kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

14.9.07

Susling som mor

Sådan et moderskab er jo en rar ting at have. Jeg har haft det i nu over 16 år. Og jeg klager bestemt ikke. Men jeg synes til tider, at det trækker tænder ud. Især fordi, at ud over alt den kærlighed, der skal drysses omsorgsfuldt og ligeligt ud over alle, så kræver moderskabet også, at:

  1. Jeg skal agere vaskekone - er i disse tider blevet en særlig udsøgt diciplin, fordi Lugtelakridsens yndlings-outfits skal holdes på et konstant og stabilt niveau
  2. Jeg skal agere levende kalender - især for de to mandlige medlemmer af husholdningen, der skal mindes om aftaler, sedler, opfølgning på ditten datten og dutten. Desuden skal der lige koordineres selvstændige teenageaftaler med voksenaftaler og diverse invitationer, og nu når Skumfidusen har leveret et stks. Svigersøn, så skal han jo også lige tænkes ind i hele det store tidsmenageri. Har jeg forøvrigt fortalt, at jeg til tider er meget distræt? Især i perioder, hvor jeg skal skrive meget. Nå, ikke! Jamen det er jeg...Hamrende distræt...Glemte lige egen vigtig aftale med akupunktør...den distræthedsplet står mig så lige i 250,- kr. for ingenting. Mener jo, at ud fra det, kan man jo ikke lige frem kalde mig den mest pålidelige kalender, vel!
  3. Jeg skal agere levende vejrstation - arh come on tænker I - men det er sgu sandt! Hver morgen står ungerne og spørger, hvordan vejret mon bliver og om de skal tage trøje eller jakke på? Så sidder jeg der iført morgenhår og filtsutter og skal som en anden Tobias i Tårnet give en fuldgyldig vejrmelding. Det gør jeg så dagligt efter bedste evne, godt støttet af TV2's vejrudsigt. Selv er jeg så stadig i den uafklarede fase med, hvad jeg egentlig selv skal iføre mig. Det er nemlig sådan, at jeg har et meget underligt tøjskab: Uanset, hvor meget jeg propper ind i det, så har jeg nemlig aldrig en eneste klud at tage på. ES VERDAD! Wolla min fætter. Jeg taler sandt. Har bare overhovedet ikke noget tøj. F.eks. så har jeg en kjole, som er ret fancy, men den kræver lige de rette støvler, og dem har jeg så ikke lige ved hånden. Omvendt så har jeg et par cool brune støvler, men jeg mangler i den grad den chokoladebrune kjole i empiresnit, der hænger i butikken, som jeg passerer hver morgen til arbejde. Jeg har også en meget flot lilla kjole fra Thulin, men til den mangler jeg lige de rigtige lilla strømper. Kan I se problematikken?
  4. Jeg skal agere kærlighedsgudinde - jep, fordi jeg som jeg skrev øverst, skal drysse lige dele kærlighed, empati og omsorg ud over alle. Lugtelakridsen har det f.eks. med, at føle sig lidt overset, og da han samtidig er en dreng kommer han ikke af sig selv og fortæller. Oveni er han vranten teenager med bumser og stemme i kraftig overgang. Den cocktail kræver en udsøgt grad af empatisk følen sig ind og fornemmelse for, hvornår der er hul igennem til en lille snak og et kærligt kram. Skumfidusen er på den anden side en rigtig snakker og samtidig er hun jo dybt forelsket i Svigersøn. Det kræver et stort og kærligt øre på de rette tidspunkter og med en korrekt dossering af "Hm'er" og "Nå'er" og "Gjorde-han-virkelig-det-hvor er han -sød'er". Og så er der jo My Guy! Han skal da også have sit, med de helt rigtige kram og kys og opmuntrende og coachende tilråb. Og mig selv - jamen jeg er jo bare distræt og har mest af alt brug for de helt særlige støvler, den chokoladebrune kjole i empiresnit og de lilla strømper.

Etiketter:

3.8.07

Susling og Björn Borg

Var der noget med, at jeg var udsvensket.........jesus,maria........er jeg da stadig........og hvorfor så skrive om en svensker? Jamen det er jo fordi den her svenske tennis-pro simpelthen har invaderet min intimsfære..............Allerede første gang jeg så ham som lille, synes jeg, at han var eddergrim. De her tætsiddende øjne og det her svenskerhår med lang nakke.........forstod simpelthen ikke hypen - hed det så ikke den gang. Narjnarj, der hed det idoler og man var fans af nogen..........f.eks. Donny Ostemund.......forstod jeg så heller ikke lige........eller Bay City Rollers.......hvis man var fans af BCR så skulle man gå med korte skotskternede bukser og have et ternet tørklæde om halsen..........herregrimt synes jeg .........hed det så forøvrigt heller ikke den gang...herregrimt. Narj det hed, at noget var ugly eller klamt eller yt.........(tilgiv mig hvis jeg lige har en erindringsforskyldelse på slangordfronten.....det flyder jo sammen.........men det var helt sikkert tiden efter knæhøj karse eller den er i vinkel.........Måske var det omkring den tid det hed codylt?) Og jeg syntes ikke, Björn Borg var codyl......

Nåmen sagen er, at min søn - Lugtelakridsen - ikke føler det er så tjekket længere med H&M (var er der med de svenskere?) satinboksershorts med Homer Simpson eller Hulken på. Den slags underbenklæder har slet ingen coolværdi, når man skal have slimfit-jeans på og linningen selvfølgelig skal hænge helt nede under ballerne...........I må altså have set den mode.........Han er rimelig konsekvent på det område.......også selv om moderen løfter pegefingeren og råber: "Hiv bukserne op! Nu!" Det behøver jeg forøvrigt ikke råbe længere. Det er bare blevet til, at han -når han kommer forbi mig - af sig selv siger:" Ja, ja.......jeg trækker dem op!" Vi har forøvigt indgået et kompromis. Jeg går med til - man har jo selv både været teenager og follower of fashion - at bukserne kan sidde midt på ballerne..........hvilket jo så stadig efterlader en flade bar, som skal dækkes af noget tekstil........og det er så her Björn Borg kommer ind i billedet igen.......ind i mit liv simpelthen efter alle de år, hvor jeg har kunne undgå denne ultragrimme svensker........Jeg forbarmede mig nemlig og smed 300 smakkerroons på bordet for to stks. tætsiddende tights med særlig indbygget plads til klokkespillet i moderigtige farver og Björn Borgs navn broderet i kontrastfarve i kanten. Han blev edderlykkelig ham Lugtelakridsen - og helt sikkert og Mr. Borg........Han kunne jo sige "katching" i pengekassen.........

Nu er to par underhyllere jo ikke nok.......Der er trods alt grænser for, hvor meget jeg gider at vaske.........så rent logisk kunne jeg jo godt se, at det måske kunne være fint med to par til af de hersens undertights i moderigtige farver og kontrastfarvet autograf.....En til gang "Katching" i Mr. Borgs pengekasse...........! Tænkte at Lugtelakidsen måske kunne lave en kombi med 4 af de moderigtige og så Homer Simpson og Hulken for resten...........Men nej. Han begyndte at mumle noget om, at man da bare kunne gå med de samme underbukser i flere dage og i lyset af, at jeg pludselig så min omhyggelige og gennem år indarbejdede børneopdragelse blive slagtet på modens alter (Man skifter underbukser og sokker hver dag, Man skifter underbukser og sokker hverdag, Man skifter......)...Jamen så var mit liv blevet et vaskehelvede ..........vaske, vaske, vaske...tørre, tørre....Spørge, spørge: "Hvor mange underbukser fra Mr. Borg har du tilbage?".......Prøvede på et tidspunkt forsigtigt at hviske noget om Calvin Kleinere, der var på udsalg og jeg mener jeg har jo ikke en personlig og dybtfølt averti mod Mr. Klein...........Men nej...........Så en gang til "Katching" i Mr. Borgs kasse........Men så stopper festen også. Nu ligger der 6 par - minus det par knægten flasher i sine slimfits - i hans undertøjsskuffe. 6 par underdrenge i moderigtige nuancer, med BBs autograf i kontrastfarve og ekstra indbygget plads til klokkespillet må være nok! Der er en blonde, råber jeg. Lugtelakridsen er ligeglad. Han er bare lykkelig i al sin moderigtighed. Mr. Borg har det helt sikkert også godt. 3 x "katching" i kassen til hans livsophold giver sammenlagt 900 kr.

Det er branddylme mange penge for en gang underdrenge...og...skulle knægten på et tidspunkt kommer hjem og sige: "Nu er det altså moderne med bukser, der sidder oppe under armhulerne!" Jamen så vil jeg brøle:" Du har bare, at holde bukserne nede under ballerne ellers kan du få dig nogle underdrenge fra JBS...............med kontrastfarve omkring dilleren..........Det var godt nok til din far, da han var ung og det har han aldrig taget skade af!"

Etiketter:

11.7.07

Susling burde gøre som hun siger

Hold så op blev der sagt..........! Jeg fryser, jeg har ondt i halsen, jeg har vat i hovedet og mine fingre er så kolde, at jeg overvejer handsker........Og selvfølgelig råber jeg efter ungerne:"Tag nogle fornuftige sko på!" Burde jeg sågu da have råbt til mig selv: "Susling, din usling, tag nogle fornuftige sko på. Det regner jo udenfor!" Men det er jo ikke altid nemt at være mor for sig selv - især ikke når jeg ikke vil lytte efter..........Og lige om lyn-børge har jeg sommerferie - sommer?-ferie?! Den kommer jeg så flyvende ind i med snot og det hele. Og det sommerhus vi skal feriere i ligger i et af de områder, hvor der er oversvømmelsesvarsel = mere snot på vej og oveni har jeg proklameret et nyt rygestop...........Bliver jo simpelthen fanfuckingtastisk sådan at sidde inde i et svenskrødt hus inde i en mørk skov mens regnen siler ned af ruderne og et nicoretterør som den eneste opmuntring. Sku' ikke undre mig om jeg ikke også lige støder ind i en elg eller to..........

Nåmen ciao bellos og bellas.........hasta la vista.........skal ud og snyde næsen........

Etiketter:

26.5.07

Susling og Lugtelakridsen

Han tog hans hat og gik hans vej. Min søn. Efter lige at have flået mors dk-kort for en herreklip, tog min søn sin ransel - pakket med bumsecreme, hårmousse, to par sokker, to par underbukser, 1 t-shirt, 1 tandbørste og 1 tube tandpasta - og drog ud i den vide verden sammen med en kammerat. De skal selv tage toget op til et sommerhus.......Suk....endnu en unge, der er flyvefærdig......og som man må sende ud med DSB OG Movia og Metro'en og alt det her på deres helt egne veje....

(Glemmer lige i al min moderlighed, at jeg selv tog toget alene til Østrig som 13-årig. Men jeg havde jo heller ikke mig som mor).

Benægter i øvrigt ikke, at jeg er stolt - meget endda. Og de skal jo lære at fare i verden. De skal skabe deres egne rammer - med mig som moderlig - men også tilbageholden bisidder.

Ser så også næste livskapitel folde sig ud for mine øjne - for Skumfidusen ved ikke, hvad hun skal i aften, men "hun er i hvertifald ikke hjemme!" Ok, ok......Det er vel så nu vi skal spise de avancerede fiskeretter og ostekollektionen. Det er vist også i denne weekend vi skal på obskure højintellektuelle udstillinger.....I byen-tur bliver det ikke så meget til - ingen af os gider.....håber til gengæld, at vi ikke bare falder snorkende i søvn på sofaen lissom forrige weekend, hvor vi også var yngel-frie.....Hup......Det her begynder at ligne en tendens.....må nok vende mig til tanken......mine små marcipanbabyer er blevet store og snart voksne.......Slægter følger på slægter og vi er på vej til at blive "det grå guld".......

PS. Tror forøvrigt snart, at vi er meget tæt på at blive beriget med ham her "måske-svigersønnen"........Så det kan jo gå den anden vej igen.

Etiketter:

28.4.07

Susling gysser

"Yark" blev ringet op af brandvæsenet her til aften - hvad er der lige med de der væsener? - Skummis havde været til fest og havde vist fået en tår over tørsten...........Os i Veterancruiser ahn, ahn nærmest med blåt Kojak-blink ( I ved sådan noget blåt sireneværk man smækker op på taget, når tingene bliver "serious"! )

Kommer frem på adresse og så er det nul og en prut! Bare en bette pige, der har fået den obligatoriske første-brandert - den de fleste af os har prøvet i en fjern fortid og derfor seriøst hader (bare forslag: Pernod, Baileys, Martini Bianco - jamen vælg selv baseret på, hvad du ørlede ud i lokummet i din tid!)

Har fornuftig dialog med ansvarlig far for fest- for det er sgu da fucking deres ansvar - Vi slår hinanden leende på skulderen, mens vi hiver stangdrukken Skummis ind i Veteranen.....og brandvæsen folk siger: "Det her er ikke noget......ingenting!" Kan vi så godt se........Prøver så alligevel, fordi jeg er en skide kvinde og konsensussulten - lige at få dialog igang med ansvarlig for festen mor.

Mig( Efter at være ankommet med hjulspin (story of my life p.t) og det sagt efter, at Skummis er hejset stangdrukken ind på bagsæde af oldtimeren og dækket med tæppe - og efter at hun har været til deres fest, som jo lissom et eller andet sted må være deres ansvar på en måde agtigt!!!!Bare sådan sagt mellem os!) Nå men så siger jeg til rosinlookalikemor-som er festansvarlig:" Hø,hø! Kan du ikke selv huske din første brandert......i vores alder må det have været Martini Bianco eller Pernod -rød-sodavand! (og forestil Jer her bonding og smileys).

Mor helt blank i stemme og ansigt: NEJ!

Mig:" Come on! Vi har da alle været der!"

Mor med selvretfærdig attitude og stram mund (og husk lige på at det var dem, der holdt festen, hvor jeg troede min datter var i gode hænder): " Mnjæj........den slags gjorde jeg ikke....."

Mig:" Helt ærligt, du er sgu da fra København....Det har du da gjort!"

Selvretfærdig rosin-look-alike-mor:" Mnnjai da.........Jeg voksede op på Grand Canaria!"

Susling (nu med hovedet fuld af afdankede laveste middelklassedanskere-nu ta'r vi sgu til Spanien-Grethe-billeder i hovedet): Så har du dælme da pimpet Sangria i lange baner!"

Rosin-look-alike- aldeles-afdanket og ikke til at hugge og stikke i Mor med citronmund: "MMMMMMMMMnjaaaaaaaaai"

Susling nu også lidt citronet:" Hvis ikke det, så har I som minimum haft gang i noget BONG.......

Citronet selvhøjtidelig Rosin: " Mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmnaaaaaaa..........Nå men jeg mener, at man som minimum da kunne forlange, at ungerne havde lært sprut at kende hjemmefra.......(ingen indrømmelser, der doh...)

Susling (nu pænt pissed og absolut ikke længere villig til bare et minimum af female-konsensus-bonding): "Mener du, at jeg skulle have siddet og bællet vodka med mine unger, for at de kunne lære have med sprut at gøre?"

Citron-rosin-look-alike: "Mmmmmnjeeea!"

Susling:" Seriøst? Er det, det du mener?"


Citron-rosinting:"Mmmmmmmmmjaaaaaaa..."

Susling siger ikke noget, men tænker sit:" Og det siger du til en datter af en gammel alkoholiker?"

Citron-rosins fraskilte mand senere:" Ja vi har jo ikke nogen hard feelings!"

Susling: "Jamen for helvede, det var da jer da holdt festen, hvor der kom hårdsprut på bordet!!!!!!! Det kan 15-16-årige da slet ikke håndtere.....Det er jo gift!"

Hvad synes I?

Etiketter:

26.4.07

Susling som mor

Det her med at have børn kræver jo egentlig sin kvinde! Ikke altid helt nemt og strømlinet....Scenen i dag var f.eks. komplet sat til "mor forsømmer søn".......Lugtelakridsen skulle til klassefest. Bekendtgør han så lige i går aftes ved aftensmaden - i stilen: "Hvad havde I tænkt jer, at jeg skal have med af mad til klassefesten?"

Susling (Med gaflen hængende i luften): Eh....klassefest?

Lugtelakridsen: Ja....det er jo lissom i morgen!

Susling: Det har du sgu' da ikke fortalt!

Lugtelakridsen: Det var en seddel. Men den forsvandt i klassen.....og hvad har du tænkt dig, at jeg skulle tage med?

Susling (taber gaffel med et klir på bordet): Oh eh......tærte, frikadeller....salat.....(Altsammen sagt i et rablende og skingert tonefald - vil jo helst ikke forsømme ungerne)

Lugtelakridsen (med tomt og opgivende udtryk i øjnene): ???????????

Susling: PIZZA!!!!! JAH...det gør vi.......

Lugtelakridsen (meget modvilligt): Det finder vi ud af.......:-(

Sceneskift: Ny dag

Susling klar over at der er noget klassefesthejs, som skal organiseres, men går jo lissom også på arbejde....på fuldtids-karrieremåden. Modtager opringning i bil på motor-fucking-vej kl. 17.01 fra Lugtelakrids: Hej Mor, hvad har du tænkt dig, at jeg skal tage med til klassefesten?

Susling lettere panisk: PIZZA! JOV, JOV......DET ER LØSNINGEN!

Lugtelakrids: Jeg skal også have glas, tallerken og bestik med......

Susling (nu aldeles pædagogoisk og med morstemme): Ok, du pakker tallerken osv sammen. Jeg er på vej......

Susling med mobilstemme på motorvej (og ca. lidt meget mere over tilladt km.tal): Goddag lokale Pizzamand........en gang med peperoni.......

Parkerer fem minutter senere Veterancruiser med hjulspin og hele bullesjaisen tæt på pizza-joint, stæsser afsted på høje hæle, lille taske over skulderen og mobiltelefon skruet solidt ind mellem skulder og øre.......på præcis den måde jeg hader, at andre gør......Får fat i Lugtelakridsen. Beordrer ham til at møde mig ved pizza-joint.......Stæsser ind og henter Pizza, som er færdig...............OG................venter, og venter, og venter, og venter.......Står med efterhånden ret kold pizza og venter og venter.......Pludselig kommer Lugtelakrids luntende........og har selvfølgelig glemt halvdelen af det, han skulle have med.........Moren er lidt lettere pissed.....Men sender Sønnike afsted med en god spytklat i håret (giver sådan en god sideskilning), en kold pizza og en god portion kærlighed......og det gør slet ikke noget, at han kommer hjem igen kun 1 1/2 time senere. Erklærer at festen var noget lort og at der forøvrigt er en gaffel, der er blevet væk..........Narj, narj.........slet ikke..............OG........Skumfidusen vil bare slet heller op og snakke prævention hos lægen......hun er ikke helt klar endnu, har hun erklæret.......hun vil lige vente og se..............Cool nok egentlig og egentlig også, hvad jeg synes....altså ikke at hun ikke må......Men god idé lige at prøve på kondom-måden, før hun kaster sig ud i det helt store præventionscirkus.....og som My Guy siger: I den alder ville jeg gøre hvad som helst, hvis jeg stod med en dejlig pige....kondom........en mursten omkring pikken.........Jeg ville gå langt.......Jamen han har ret..............Men god dammit.......hvor kan det til tider være hårdt at være mor på den blide måde........

Etiketter: