Suslings lykke

Man kunne få den mistanke, at bare fordi man har fået sig et lykkeligt underliv, så spreder det sig til alt, hvad man foretager sig.......så'n God summen et sted fører til God summen andre steder.....Ved det vitterlig ikke? Måske handler det om handling? Om at tage livet (underlivet?) i sine hænder og strø om sig? Om at rejse sig op og sige:" Yes Mam, så skal der nye boller på suppen!" Aner det vitterlig ikke.........

Men jeg skulle hilse og sige, at det går godt........Med os alle.....I går fik jeg f.eks. den idé, at hele familien skulle tage på picnic her om søndagen og at den skulle forberedes med mad og drikke......Skumfidusen blev helt lyserød i hovedet......Hun føjter og farer ellers....men lige nu har hun en ting med mad......Den er jeg helt med på. Hun er meget spinkel....Og så er det jo godt, at hendes øjne lyser, når jeg taler om, hvad jeg havde tænkt på, at vi skal spise på sådan en picnic. Hun bagte f.eks. egenhændigt muffins og hele søndag formiddag gik også med at kokkere....kyllingeben, frikadeller, salat, tomattærte, godt brød, frugt, kaffe og te.....Lugtelakridsen bidrog aktivt ved ikke at være vrangvillig. Han accepterede ovenikøbet, at vores picnic var blevet defineret som en cykelpicnic......

Så ja, hvis der er nogen, der er stødt på en cyklende familie med oppakning på vej mod Amager Strandpark, så var det altså os I så...........swuish............med snurrende cykelhjul, cykelkurve, høje grin og langt flagrende hår (for nogles vedkommende).......Det kan også være I så os på tilbagevejen, hvor vi lige drejede ned ad Refhalevej og videre ud af Dyssen........Af banen her kommer vi.........nu godt krebserøde på kinder og næse........

Mons tro det hele skyldes et lykkeligt underliv? Eller er det bare soire de vivre?