Susling på briksen
"Du bliver så lykkelig!", sagde min læge. "Den her er simpelthen guds gave til kvinder!" Jamen vipti, vupti og fem snuptag efter har jeg så nu en guds gave siddende i min livmoder.....
Lykkedes mig selvfølgelig at bløde godt og grundigt på lægens gulv......fine røde klatter markerede min vej ned fra briksen henover gulvet og helt hen til stolen, hvor mine underbukser og strømpebukser lå. "Undskyld," sagde jeg.....Man kan jo ikke sådan gå og bløde på andres gulve, vel?!
"Må jeg tage sådan et her?" og pegede på en bakke med forskellige former for bind. Kom til at tage et af de hersens med for og bag....og på trods af, at jeg jo er bekendt med dem, skal jeg altid læse brugsanvisningen. For hvorfor er det forreste hjerteformet? Eller det er måske det, der skal sidde bagved? Havde egentlig ikke tiden til at grunde alt for længe.....pølen under mig voksede i faretruende fart.......fik klasket bind i trusser og hevet underbusker og strømpebukser på. Fait accompli....Fra nu af skulle jeg til at være lykkelig.........
Inden da havde jeg bekymret spurgt lægen flere gange, om det nu var ok.......Hun svarede, at hun selv havde sådan en og nu havde haft det i 16 år........"Du bliver lykkelig!" Det var ikke til debat.......Havde også forsigtigt hvisket noget om, at når nu manden ikke ville steriliseres, så måtte man jo......"Nå, så han vil ikke være en vandpistol!", svarede hun.....Hø, hø.......den blinkede vi indforstået af...(My Guy synes også den var lidt sjov, da jeg senere fortalte ham den). Har jeg sagt, at jeg er ret vild med min læge? Hun skal flytte nu........faktisk kommer hun meget tættere på, hvor vi bor. "Så skal vi rigtig være syge,"sagde jeg. Hun svarede:" Ja, og jeg kommer til at være så tæt på, at du hinke ned til mig!"
Nå, men nu hvor jeg render rundt med ren lykke i underlivet, så har jeg valgt at ignorere indlægsseddel med bivirkninger......har skimmet, konstateret og herefter lagt til side......Lykke har ikke bivirkninger. Basta! Til gengæld har jeg opdaget, at jeg er kommet med i en klub.......Alle går rundt med den her stump lykke i underlivet.......Eller ret mange i hvertfald, for hver gang jeg har nævnt den her lille hormonlykkedims, så er der endnu en, der har sagt: "Sådan en har jeg også....!" Selv folk jeg kender godt.........Anede ikke, at der var så mange lykkelige underliv rundt omkring.
Nå, har ikke mere tid.......skal ud og skifte bind.........Og er det nu hjertedelen, der skal sidde forrest eller er det bagenden? Suk!
6 Comments:
Har du mon et link til den der hormon lykkedims? Man bliver vel lidt nysgerrig...
Håber du havde en god påske!
Sådan en hormon-lykke-dims har jeg også, nu skal de første tre trælse måneder så lige gå....for de fleste er der pletblødninger i op til tre måneder....
@Space; Kvinder som ikke har født får oftere problemer med spiral, derfor anbefales de at finde andre metoder, men prøv at høre din læge/gyn
Det hedder en Levonova......det er en lille spiral, der afgiver gestagen, så slimhinden hele tiden er i alarmberedskab og derfor ikke bliver tyk nok til at modtage sædceller....sagt meget pixibogsagtigt. Man får derfor heller ikke østrogenudstødningen, der bliver til ren rå menses. Alt andet i cyklus kører normalt.....Min bekymring er, at jeg faktisk har det fint med cyklus og en månedlig udrensning....levn fra 70'ernes kvindetrip...måske. På den anden side bliver menses stærkere med alderen og på det seneste har jeg været lidt træt af supersizebleer og at sidde højt på spændte baller for at undgå gennemblødning.....lige lovlig meget kvinde trods alt....og når det gamle Kobber T alligevel stod for en udskiftning........Fordelen ved en spiral er, at det kun griber ind lokalt og at den kan hives ud, hvis man vil være gravid eller bare ikke gider mere...P-piller har jeg altid synes var meget mere gennemgribende og indvirkende på systemet.....Levonova er en god kombi..tror jeg nok....Jeg har det i hverfald fint p.t. Levonova....(liv på ny...hø,hø...) produceres af Schering....Måske kan du finde noget der....ellers tror jeg lægerne har en brochure liggende..min (lykkelige) læge havde i hvertfald...og den gik jeg og tyggede på i nogle måneder....Pøj, pøj med det!
Carina...der kan du se.....vi er en klub....
Space..jeg har haft forskellige former for spiral siden jeg var 16 år.....dog med kondom-pauser....Ku' aldrig drømme om at bruge andet....jvf. ovenfor...(Som 16-årig havde jeg altså ikke været gravid.....ved godt det anbefales at man venter til efter fødsler.....Men i min bog var det stadig det bedste alternativ....Pessar....narj vel....Kondom....i starten og i pauser..ku' næsten være erotisk i sig selv, hvis manden havde en smuk p.., p-piller og minipiller....no way....alt for gennemgribende i systemet....) Bare mit ekstra indspark!
Mit underliv er faktisk også ret lykkeligt ... men det var det nu også inden levanovaen ... det har sq nok snarere nåwet med husbonden at gøre... ;-)
Jeg har præcis det samme princip kørende, men fa'me om jeg vil ha noget op i livmoderen. Så jeg har fået skudt en pind ind i armen. Og har aldrig haft bedre prævention. Jeg har simpelthen GLEMT at være bekymret over alt det dér.
Holder i 3 år. Ren lykke.
Send en kommentar
<< Home