kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

26.5.07

Susling og Lugtelakridsen

Han tog hans hat og gik hans vej. Min søn. Efter lige at have flået mors dk-kort for en herreklip, tog min søn sin ransel - pakket med bumsecreme, hårmousse, to par sokker, to par underbukser, 1 t-shirt, 1 tandbørste og 1 tube tandpasta - og drog ud i den vide verden sammen med en kammerat. De skal selv tage toget op til et sommerhus.......Suk....endnu en unge, der er flyvefærdig......og som man må sende ud med DSB OG Movia og Metro'en og alt det her på deres helt egne veje....

(Glemmer lige i al min moderlighed, at jeg selv tog toget alene til Østrig som 13-årig. Men jeg havde jo heller ikke mig som mor).

Benægter i øvrigt ikke, at jeg er stolt - meget endda. Og de skal jo lære at fare i verden. De skal skabe deres egne rammer - med mig som moderlig - men også tilbageholden bisidder.

Ser så også næste livskapitel folde sig ud for mine øjne - for Skumfidusen ved ikke, hvad hun skal i aften, men "hun er i hvertifald ikke hjemme!" Ok, ok......Det er vel så nu vi skal spise de avancerede fiskeretter og ostekollektionen. Det er vist også i denne weekend vi skal på obskure højintellektuelle udstillinger.....I byen-tur bliver det ikke så meget til - ingen af os gider.....håber til gengæld, at vi ikke bare falder snorkende i søvn på sofaen lissom forrige weekend, hvor vi også var yngel-frie.....Hup......Det her begynder at ligne en tendens.....må nok vende mig til tanken......mine små marcipanbabyer er blevet store og snart voksne.......Slægter følger på slægter og vi er på vej til at blive "det grå guld".......

PS. Tror forøvrigt snart, at vi er meget tæt på at blive beriget med ham her "måske-svigersønnen"........Så det kan jo gå den anden vej igen.

Etiketter:

3 Comments:

At 26/5/07 23:04, Anonymous beo said...

Ak ja...de vokser og vokser.
Min 13-årige datter er få cm fra at kunne se ned på mig i egentlig forstand (jeg er 180 cm).

Og hun er begyndt at snerre aggressivt af mig, hvis jeg aer hende for meget eller på et forkert tidspunkt...hvorefter hun fem minutter efter kræver en kæmpekrammer, hvorunder hun siger 'MIN far!'.

Det en sekund er hun min lille mullepige, og det næste er hun en krydsning mellem Hunulven Ilse og et Stalinorgel.

Og det er kun lige begyndt...

:-/

 
At 27/5/07 10:08, Blogger susling said...

Åh jaaah....nogle gange kan man nemlig stadig snige sig til en krammer - for mit vedkommende med begge.....Men i næste øjeblik brøler min datter:"Fatter du ikke, at du ødelægger mit liv!"

Sønnike brummer:"Laaad lige vær' mor..."

 
At 27/5/07 18:27, Blogger Maria said...

Min datter 10 - ups, snart 11 - og skiftevis hader og elsker mig...c'est la vie når man er forældre åbenbart...så er det kunsten at kunne rumme det, når man nu virkelig med rette (!) føler, at man gør det så meget bedre end det, der blev budt én selv altså...

Let's face it: er det ikke den ene slags hormoner,der er i luften, så er det den anden slags... :-)

P.S.: håber dine og mine og vores alle sammens poder passer rigtig godt på sig selv og hinanden derude i den store, vide verden !

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home