med en god spytklat i håret (giver sådan en god sideskilning), en kold pizza og en god portion kærlighed......og det gør slet ikke noget, at han kommer hjem igen kun 1 1/2 time senere. Erklærer at festen var noget lort og at der forøvrigt er en gaffel, der er blevet væk..........Narj, narj.........slet ikke..............OG........Skumfidusen vil bare slet heller op og snakke prævention hos lægen......hun er ikke helt klar endnu, har hun erklæret.......hun vil lige vente og se..............Cool nok egentlig og egentlig også, hvad jeg synes....altså ikke at hun ikke må......Men god idé lige at prøve på kondom-måden, før hun kaster sig ud i det helt store præventionscirkus.....og som My Guy siger: I den alder ville jeg gøre hvad som helst, hvis jeg stod med en dejlig pige....kondom........en mursten omkring pikken.........Jeg ville gå langt.......Jamen han har ret..............Men god dammit.......hvor kan det til tider være hårdt at være mor på den blide måde........
Etiketter: Moderskab
3 Comments:
Åh hvor kan jeg sætte mig ind i din livsverden... mht. til morrolle og børn... Det lyder alt for meget som mig...
Mht. skumfidussen.... så var jeg selv en af de piger, der havde lært at fløjte "påmedgummiet" af Kim Schumacher... og man må jo sige, at det har den fordel, at man OGSÅ beskytter sig mod alverdens kønssygdomme...
Og siger gutten nej... så må han jo bare hastalavista baby... Mon ikke skumfidussen er sej nok til at kunne sige det ... Hun ligner vel sin mor lidt ;-)
*grin*
Enhver der har overlevet sønner ved det: De siger ikke noget/giver ikke besked om noget før i aller-aller-allersidste øjeblik. Mine to har i alt fald lært, at hvis det føles utjekket at gå til fest med kold pizza og pletter på skjorten, har de kun EN at bebrejde ... og det er ikke mig!
Gu' er det hårdt Susling ... man står der og vil ikke afspille de bånd, ens forældre kørte, men skal også passe på de kære poder ... man skal finde balancen mellem at passe på og give slip - og den er dælanstroleme svær at finde!! Og så er man altid i tvivl .. ikke??
Gør jeg det godt nok? Skulle jeg hellere have...? Skal jeg give efter eller være fast i denne eller hin situation?
Pyha - heldigvis kommer man langt med sund fornuft og tillid til sin mavefornemmelse....
...skal vi ikke lave en mødregruppe for teenageforældre??
Send en kommentar
<< Home