Susling sukker

Suk........! Kan næsten ikke holde ud at være inde i mig selv lige nu. Set herinde fra er der så blankt og famlende og underlig tomt.........Underligt uglad.........det hvad jeg er, når jeg ikke lige skvatter i søvn på sofaen. Og indrømmet det jeg laver p.t. er ikke det mest ophidsende. Det er mit fag, og det er stort set det, jeg har beskæftiget mig med, lige siden jeg fik en arbejdsgiver til at give mig en chance som ung, skøn og grøn. Men jeg mangler gejsten...gnisten......drivet..... og urgh......lysten.....

Det er da dybt bekymrende. Jeg har trods alt sådan ca. 35 år tilbage på arbejdsmarkedet! Kan da ikke miste gnisten allerede.........Hvordan skal det så gå, når jeg sidder der som gammel og grå bag tastaturet.....? Ok........sikkert gemt godt væk i et hjørne....men alligevel..........

Lønchecken er så afgjort en motivationsfaktor, men jeg er nu engang skruet sådan sammen, at penge ikke er alt for mig. Heller ikke karriere-klatring........Har altid set med undren på folk, der prioriterede den slags i en konstant strategisk planlægning.......Ikke at jeg fordømmer, men har haft svært ved at se, hvad det egentlig gik ud på. Er så også selv sådan en der er på selve opgaven, emnet, tingen. Hvor det bringer mig hen eller har bragt mig hen har jeg ikke spekuleret så meget på.........

Nå, men min spørgsmål lige nu: Hvordan dullan får man kombineret sin længsel, søgen, nysgerrighed, oplevelsestrang med en helt almindelig lønslavetilværelse?